Andrea del Verrocchio

Malerier

Man mener, at Verrocchio begyndte at male i 1460'erne, da han arbejdede i Prato sammen med maleren Fra Filippo Lippi. Der er kun ét kendt maleri, der er signeret af Verrocchio. Det er en altertavle af Madonnaen og barnet med helgener i katedralen i Pistoia, malet i slutningen af 1470'erne. Der findes flere andre malerier fra Verrocchios atelier. De er sandsynligvis malet dels af Verrocchio og dels af hans elever.

Det mest berømte af disse malerier blev udført mellem 1472 og 1475. Det er en dåb af Kristus. Giorgio Vasari skriver i sin bog Lives of the Great Artists, at englen til venstre er malet af Leonardo da Vinci. Vasari siger, at da Verrocchio så, hvor smukt den attenårige lærling kunne male, lagde han sin pensel fra sig og malede aldrig mere. Ved nærmere eftersyn kan man se, at det meste af maleriet er malet i gammeldags tempera, men englen, dele af Jesu krop og landskabet i baggrunden er malet i den nye teknik med oliemaleri. Dette får kunsthistorikere til at tro, at Leonardo har arbejdet på mange dele af dette billede. Det er også blevet foreslået, at Botticelli har malet den anden engel.

Kristi dåb , 1474-1475, Verrocchio og Leonardo.


Kristus og Sankt Thomas , Orsanmichelle, Firenze.

Skulptur

Verrochio lavede to store smukke ting af sten, en kiste og et vaskebækken. Han menes også at have udhugget en Madonna med barn i lavt relief (et næsten fladt stenbillede).

Verrocchio's mest berømte skulpturer er lavet i bronze, som er en slags metal. For at lave en bronzestatue lavede Verrocchio statuen i voks. Derefter blev der lagt gips over voksen, hvorefter voksen blev fjernet og efterlod en støbeform. Metallet blev opvarmet over en ovn, indtil det smeltede og blev smeltet (flydende). Det smeltede metal blev hældt ned i formen og fik langsomt lov til at køle af. Da gipsen blev skåret væk, lå bronzestatuen indeni. Statuen skulle derefter færdiggøres og poleres.

Arbejde på San Lorenzo

San Lorenzo-kirken (San Lorenzo) var en ny kirke i Firenze. Den blev bygget af arkitekten Brunelleschi i den nye stil i renæssancen. Medici-familien var de vigtigste mæcener af denne kirke. Familien valgte Verrocchio som billedhugger til at lave tre værker til San Lorenzo.

I 1465 lavede Verrocchio et vaskebækken til det rum i San Lorenzo, hvor klæderne og nadverkarrene blev opbevaret. (Det kaldes nu "det gamle sakristi".) Over bassinet er der udskåret en ørn, symbolet på Sankt Johannes Evangelisten. På bækkenets skål er indhugget Medici-våbenskjoldet. Verrocchio skulle derefter designe en grav til Cosimo, den berømte bankmand og bedstefar til Medici-familien.

I begyndelsen af 1470'erne gav Lorenzo de' Medici ham til opgave at designe Lorenzos far Piero og onkel Giovanni's gravmæle. Den grav, som Verrocchio tegnede, var meget usædvanlig. Han lavede en stor "sarkofag" (stenkiste) af smukke mørkerøde sten, der var garneret med grønne sten og skulpturelle blade af bronze. I stedet for at blive placeret mod en væg på den sædvanlige måde blev graven designet til at stå i en buegang, der fører ind i sakristiet. Verrocchio designede et net, der ser ud som om det er lavet af reb, men som er lavet af bronze. Dette net danner en skærm i buegangen, så folk, der kigger på graven, kan se igennem ind i sakristiet.

Kristus og Sankt Thomas

Den mest usædvanlige kirke i Firenze er Orsanmichele. Denne bygning er et gammelt kornmarked, hvor der på væggen var malet et kostbart billede af Madonnaen med barnet. Kornmarkedet blev omdannet til en kirke, og bygningens sider, som tidligere var åbne, fik vægge. Væggene havde nicher, som er et hulrum, som en statue kan stå i. Nicherne var store nok til at rumme statuer i naturlig størrelse. Mange mennesker arbejdede på forskellige arbejdspladser i byen Firenze. Folk med forskellige job tilhørte organisationer, der blev kaldt gilder. Hvert vigtigt gilde i byen ønskede at få en statue af deres skytshelgen i en niche i Orsanmichele-kirken. Statuerne blev lavet af nogle af Firenzes bedste billedhuggere.

I 1466 gav handelsgildet Verrocchio til opgave at lave en bronzestatue af deres helgen, Sankt Thomas. Verrocchio lavede en gruppe af to figurer, som viser det vigtigste øjeblik i historien om Sankt Thomas. Bagest i nichen står Jesusfiguren, der løfter den ene hånd mod himlen. Thomas står i kanten af nichen og ser forbløffet på Jesus og rækker hånden ud for at røre ved spydsåret i Jesu side. Verrocchios statue blev beundret for den måde, hvorpå han havde indpasset de to figurer i rummet, og for den måde, hvorpå han havde fortalt historien.

Omkring denne tid lavede Verrocchio også en stor messinglysestage til Palazzo Vecchio (rådhuset). Denne lysestage befinder sig nu i Amsterdam.

David

I 1470'erne gav Lorenzo Medici og hans bror Giuliano Verrocchio til opgave at lave en statue af David. David, en hyrdedreng i en historie fra Bibelen, havde dræbt kæmpen Goliat. Han var en af byens mæcener. I dag findes der mindst otte statuer af David i Firenze, hvoraf den mest berømte er af Michelangelo.

Da Verrocchio lavede sin statue, var den mest berømte David i Firenze en bronze-statue i naturlig størrelse af Donatello. Denne statue viser David nøgen, bortset fra hans støvler og hat. Figuren står yndefuldt og ser ned på det gigantiske hoved ved hans fødder. Den ligner meget en antik græsk statue. Verrochios statue af David er meget anderledes, selv om den er af samme størrelse og også er lavet af bronze.

Verrocchio's statue ligner en virkelig levende dreng, klædt i moderne parade tøj. Han står ikke elegant. Hans muskler er helt spændte. Han griber sværdets håndtag så fast, at armens sener træder frem. Musklerne i hans ansigt er trukket sammen til det fjollede grin, som folk sommetider får, når de er meget bange. Verrocchios David har lige dræbt kæmpen, men nu står han over for hele fjendens hær og spekulerer på, hvad der nu skal ske. Den smukke dreng, som Verrocchio brugte som model for David, menes at have været Leonardo da Vinci.

Medici gav også Verrocchio til opgave at lave en bronzestatue af en kerub med en delfin, som skulle stå i springvandet i deres hjem på landet. Statuen står nu i den lille gårdsplads i Palazzo Vecchio i Firenze.

Bartolomeo Colleoni

I 1478 begyndte Verrocchio at arbejde på sin mest berømte statue. Det er en "rytterstatue", en statue af en mand på hesteryg. Statuen blev lavet til Republikken Venedig til minde om en berømt soldat, der mange gange havde ført militære tropper, når Venedig var i krig. Hans navn var Bartolomeo Colleoni, og han var død i 1475. Colleoni blev beundret af mange mennesker, som mente, at han var et godt menneske samt en modig soldat og en stor militær leder. Colleoni efterlod en besked om, at han ønskede en statue af sig selv på Venedigs hovedtorv, lige over for Markuskirken. Byrådet ville ikke tillade dette. Statuen blev placeret på et andet vigtigt torv i nærheden af Markushospitalet og kirken for to romerske soldaterhelgener, San Giovanni og San Paolo.

Da Verrocchio begyndte at lave denne statue, var der kun blevet lavet ét stort ryttermonument i mere end tusind år. Donatello havde lavet en rytterstatue af en anden soldat, som fik tilnavnet Gattamelata ("den selvglade kat"). Verrocchio må have kigget på Donatellos statue, som stod i Padova, og på de fire antikke bronzeheste, der stod højt oppe på forsiden af Markuskirken. Verrocchio besluttede at få sin hest til at gøre noget, som Markus-hestene gør, men som Donatellos hest ikke gør. Markus' heste har alle den ene forreste hov hævet, så de er perfekt afbalanceret på kun tre ben.

Verrocchios hest ser ud, som om den bevæger sig ret hurtigt fremad. Den er fuld af action. Colleonis figur sidder ikke ned i sadlen, han står i stivere, som om han kigger ud for at få øje på fjenden. Hestens hoved drejer den ene vej, og Colleonis krop og ansigt drejer den anden vej. Colleoni ser voldsom ud, som om han fører sine tropper i kamp. Statuen er meget livlig og meget naturtro.

Verrocchio flyttede fra Firenze til Venedig i 1488 for at hjælpe med at støbe bronzestatuen. Men han døde samme år og så aldrig sit mest berømte værk blive færdigt.

Dette er en kopi af Verrocchios statue af David. Den befinder sig på Victoria & Albert Museum i London.