Inkorporering af Bill of Rights i USA: Selektiv inkorporering og 14. tillæg
Få indsigt i inkorporering af Bill of Rights: hvordan selektiv inkorporering via det 14. tillæg har gjort Højesterets afgørelser gældende for delstaterne.
Indarbejdelse af Bill of Rights (også kaldet inkorporering) er den proces, hvorved amerikanske domstole har anvendt dele af den amerikanske Bill of Rights på delstaterne. Dette er sket gennem klausulen om retfærdig rettergang i det fjortende tillæg. Før 1925 blev Bill of Rights kun anset for at gælde for den føderale regering. I henhold til inkorporeringsdoktrinen gælder de fleste bestemmelser i Bill of Rights nu også for delstater og lokale regeringer.
Historisk baggrund
I 1833 fastslog Højesteret i Barron v. Baltimore, at Bill of Rights kun gjaldt for den føderale regering og ikke for staterne. Efter Borgerkrigen blev det 14. tillæg ratificeret for at beskytte borgerrettigheder mod statslige indgreb; alligevel var der i begyndelsen domme, som begrænsede anvendelsen af tillægget. Selv flere år efter ratificeringen fastslog Højesteret i United States v. Cruikshank (1876), at bestemmelser som visse frihedsrettigheder i praksis ikke automatisk gjaldt mod delstaterne.
Selektiv inkorporering
Fra omkring 1920'erne begyndte Højesteret gradvist at fortolke det fjortende tillæg, særligt due process-klausulen, på en måde der gjorde det muligt at anvende visse rettigheder i Bill of Rights mod delstaterne. Denne fremgangsmåde kaldes selektiv inkorporering, fordi retten ikke indførte hele Bill of Rights på én gang, men vurderede rettigheder enkeltvis og inkorporerede de bestemmelser, som blev anset for at være fundamentale for en ordnet retssamfund eller væsentlige for frihed og retfærdighed.
Vigtige højesteretsafgørelser
Flere domme markerer udviklingen fra non-inkorporering til bred anvendelse af rettighederne mod delstaterne. Eksempler på centrale sager inkluderer:
- Gitlow v. New York (1925) — første større afgørelse, hvor retten brugte det fjortende tillæg til at anvende ytringsfriheden mod delstaterne.
- Near v. Minnesota (1931) — inkorporerede pressefriheden og begrænsede statslig forhåndscensur.
- Palko v. Connecticut (1937) — introducerede standarden om, at kun rettigheder, der er "fundamentale for ordenet og retfærdighed", bør inkorporeres; senere blev dele af Palkos begrænsende synspunkt ændret.
- Cantwell v. Connecticut (1940) — inkorporerede religionsfriheden (fri praktisering) i forhold til delstaterne.
- Mapp v. Ohio (1961) — anvendte udelukkelsesreglen (Fourth Amendment) mod delstaterne, så ulovligt erhvervede beviser ikke kan bruges i statslige retssager.
- Gideon v. Wainwright (1963) — etablerede retten til forsvarer ved straffesager også i delstaterne (Sjette tillæg).
- Miranda v. Arizona (1966) — fastsatte advarselsregler ved anholdelse, som beskytter retten mod selvinkriminering (Fifth tillæg) og retten til forsvarer.
- Benton v. Maryland (1969) — inkorporerede forbuddet mod dobbelt strafforfølgning (Double Jeopardy, Fifth tillæg) og udviste aspekter af Palko.
- Timbs v. Indiana (2019) — inkorporerede Forbuddet mod urimelige bøder (Eighth tillæg) mod delstaterne.
Total inkorporering og privilegier- og immunitetsklausulen
Der har også været en debat om total inkorporering, hvor hele Bill of Rights skulle gælde mod delstaterne uden udvælgelse. Dommer Hugo Black var en markant fortaler for denne tilgang i midten af det 20. århundrede. Et andet teoretisk grundlag for at anvende nationale rettigheder mod staterne er Privileges or Immunities Clause i det fjortende tillæg, men denne klausul blev kraftigt indsnevret af Slaughter-House-sagerne i 1873, og den har siden sparet retlig anvendelse — selvom debatten om dens rolle lejlighedsvis genåbnes.
Moderne status og undtagelser
I dag er langt de fleste grundlæggende frihedsrettigheder i Bill of Rights blevet inkorporeret og gælder dermed også for delstaterne og lokale myndigheder. Dog er nogle bestemmelser enten endnu ikke inkorporeret eller kun delvist behandlet af Højesteret. Eksempler på bestemmelser, som traditionelt er blevet anset som mindre entydigt inkorporerede, omfatter bl.a.:
- Den tredje ændrings bestemmelse om indkvartering af soldater (sjældent behandlet i praksis).
- Grand jury-kravet i Fifth Amendment (inddragelseskrav til storjury er ikke fuldt inkorporeret mod staterne).
- Visse aspekter af Seventh Amendment (juridisk jury ved civile sager) er ikke entydigt inkorporeret.
- Nogle tolkninger af Ninth Amendment og visse proceduremæssige spørgsmål har stadig uklarheder i forhold til fuld anvendelse mod delstaterne.
Betydning
Inkorporeringsdoktrinen har haft afgørende betydning for amerikansk ret og borgerrettigheder: den sikrer, at statslige og lokale myndigheder i vid udstrækning er bundet af de grundlæggende frihedsrettigheder, som oprindeligt blev formuleret for at regulere den føderale regering. Processen har været gradvis og domsdrevet, og Højesteret har fortsat en central rolle i at afgøre hvilke konkrete rettigheder og hvilke aspekter af disse rettigheder, der er så fundamentale, at de må gælde på alle statslige niveauer.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er inkorporering?
A: Incorporation er den proces, hvorved amerikanske domstole har anvendt dele af den amerikanske Bill of Rights på delstaterne gennem Due Process-klausulen i det fjortende tillæg.
Spørgsmål: Hvornår blev det klart, at de fleste bestemmelser i Bill of Rights gælder for statslige og lokale myndigheder?
A: Det blev klart, at de fleste bestemmelser i Bill of Rights gælder for statslige og lokale myndigheder efter 1925, da inkorporeringsdoktrinen blev indført.
Spørgsmål: Hvad blev fastslået i Barron v. Baltimore (1833)?
Svar: Barron v. Baltimore fastslog, at før 1925 blev det fastslået, at Bill of Rights kun gjaldt for den føderale regering og ikke for staterne.
Spørgsmål: Hvordan fortolkede United States v Cruikshank (1876) det fjortende tillæg?
Svar: United States v Cruikshank fortolkede, at det første og andet tillæg ikke gjaldt for delstatsregeringer i henhold til det fjortende tillæg før 1925.
Spørgsmål: Hvad begyndte i 1920'erne med hensyn til anvendelsen af Bill of Rights?
Svar: I 1920'erne begyndte en række afgørelser fra Højesteret at fortolke det fjortende tillæg som værende en inkorporering af de fleste dele af Bill or Rights, hvilket gjorde dem for første gang anvendelige over for delstatsregeringer.
Spørgsmål: Hvad er selektiv inkorporering? A: Selektiv inkorporering er en proces, hvorved visse bestemmelser i USA's Bill or Rights gøres anvendelige over for delstatsregeringer gennem fortolkning af den bestemmelse i det fjortende tillæg om retfærdig rettergang.
Søge