Engelsk gotisk arkitektur | meget populær i England fra omkring 1180 til omkring 1520

Kendetegn ved den gotiske stil

• Spidse buer
• Meget høje tårne, tårne og tårne med tårne og tårne
• Klyngesøjler: høje søjler, der ligner en gruppe tynde søjler, der er samlet i en klynge
• Ribbede hvælvinger: buede lofter af sten. I den gotiske stil blev de holdt op af stenribber.
• Et skelet af murværk med store glasvinduer imellem.
• Sakset: udskårne stenblade i vinduer og på vægge
• Glasmalerier: Rigt farvet glas i vinduerne, ofte med billeder, der fortæller historier
• Stødpiller: smalle stenmure, der stikker ud fra bygningen for at hjælpe med at holde den oppe
• Flyvende stræbepiller: stræbepiller, der hjælper med at holde hvælvet oppe. De er lavet med en bue, der hopper over en lavere del af bygningen for at nå frem til ydermuren.
• Statuer: af helgener, profeter og konger rundt om dørene
• Mange skulpturer, nogle gange af dyr og legendariske væsener. Gargoyles sprøjter vand ud fra taget.

 
Katedralafsnit med navnene på delene  

Faser

De forskellige stilarter ses bedst i katedralerne, klosterkirkerne og kollegiebygningerne. Det er et karakteristisk træk ved de engelske katedraler, at alle undtagen én af dem udviser stor stilistisk mangfoldighed og er bygget for over 400 år siden. Undtagelsen, Salisbury Cathedral, blev bygget på 38 år.

• Tidlig engelsk (ca. 1170-1240)
• Dekoreret (ca. 1250-1350)
• Geometrisk (1250-90)
• Kurveformet (1290-1350)
• Perpendikulær (ca. 1350-1520)

 
Ruinerne af Whitby Abbey, North Yorkshire, England  

Tidlig engelsk

Eksempler: Eksempler: Salisbury Cathedral, Whitby Abbey, skibet og tværskibet i Wells Cathedral (1225-1240).

Egenskaber

Det tydeligste tegn på den tidlige engelske periode var den spidse bue, der er kendt som lancetbuen. Spidsbuer blev brugt til skibets arkade, døråbninger og spidsbuede vinduer. Vinduerne er smalle i forhold til deres højde og er uden staffering. Lancetbuer er et kendetegn for stilen.

Lancetåbningerne i vinduer og arkader er ofte grupperet i to eller tre. Dette ses i hele Salisbury-katedralen, hvor der er grupper af to lancetvinduer i skibet og grupper af tre i klosterkirken. I York Minster er der i det nordlige tværskib en klynge af fem spidsbuede vinduer, kendt som de fem søstre, der hver er 15 meter høje og stadig har deres gamle glas.

I romansk (normannisk arkitektur) brugte bygherrerne generelt rundbuer. Sammenlignet med den runde romanske stil ser den spidse bue i den tidlige engelske gotik mere elegant ud og er vigtigere, fordi den er bedre til at fordele vægten af stenværket over den. Dette gør det muligt at spænde over højere og bredere huller ved hjælp af smallere søjler.

I stedet for at være massive, solide søjler var søjlerne ofte sammensat af grupper af slanke, fritstående skafter, der omgav en central søjle.

Ved at bruge spidsbuen kunne væggene blive mindre massive, og vinduesåbningerne kunne være større og tættere grupperet. Dette gav en mere åben, luftig og yndefuld bygning. De høje mure og hvælvede stentage blev ofte understøttet af flyvende stræbepiller: halvbuer, der overfører overbygningens udadgående kraft til støttepunkter eller stræbepiller, som regel på ydersiden af bygningen.

I sin reneste form var stilen enkel og stram og understregede bygningens højde, som om den stræbte mod himlen.

 
York Minster's vestfront er et fint eksempel på dekoreret arkitektur. Se de kunstfærdige stafferinger på hovedvinduet  

Dekoreret gotisk

Eksempler: de østlige ender af Lincoln Cathedral og Carlisle Cathedral og de vestlige fronter af York Minster og Lichfield Cathedral. En stor del af Exeter Cathedral er bygget i denne stil.

Egenskaber

Dekoreret arkitektur har vinduesmosaik. Udspekulerede vinduer er opdelt af tætliggende parallelle stolper (lodrette stænger af sten). Disse stolper forgrener sig derefter og krydser hinanden, så den øverste del af vinduet fyldes med et net af kunstfærdige mønstre, der kaldes staffering. Stilen var geometrisk (mere lige linjer) i begyndelsen og flydende (kurver) i den senere periode. Denne udvikling af dekoreret staffering bruges ofte til at opdele perioden i en tidligere "geometrisk" og en senere "kurvelinær" periode.

 

Lodret gotisk

Nogle af de tidligste eksempler på den "vinkelrette periode", fra 1360, findes i Gloucester Cathedral. Murerne i katedralen synes at være langt forud for murerne i andre byer; især klostergangenes viftehvælvinger er meget fine. Bemærkelsesværdige er også koret og tårnet i York Minster (1389-1407) samt skibet og det vestlige tværskib i Canterbury Cathedral (1378-1411). Bath Abbey, Eton College Chapel og King's College Chapel, Cambridge (1446-1515) er også eksempler herpå.

Egenskaber

Den kaldes vinkelret, fordi den lægger vægt på lodrette linjer. Dette er især tydeligt i udformningen af vinduerne, som blev meget store, nogle gange enorme, med slankere stenstolper end i tidligere perioder. Dette gav større muligheder for glasmalerne for at lave glasmalerier. Stolper og vægflader er ligeledes opdelt i lodrette paneler. En anden vigtig udvikling i denne periode var hvælvingerne.

Nogle af de fineste træk fra denne periode er de storslåede trækaminer. For første gang optrådte der loftsvinduer af hammerbjælker som i Westminster Hall (1395) og Christ Church Hall i Oxford. I områder i Sydengland blev der anvendt kunstfærdige dekorationer i flint, især i uldkirkerne i East Anglia.

 
Det indre af Gloucester Cathedral giver indtryk af et "bur" af sten og glas, som er typisk for den vinkelrette arkitektur. Der ses ingen dekorerede dekorerede stile, og linjerne på både vægge og vinduer er blevet skarpere og mindre flamboyante.