Åbent indhold: definition, licenser og eksempler
Lær hvad åbent indhold er, hvilke licenser der gælder, og konkrete eksempler — fri brug, deling og ændring af tekst, billeder, video og lyd.
Åbent indhold er, når nogen skaber noget og lader andre kopiere eller ændre det uden at skulle bede om tilladelse. Alle medier kan være åbent indhold, lige fra tekst og billeder til video og lyd.
Når nogen skaber noget (f.eks. et billede eller en bog), kan de gøre dette værk "åbent". Det betyder, at andre kan kopiere det og ændre det, hvis de ønsker det. Noget, der er åbent indhold, kan være gratis, men det behøver det ikke at være.
Simple English Wikipedia er åbent indhold. Det samme gælder andre Wikipedias. Hvis en person ændrer åbent indhold eller laver nyt åbent indhold, kan alle give det videre til andre eller endda sælge det. Det er aldrig nødvendigt at spørge om tilladelse til at gøre dette, fordi de personer, der har skrevet teksten, allerede har givet deres tilladelse, da de klikkede på "gem" knappen.
Hvad betyder åbent indhold i praksis?
Åbent indhold betyder, at skaberen af et værk har givet en form for tilladelse (en licens), som forklarer præcis, hvad andre må gøre med værket. Tilladelsen kan:
- give lov til at kopiere og dele værket
- tillade at ændre eller lave videreudgaver (afledte værker)
- sætte betingelser som krav om navngivelse eller at dele videre under samme vilkår
Licenser og vigtige begreber
Der findes flere standardiserede licenser, som ofte bruges til åbent indhold. De mest udbredte er fra Creative Commons, men også andre som GNU Free Documentation License og offentlige domæne-erklæringer findes.
- Attribution (BY) – Du skal kreditere skaberen (angive forfatter/ophavsmand).
- ShareAlike (SA) – Hvis du laver et afledt værk, skal det udgives under samme licens.
- NonCommercial (NC) – Værket må ikke bruges til kommercielle formål.
- NoDerivatives (ND) – Du må dele værket, men ikke lave ændringer.
- CC0 / Public Domain – Skaberen har afgivet alle rettigheder; værket kan bruges uden betingelser.
Forskellen på "gratis" og "fri"
Gratis betyder blot, at man ikke behøver betale for at bruge noget. Fri betyder, at man også har ret til at ændre, dele og genbruge materialet inden for de licensbetingelser, der er angivet. Åbent indhold handler primært om frihed til at genbruge og ændre, ikke kun om pris.
Eksempler på åbent indhold
- Simple English Wikipedia og andre Wikipedias, hvor indhold ofte udgives under åbne Creative Commons-licenser eller er i offentligt domæne.
- Billeder eller lydfiler, der er udstedt under Creative Commons-licenser eller CC0 på steder som Wikimedia Commons.
- Tekster, data og undervisningsmaterialer, som udgives med åbne licenser, så andre kan genbruge dem i undervisning, forskning eller på websteder.
Sådan bruger du åbent indhold korrekt
Følg disse enkle trin for at overholde licensbetingelserne:
- Tjek altid hvilken licens der gælder for det materiale, du vil bruge.
- Giv korrekt kredit (authors navn, titel, kilde og licens), hvis licensen kræver det.
- Angiv, hvis du har ændret værket, og hvordan det er ændret.
- Overhold eventuelle begrænsninger som NC (ikke-kommerciel) eller ND (ingen ændringer).
- Hvis licensen kræver ShareAlike (SA), udgiv dit afledte værk under samme licens.
Sådan licenserer du dit eget værk som åbent
- Vælg en passende licens (fx CC BY for maksimal genbrug med krav om attribution, eller CC0 hvis du vil give alt væk).
- Angiv klart på værket eller i metadata hvilken licens der gælder (eksempelvis "Denne tekst er licenseret under CC BY 4.0").
- Medtag et link til licensens fulde tekst (maskinlæsbare licensoplysninger er nyttige).
Vigtige advarsler
Ikke alt, der kaldes "åbent" på internettet, er reelt åbent uden betingelser. Læs licenceteksten omhyggeligt. Der kan også være andre rettigheder at tage hensyn til, fx rettigheder til billeder af personer (personlighedsret) eller tredjepartsrettigheder i et værk.
Kort sagt: åbent indhold giver mulighed for stor deling og kreativ genbrug, men det følger altid de regler, som licensen fastsætter. Ved at tjekke licensen og give korrekt kredit kan du trygt bruge og videreudvikle åbent materiale.
Licens
Reglerne for, hvordan folk må bruge, ændre og videregive åbent indhold, kaldes en licens. En licens forklarer præcis, hvad du må gøre med det indhold, der er omfattet af den. Licenser er ofte skrevet i et vanskeligt juristsprog (juridisk jargon), men mange licenser har resuméer, der er meget lettere at forstå.
Skaberne af åbent indhold kan vælge, hvilken licens de vil bruge til deres arbejde, og alle andre skal følge den. Kun producenten, som ejer ophavsretten, kan ændre den til en anden licens. De fleste licenser for åbent indhold siger, at når andre ændrer værket, skal de også erklære, at det er åbent og under samme licens. Dette kaldes share-alike og betyder, at alt, der er baseret på værket, altid vil være åbent indhold.
Alt indhold i Wikipedia er åbent under reglerne i Creative Commons Attribution/Share-Alike-licensen, en meget kendt licens for åbent indhold. En anden velkendt licens med åbent indhold er GNU Free Documentation License.
Relaterede sider
- Gratis software
- Forfatter
- Åben kildekode
- Indholdslicens
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er åbent indhold?
A: Åbent indhold er indhold, der er åbent tilgængeligt, brugbart, redigerbart og kan distribueres af alle til ethvert formål, også kommercielt.
Q: Hvilken slags licens er åbent indhold licenseret med?
A: Åbent indhold er licenseret med en åben licens, der tillader brug af indholdet som beskrevet ovenfor.
Q: Hvad betyder det, når nogen skaber noget og åbner det til brug for andre?
A: Når nogen skaber noget og åbner det til brug for andre, betyder det, at andre mennesker har lov til at kopiere det og ændre det, hvis de vil.
Q: Skal åbent indhold altid være gratis?
A: Nej, åbent indhold behøver ikke altid at være gratis.
Q: Hvilken Wikipedia betragtes som åbent indhold?
A: Den simple engelske Wikipedia og andre Wikipedias betragtes som åbent indhold.
Q: Kan andre mennesker give eller sælge nyt åbent indhold, der er blevet ændret?
A: Ja, hvis en person ændrer åbent indhold eller laver nyt åbent indhold, kan alle give det til andre eller endda sælge det.
Q: Hvad er de fire karakteristika ved åbent indhold?
A: De fire karakteristika ved åbent indhold er åbent tilgængeligt, brugbart, redigerbart og kan distribueres af enhver til ethvert formål, også kommercielt.
Søge