Eta Carinae
Eta Carinae (η Carinae eller η Car) er en superlysende hypergigantstjerne i stjernebilledet Carina, omkring 7.500 til 8.000 lysår fra Solen.
Systemet indeholder mindst to stjerner, hvoraf den primære er en lysende blå variabel (LBV), som oprindeligt havde omkring 150 solmasser, hvoraf den har mistet mindst 30. En varm supergigant på omkring 30 solmasser er i kredsløb om primærstjernen. En enorm tyk rød tåge, der omgiver Eta Carinae, gør det umuligt at se denne ledsager optisk, men den dumbell-formede gassky er dannet af to stjerner.
Eta Carinae-systemet ligger i Homunculus-næbelen, som i sig selv er en del af den meget større Carina-næbelen. Tilsammen har de en samlet lysstyrke på over fem millioner gange Solens lysstyrke. Det er ikke synligt nord for 30° nordlig bredde og ses bevæge sig rundt om polen syd for 30° sydlig bredde. På grund af dens masse og dens livsstadie forventes den at eksplodere som en supernova i fremtiden.
Billede fra Hubble Space Telescope, der viser Eta Carinae og den bipolære Homunculus-næbula, der omgiver stjernen. Homunculus blev dannet ved et udbrud af Eta Carinae, hvis lys nåede Jorden i 1843. Eta Carinae selv vises som den hvide plet nær midten af billedet, hvor de to lapper af Homunculus-næbelen berører hinanden.
Et billede af Carina-næbelen taget af European Southern Observatory's Very Large Telescope (ultrahøjt billede tilgængeligt ved at klikke)
Eta Carinae har en superstjerne i sit centrum, som det ses på dette billede fra Chandra. Den nye røntgenobservation viser tre forskellige strukturer: en ydre, hesteskoformet ring på omkring 2 lysår i diameter, en varm indre kerne på omkring 3 lysmåneder i diameter og en varm central kilde på mindre end 1 lysmåned i diameter, som måske indeholder den superstjerne, der er ansvarlig for Homunculus-neblen. Den ydre ring giver beviser for en anden stor eksplosion, der fandt sted for over 1.000 år siden. Kilde: Chandra Science Center og NASA
Historie
Eta Carinae blev først registreret som en stjerne af 4. størrelsesklasse. Den blev lysere fra 1837 til 1856 under en begivenhed, der er kendt som "den store udbrud". Eta Carinae blev den næstklareste stjerne på himlen mellem den 11. og 14. marts 1843, inden den forsvandt langt under synligheden for det blotte øje.
Den er blevet lysere siden omkring 1940 og toppede med en styrke på over 4,5 i 2014. Eta Carinae er cirkumpolær syd for 30° sydlig bredde, så den ses aldrig nord for 30° nordlig bredde.
System og egenskaber
Dette stjernesystem er i øjeblikket et af de mest massive systemer, der kan studeres i detaljer. Indtil for nylig troede man, at Eta Carinae var den mest massive enkeltstjerne, men i 2005 blev det bevist, at det var et binært system. Den mest massive stjerne i Eta Carinae-multipelstjernesystemet har sandsynligvis mere end 100 gange Solens masse. Der findes andre massive stjerner, som vides at være mere lysstærke og er mere massive.
Stjerner som Eta Carinae producerer over en million gange så meget lys som solen. De er ret sjældne - der findes kun nogle få dusin af dem i en galakse på størrelse med Mælkevejen. Det antages, at de er tæt på eller over Eddington-grænsen. Det betyder, at det ydre tryk fra deres stråling næsten er stærkt nok til at modvirke tyngdekraften. Stjerner over 120 solmasser overskrider Eddington-grænsen, og deres tyngdekraft er knap nok stærk nok til at holde deres stråling og gas inde.
Eta Carinaes vigtigste betydning for astrofysikken er dens kæmpeudbrud, som blev observeret omkring 1843. I løbet af få år producerede Eta Carinae næsten lige så meget synligt lys som en supernovaeksplosion, men den overlevede. Det var en "supernova-impostor" eller "mislykket supernova". Eta Carinaes kæmpeudbrud var prototypen for dette fænomen.
Et bemærkelsesværdigt aspekt ved Eta Carinae er dens skiftende lysstyrke. Den er i øjeblikket klassificeret som en lysende blå variabel (LBV) binær stjerne på grund af særlige kendetegn i dens lysstyrke- og lysdæmpningsmønster.
Den ioniserende stråling fra den sekundære stjerne i Eta Carinae er den vigtigste strålekilde i systemet. En stor del af denne stråling absorberes af den primære stjernestråling.
Relaterede sider
- S Doradus
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Eta Carinae?
A: Eta Carinae er et superlysende hypergigant stjernesystem, der ligger i stjernebilledet Carina, ca. 7.500 til 8.000 lysår fra Solen.
Spørgsmål: Indeholder Eta Carinae mere end én stjerne?
A: Ja, Eta Carinae indeholder mindst to stjerner, hvoraf den primære er en lysende blå variabel (LBV) og en varm superkæmpestjerne i kredsløb omkring den.
Spørgsmål: Hvad er massen af den primære stjerne i Eta Carinae?
Svar: Primærstjernen i Eta Carinae havde oprindeligt omkring 150 solmasser, hvoraf den har mistet mindst 30.
Spørgsmål: Hvad er Homunculus-næbelen?
A: Homunculus-næbelen er en tyk rød tåge, der omgiver Eta Carinae, og som er dannet af to stjerner. Den er også en del af den meget større Carina-tåge.
Spørgsmål: Er ledsagestjernen i Eta Carinae synlig i optiske teleskoper?
Svar: Nej, den enorme tykke røde tåge, der omgiver Eta Carinae, gør det umuligt at se ledsagestjernen optisk.
Spørgsmål: Hvor lysstærke er Eta Carinae og Homunculus-næbelen?
Svar: Eta Carinae og Homunculus-næbelen har en samlet lysstyrke på over fem millioner gange Solens lysstyrke.
Spørgsmål: Forventes det, at Eta Carinae vil eksplodere som en supernova i fremtiden?
A: Ja, på grund af dens masse og dens livsfase forventes det, at Eta Carinae vil eksplodere som en supernova i fremtiden.
