Indarbejdelse af lovforslaget om rettigheder
Indarbejdelse af Bill of Rights (også kaldet inkorporering) er den proces, hvorved amerikanske domstole har anvendt dele af den amerikanske Bill of Rights på delstaterne. Dette er sket gennem klausulen om retfærdig rettergang i det fjortende tillæg. Før 1925 blev Bill of Rights kun anset for at gælde for den føderale regering. I henhold til inkorporeringsdoktrinen gælder de fleste bestemmelser i Bill of Rights nu også for delstater og lokale regeringer.
Før ratificeringen af det fjortende tillæg og det, der blev inkorporeringsdoktrinen, fastslog Højesteret i 1833 i Barron v. Baltimore, at Bill of Rights kun gjaldt for den føderale regering og ikke for staterne. Selv flere år efter ratifikationen af det fjortende forfatningstillæg fastslog Højesteret i United States v. Cruikshank (1876) stadig, at det første og andet forfatningstillæg ikke gjaldt for delstatsregeringer. Men fra 1920'erne fortolkede en række afgørelser fra Højesteret det fjortende tillæg således, at det "inkorporerede" de fleste dele af Bill of Rights, hvilket gjorde disse dele for første gang håndhævet over for delstatsregeringerne. Denne proces er blevet kaldt selektiv inkorporering.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er inkorporering?
A: Incorporation er den proces, hvorved amerikanske domstole har anvendt dele af den amerikanske Bill of Rights på delstaterne gennem Due Process-klausulen i det fjortende tillæg.
Spørgsmål: Hvornår blev det klart, at de fleste bestemmelser i Bill of Rights gælder for statslige og lokale myndigheder?
A: Det blev klart, at de fleste bestemmelser i Bill of Rights gælder for statslige og lokale myndigheder efter 1925, da inkorporeringsdoktrinen blev indført.
Spørgsmål: Hvad blev fastslået i Barron v. Baltimore (1833)?
Svar: Barron v. Baltimore fastslog, at før 1925 blev det fastslået, at Bill of Rights kun gjaldt for den føderale regering og ikke for staterne.
Spørgsmål: Hvordan fortolkede United States v Cruikshank (1876) det fjortende tillæg?
Svar: United States v Cruikshank fortolkede, at det første og andet tillæg ikke gjaldt for delstatsregeringer i henhold til det fjortende tillæg før 1925.
Spørgsmål: Hvad begyndte i 1920'erne med hensyn til anvendelsen af Bill of Rights?
Svar: I 1920'erne begyndte en række afgørelser fra Højesteret at fortolke det fjortende tillæg som værende en inkorporering af de fleste dele af Bill or Rights, hvilket gjorde dem for første gang anvendelige over for delstatsregeringer.
Spørgsmål: Hvad er selektiv inkorporering? A: Selektiv inkorporering er en proces, hvorved visse bestemmelser i USA's Bill or Rights gøres anvendelige over for delstatsregeringer gennem fortolkning af den bestemmelse i det fjortende tillæg om retfærdig rettergang.