Grønstensbælte
Grønstensbælter er store områder med meget gamle metamorfoserede vulkanske bjergarter. Navnet kommer fra den grønne farve på mineralerne i klipperne. Klorit, actinolit og andre grønne amfiboler er de typiske grønne mineraler.
Grønstensbælter blev oprindeligt dannet af magmatiske bjergarter som f.eks. basalt. Bælterne blev dannet ved gamle oceaniske spredningscentre og i vulkanske øbuer. De kan være flere tusinde kilometer lange. Senere blev de metamofosseret med mindre sedimentære bjergarter mellem de vulkanske formationer.
De grønstensbælter, der blev dannet i gamle oceaner, findes nu på land i arkaiske og proterozoiske kratoner mellem granit- og gnejsformationer. Bjergarterne er mafiske, hvilket betyder, at de har et højt indhold af magnesium og siliciumdioxid.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er grønstensbælter?
A: Grønstensbælter er store områder med meget gamle metamorfoserede vulkanske bjergarter, der oprindeligt blev dannet af magmatiske bjergarter som f.eks. basalt.
Q: Hvorfor kaldes disse bælter for grønstensbælter?
A: Navnet stammer fra den grønne farve på mineralerne i klipperne, f.eks. chlorit, actinolit og andre grønne amfiboler.
Spørgsmål: Hvor blev grønstensbælterne dannet?
A: Grønstensbælter blev dannet ved gamle oceaniske spredningscentre og i vulkaniske øbuer.
Spørgsmål: Findes grønstensbælter kun i havene?
A: Nej, de grønstensbælter, der blev dannet i gamle oceaner, findes nu på land i arkæiske og proterozoiske kratoner mellem granit- og gneismasser.
Spørgsmål: Hvilken type bjergarter findes i grønstensbælter?
Svar: Stenene er mafiske, hvilket betyder, at de har et højt indhold af magnesium og siliciumdioxid.
Spørgsmål: Hvor lange kan grønstensbælter være?
A: Grønstensbælter kan være flere tusinde kilometer lange.
Spørgsmål: Hvordan blev grønstensbælterne dannet?
A: Grønstensbælter blev oprindeligt dannet af magmatiske bjergarter, f.eks. basalt, som senere blev metamofosseret, med mindre sedimentære bjergarter mellem de vulkanske formationer.
