Copyleft – licensmodellen der sikrer frihed til at dele og ændre

Copyleft: Få overblik over licensen, der sikrer retten til at dele, ændre og genlicensere værker — frihed til software, bøger og kreativt indhold.

Copyleft er en betegnelse for en type licens for frit indhold eller fri software. Den er ikke det modsatte af ophavsret, men dens formål står i modsætning til den ofte sete ophavsretlige praksis, hvor ophavsretten bruges til at forbyde at ændre, give eller sælge noget. En copyleft-licens bruger i stedet ophavsretten til at forbyde at forbyde at ændre, videreføre eller sælge værket — det vil sige: den sikrer, at de rettigheder, ophavsmanden giver, bevares for alle efterfølgende brugere og modtagere.

Hvordan virker copyleft?

Grundideen i copyleft er, at når en ophavsmand udgiver et værk under en copyleft-licens, må andre gerne kopiere, ændre og distribuere værket, men hvis de videreudgiver værket (eller et afledt værk), skal de gøre det på samme vilkår. Det betyder typisk:

• At modtagere har ret til at bruge, kopiere, studere og ændre værket.
• At afledte værker skal distribueres under samme eller en kompatibel copyleft-licens (den såkaldte "viralitet" eller "share-alike"-effekt).
• At ophavsretten forbliver hos ophavsmanden, og at licensbetingelserne håndhæves via ophavsretten — copyleft er altså ikke public domain.

Stærk vs. svag copyleft

Der findes forskellige grader af copyleft:

• Stærk copyleft (f.eks. visse versioner af GNU General Public License) kræver, at næsten alle afledte værker udgives under samme copyleft-licens. Dette gælder ofte både kildekode og kombinerede værker.
• Svag (eller begrænset) copyleft (f.eks. LGPL eller visse Creative Commons-varianter) tillader, at værket kombineres med ikke-copyleft-komponenter uden at tvinge hele det samlede værk under copyleft; kun selve det oprindelige værk eller visse dele skal forblive under copyleft.

Eksempler på copyleft-licenser

Nogle af de copyleft-licenser, der bruges meget, er GNU General Public License og Creative Commons Attribution-ShareAlike-licensen. Der findes også varianter som LGPL (Lesser GPL) og Affero GPL, som adresserer særlige situationer (f.eks. netværksbaseret brug).

Copyleft vs. permissive (non-copyleft)

Både copyleft- og non-copyleft-licenser ("permissive") kan bruges til dokumenter, bøger, kunst, musik og software. Begge typer giver som regel folk lov til at ændre værkerne og til at give eller sælge dem til andre. Forskellen ligger i betingelserne for videreudgivelse:

• Permissive licenser (fx MIT- eller BSD-stil) tillader ofte, at afledte værker kan udgives under vilkår, som ikke nødvendigvis bevarer de oprindelige friheder.
• Copyleft kræver, at de friheder, den oprindelige ophavsmand gav, også gives videre til alle senere modtagere.

Hvad betyder det i praksis?

Hvis en person giver eller sælger et værk (ændret eller uændret) til en anden under en copyleft-licens, skal modtageren have de samme rettigheder, som var angivet i licensen. Det betyder for eksempel ofte, at hvis du tager en bog, der er licenseret under en copyleft-licens, ændrer den og udgiver din version, skal du licensiere din nye bog under samme copyleft-licens.

Fordele og ulemper

• Fordele: Copyleft bevarer og spreder friheder — brugere får ret til at bruge, studere, ændre og dele. Det forhindrer, at nogen tager et frit værk og lukker det igen ved at gøre afledt arbejde proprietært.
• Ulemper: Copyleft kan gøre det vanskeligere at kombinere koden med visse proprietære eller inkompatible licenser. Det kan også afskrække virksomheder, der ønsker at integrere koden i lukket software uden at åbne deres egen kode.

Kompatibilitet og praktiske overvejelser

Ved sammensætning af flere værker er licenskompatibilitet vigtig. Ikke alle copyleft-licenser er kompatible med hinanden, og nogle copyleft-krav kan forhindre, at kode eller indhold genbruges i visse sammenhænge. Praktiske råd:

• Læs altid licensbetingelserne grundigt, før du kombinerer værker.
• Hvis du udgiver noget under copyleft, inkluder den fulde licenstekst og tydelig angivelse af forfattere og ændringer.
• Overvej om stærk eller svag copyleft passer bedst til dit mål — vil du sikre maksimal frihed for efterfølgende brugere, eller vil du tillade bredere integration med anden kode?

Håndhævelse og overholdelse

Copyleft-licenser håndhæves juridisk gennem ophavsretten. Overtrædelser kan føre til krav om ophør, tilbagesendelse af rettigheder eller retssager. Ofte ophører licensen ved misligholdelse, men mange copyleft-licenser tillader genoprettelse af rettigheder, hvis overtrædelsen rettes inden for en given tid.

Opsummering

Copyleft er en bevidst brug af ophavsretten til at sikre, at frihed til at bruge, ændre og dele bevares for alle senere brugere. Det er en effektiv måde at beskytte fælles, frit indhold og fri software mod at blive lukket igen, men det kræver omtanke omkring licensvalg og kompatibilitet ved genbrug og distribution.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er copyleft?

Q: Hvordan adskiller den sig fra ophavsret?

Spørgsmål: Kan copyleft bruges til dokumenter som bøger og musik?

Spørgsmål: Er copyleft det samme som public domain?

Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på populære copyleft-licenser?

Spørgsmål: Skal jeg have tilladelse fra en forfatter, hvis jeg vil bruge hans eller hendes værk under en copyleft-licens?

Søg efter bogstav