Den første armenske republik, 1918-1920, var den første moderne oprettelse af en armensk republik. Landet blev oprettet efter at det russiske zaristiske imperium, der begyndte med den russiske revolution i 1917, mistede magten. Dets oprettelse med grænser var den demokratiske republik Georgien i nord, det osmanniske rige i vest, det persiske imperium i syd og Aserbajdsjans demokratiske republik i øst.

 

Oprettelsen og styre

Den første armenske republik blev erklæret i maj 1918 af armeniske nationale ledere, der søgte at etablere en uafhængig stat efter Zar-rigets sammenbrud. Republikkens politiske liv var i høj grad præget af Den Armeniske Revolutionsføderation (Dashnaktsutyun), som dominerede regeringen i de fleste af republikkens år. Regeringen stod over for enorme udfordringer: flygtningestrømme fra Det Osmanniske Rige, økonomisk opløsning efter krigene og behovet for at bygge et fungerende statsapparat næsten fra bunden.

Grænser og territoriale konflikter

Grænserne som nævnt i begyndelsen angav de umiddelbare naboer, men de faktiske territoriale linjer var genstand for skiftende kontrol og voldsomme konflikter. I praksis dækkede republikken primært det område omkring Yerevan og de tidligere russiske guvernementer med betydelige armenske befolkninger, men situationen var urolig:

  • Der var voldelige sammenstød og krig med det osmanniske rige i 1918, og senere konflikter med nydannede nabolande.
  • Stridigheder med Aserbajdsjan om områder som Karabakh, Zangezur og Nakhichevan førte til militære sammenstød og politisk uro.
  • Efter Første Verdenskrig opstod internationale aftaler (fx fredsforhandlinger) der i kort tid gav håb om bredere anerkendelse, men realiteterne på jorden ændrede sig hurtigt.

Samfund, økonomi og humanitære forhold

Republikken stod over for alvorlige humanitære problemer: et stort antal flygtninge og overlevende fra massakrer og deportationer fra Det Osmanniske Rige søgte tilflugt i den nye stat. Infrastruktur og økonomi var svækket efter krigsårene, og regeringen måtte arbejde med begrænsede ressourcer for at genopbygge landbrug, handel og offentlige tjenester.

Samtidig oplevede landet kulturelle og politiske bestræbelser på at etablere institutioner: skoler, aviser og statslige organer blev organiseret, og der blev ført diplomatiske bestræbelser for at sikre international støtte.

Faldet og sovjetiseringen

Republikken var kortlivet. I 1920 svækkede interne problemer sammen med eksternt pres — både militære aktioner fra nabolande og Bolsjevik-Moskvas politiske ambitioner i Kaukasus — den armenske regerings evne til at fungere som uafhængig stat. I løbet af 1920 blev regionen effektivt sovjetiseret, og den første armenske republik ophørte med at eksistere som uafhængig stat, idet Armenien blev en sovjetrepublik under Den Røde Hær. Overdragelser af territorium og efterfølgende traktater ændrede den politiske og geografiske virkelighed efter republikken.

Betydning og arv

Selvom eksistensen var kort, er den første armenske republiks betydning stor i moderne armensk historie:

  • Den repræsenterer den første moderne erfaring med armensk selvstyre og statsskabelse i det 20. århundrede.
  • Republikkens institutionelle forsøg og politiske traditioner har haft varig betydning for senere generationer og for den moderne Republik Armeniens nationale hukommelse.
  • Perioden illustrerer også de vanskelige geopolitiske betingelser i Kaukasus efter første verdenskrig: nationale aspirationer, stormagtsindflydelse og etnisk konflikt smeltede sammen og formede regionens videre udvikling.

Samlet er perioden 1918–1920 central for at forstå både den moderne armenske stats oprindelse og de langvarige konflikter og udfordringer, som har præget Armeniens historie i det 20. århundrede.