Fitness er
Fitness er i biologien en organismes relative evne til at overleve og videregive sine gener til den næste generation. s160 Det er en central idé i evolutionsteorien. Fitness er normalt lig med andelen af individets gener i alle generne i den næste generation.
Som alle begreber i evolutionsbiologi defineres fitness i forhold til en krydsende population, som måske eller måske ikke er en hel art. Hvis forskelle i individuelle genotyper påvirker fitness, vil genotypernes hyppighed ændre sig i løbet af generationer; genotyper med højere fitness bliver mere almindelige. Dette er den proces, der kaldes naturlig selektion.
Et individs fitness skyldes dets fænotype og videregives af dets genotype. De forskellige individer med samme genotype har ikke nødvendigvis samme fitness. Den afhænger af det miljø, som individerne lever i, og af tilfældige begivenheder. Da genotypens fitness imidlertid er en gennemsnitlig størrelse, afspejler den reproduktionsresultaterne for alle individer med den pågældende genotype.
Beslægtethed
Fitness måler antallet af kopier af et individs gener i den næste generation. Det er egentlig ligegyldigt, hvordan generne når frem til næste generation. For et individ er det lige så "fordelagtigt" at reproducere sig selv eller at hjælpe slægtninge med lignende gener til at reproducere sig, så længe et tilsvarende antal kopier af individets gener bliver videregivet til den næste generation. Selektion, der fremmer denne form for hjælpeadfærd, kaldes for slægtsselektion.
Vores nærmeste slægtninge (forældre, søskende og vores egne børn) deler i gennemsnit 50 % (halvdelen) af vores gener. Et skridt længere væk er bedsteforældrene. Med hver af dem deler vi i gennemsnit 25 % (en fjerdedel) af vores gener. Det er et mål for vores slægtskab med dem. Dernæst kommer førstefætre (børn af vores forældres søskende). Vi deler 12,5 % (1/8) af deres gener. p100
Hamiltons regel
William Hamilton tilføjede forskellige idéer til begrebet fitness. Hans regel går ud på, at en kostbar handling bør udføres, hvis:
C < R × B {\displaystyle C<R\times B} hvor:
- c {\displaystyle c\ }
er de reproduktionsomkostninger, som altruisten har, - b {\displaystyle b\ }
er den reproduktive fordel for modtageren af den altruistiske adfærd, og - r {\displaystyle r\ }
er sandsynligheden for, at individerne har et altruistisk gen til fælles - "graden af slægtskab" - over gennemsnittet i befolkningen.
Omkostninger og fordele ved fitness måles i frugtbarhed.
Inkluderende fitness
Inkluderende fitness er et begreb, som i princippet er det samme som fitness, men som lægger vægt på gruppen af gener frem for enkeltpersoner.
Biologisk fitness siger noget om, hvor godt en organisme kan reproducere sig og sprede sine gener til sit afkom. Teorien om inklusiv fitness siger, at en organismes fitness også øges i det omfang, som dens nære slægtninge også reproducerer sig. Det skyldes, at slægtninge deler gener i forhold til deres slægtskab.
En anden måde at sige det på: en organismes samlede fitness er ikke en egenskab ved organismen selv, men en egenskab ved dens sæt af gener. Den beregnes ud fra individets reproduktionssucces plus dets slægtninges reproduktionssucces, hver især vægtet med en passende koefficient for slægtskab.
Historie
Den britiske samfundsfilosof Herbert Spencer opfandt udtrykket "survival of the fittest" i sit værk Principles of biology fra 1864 for at betegne det, som Charles Darwin kaldte naturlig udvælgelse. Den oprindelige sætning var "overlevelse af de bedst egnede".
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er fitness i biologi?
A: Fitness i biologien er en organismes relative evne til at overleve og videregive sine gener til den næste generation.
Spørgsmål: Er fitness en vigtig idé i evolutionsteorien?
Svar: Ja, fitness er en central idé i evolutionsteorien.
Spørgsmål: Hvordan måles fitness normalt?
A: Fitness er normalt lig med andelen af individets gener i alle generne i den næste generation.
Spørgsmål: Hvordan foregår naturlig udvælgelse?
Svar: Hvis forskelle i individuelle genotyper påvirker fitness, vil genotypernes hyppighed ændre sig over generationer; genotyper med højere fitness bliver mere almindelige. Dette er den proces, der kaldes naturlig selektion.
Spørgsmål: Hvad bestemmer et individs fitness?
Svar: Et individs fitness skyldes dets fænotype og videregives af dets genotype.
Spørgsmål: Er fitnessen hos forskellige individer med samme genotype nødvendigvis lige stor?
Svar: Nej, forskellige individer med samme genotype har ikke nødvendigvis samme fitness. Det afhænger af det miljø, som individerne lever i, og af tilfældige begivenheder.
Spørgsmål: Hvad afspejler genotypens fitness?
A: Da genotypens fitness er en gennemsnitlig størrelse, afspejler den reproduktionsresultaterne for alle individer med den pågældende genotype.
