Den første armenske republik 1918–1920: Historie, grænser og betydning
Læs om Den første armenske republik (1918–1920): etablering, grænser, politisk betydning og eftervirkninger i Kaukasus — en afgørende periode i armenisk historie.
Den første armenske republik, 1918-1920, var den første moderne oprettelse af en armensk republik. Landet blev oprettet efter at det russiske zaristiske imperium, der begyndte med den russiske revolution i 1917, mistede magten. Dets oprettelse med grænser var den demokratiske republik Georgien i nord, det osmanniske rige i vest, det persiske imperium i syd og Aserbajdsjans demokratiske republik i øst.
Oprettelsen og styre
Den første armenske republik blev erklæret i maj 1918 af armeniske nationale ledere, der søgte at etablere en uafhængig stat efter Zar-rigets sammenbrud. Republikkens politiske liv var i høj grad præget af Den Armeniske Revolutionsføderation (Dashnaktsutyun), som dominerede regeringen i de fleste af republikkens år. Regeringen stod over for enorme udfordringer: flygtningestrømme fra Det Osmanniske Rige, økonomisk opløsning efter krigene og behovet for at bygge et fungerende statsapparat næsten fra bunden.
Grænser og territoriale konflikter
Grænserne som nævnt i begyndelsen angav de umiddelbare naboer, men de faktiske territoriale linjer var genstand for skiftende kontrol og voldsomme konflikter. I praksis dækkede republikken primært det område omkring Yerevan og de tidligere russiske guvernementer med betydelige armenske befolkninger, men situationen var urolig:
- Der var voldelige sammenstød og krig med det osmanniske rige i 1918, og senere konflikter med nydannede nabolande.
- Stridigheder med Aserbajdsjan om områder som Karabakh, Zangezur og Nakhichevan førte til militære sammenstød og politisk uro.
- Efter Første Verdenskrig opstod internationale aftaler (fx fredsforhandlinger) der i kort tid gav håb om bredere anerkendelse, men realiteterne på jorden ændrede sig hurtigt.
Samfund, økonomi og humanitære forhold
Republikken stod over for alvorlige humanitære problemer: et stort antal flygtninge og overlevende fra massakrer og deportationer fra Det Osmanniske Rige søgte tilflugt i den nye stat. Infrastruktur og økonomi var svækket efter krigsårene, og regeringen måtte arbejde med begrænsede ressourcer for at genopbygge landbrug, handel og offentlige tjenester.
Samtidig oplevede landet kulturelle og politiske bestræbelser på at etablere institutioner: skoler, aviser og statslige organer blev organiseret, og der blev ført diplomatiske bestræbelser for at sikre international støtte.
Faldet og sovjetiseringen
Republikken var kortlivet. I 1920 svækkede interne problemer sammen med eksternt pres — både militære aktioner fra nabolande og Bolsjevik-Moskvas politiske ambitioner i Kaukasus — den armenske regerings evne til at fungere som uafhængig stat. I løbet af 1920 blev regionen effektivt sovjetiseret, og den første armenske republik ophørte med at eksistere som uafhængig stat, idet Armenien blev en sovjetrepublik under Den Røde Hær. Overdragelser af territorium og efterfølgende traktater ændrede den politiske og geografiske virkelighed efter republikken.
Betydning og arv
Selvom eksistensen var kort, er den første armenske republiks betydning stor i moderne armensk historie:
- Den repræsenterer den første moderne erfaring med armensk selvstyre og statsskabelse i det 20. århundrede.
- Republikkens institutionelle forsøg og politiske traditioner har haft varig betydning for senere generationer og for den moderne Republik Armeniens nationale hukommelse.
- Perioden illustrerer også de vanskelige geopolitiske betingelser i Kaukasus efter første verdenskrig: nationale aspirationer, stormagtsindflydelse og etnisk konflikt smeltede sammen og formede regionens videre udvikling.
Samlet er perioden 1918–1920 central for at forstå både den moderne armenske stats oprindelse og de langvarige konflikter og udfordringer, som har præget Armeniens historie i det 20. århundrede.
Republikkens afslutning, 1920
Armenien overgik til kommunistisk magt i slutningen af 1920. I september 1920 rykkede de tyrkiske revolutionære ind mod hovedstaden. Først blev der indgået en våbenhvile den 18. november og derefter en fuldstændig fredstraktat - Alexandropol-traktaten den 2. og/eller 3. december 1920.
I den periode begyndte den sovjetiske 11. røde hærs invasion den 29. november 1920. Den egentlige magtoverdragelse fandt sted den 2. december i Jerevan. Den armenske ledelse godkendte et ultimatum, som den fik forelagt af den sovjetiske befuldmægtigede Boris Legran - der arbejdede som en af de vigtigste russiske diplomater i Kaukasus på det tidspunkt. Armenien besluttede at slutte sig til Sovjetunionen, mens Sovjetrusland indvilligede i at beskytte det resterende område mod den fremrykkende tyrkiske hær. Sovjet lovede også at tage skridt til at genopbygge hæren, beskytte armenierne og ikke forfølge ikke-kommunistiske armeniere. Ingen af disse løfter blev holdt.
Den 4. december 1920 gik den Røde Hær ind i Jerevan, og den armenske republiks regering stoppede i realiteten sit arbejde. Den 5. december rykkede den armenske revolutionskomite (Revkom; består hovedsagelig af armeniere fra Aserbajdsjan) også ind i byen. Endelig gik Felix Dzerzhinskys frygtede hemmelige politi, Tjekaen, ind i Jerevan den følgende dag, den 6. december, og dermed blev der sat en effektiv stopper for Den Demokratiske Republik Armeniens eksistens. Resten af Armenien var under den kommunistiske regerings kontrol. Den del, der lå ved Tyrkiet, forblev for det meste deres - ved den efterfølgende Kars-traktat. Snart blev den armenske socialistiske sovjetrepublik udråbt under ledelse af Aleksandr Miasnikyan. Den skulle indlemmes i den nyoprettede Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetiske Føderative Socialistiske Republik.
Relaterede sider
- Armenien
- Den Demokratiske Republik Aserbajdsjan
- Den Demokratiske Republik Georgien
Spørgsmål og svar
Q: Hvornår blev den første republik Armenien etableret?
A: Den første republik Armenien blev etableret mellem 1918 og 1920.
Q: Hvad var Den Første Republik Armenien?
A: Den Første Republik Armenien var den første moderne etablering af en armensk republik.
Q: Hvorfor blev Den Første Republik Armenien oprettet?
A: Den Første Republik Armenien blev oprettet, efter at det russiske zarimperium mistede magten efter den russiske revolution i 1917.
Q: Hvad var grænserne for Den Første Republik Armenien?
A: Den Første Republik Armenien havde Den Demokratiske Republik Georgien mod nord, Det Osmanniske Rige mod vest, Det Persiske Rige mod syd og Den Demokratiske Republik Aserbajdsjan mod øst.
Q: Hvornår ophørte Den Første Republik Armenien med at eksistere?
A: Den Første Republik Armenien ophørte med at eksistere i 1920.
Q: Hvor længe eksisterede Den Første Republik Armenien?
A: Den Første Republik Armenien eksisterede i omkring to år, fra 1918 til 1920.
Q: Hvilke lande var nabolande til Den Første Republik Armenien?
A: Nabolandene til Den Første Republik Armenien var Den Demokratiske Republik Georgien, Det Osmanniske Rige, Det Persiske Rige og Den Demokratiske Republik Aserbajdsjan.
Søge