Fallingwater er navnet på det sommerhus, som Frank Lloyd Wright tegnede i 1935 til familien Kaufmann. Det ligger i skoven over et vandfald i Pennsylvania. Bygningen er et velkendt nationalt historisk vartegn og betragtes af mange som et af verdens mest berømte private huse.
Huset ligger lavt i dalen over vandløbet, men fremstår dramatisk fra floden nedenfor. Wright placerede huset således, at naturens elementer — klipper, træer og vand — er en integreret del af oplevelsen. De store terrasser stikker ud i dramatiske, udkragede betonkonstruktioner, og nogle af dem hænger direkte over vandfaldet eller åen. Rundt om stuen er der store glasflader med smalle stålsøjler imellem, hvilket giver en næsten ubrudt forbindelse til omgivelserne. I tårnet går vinduer fra gulv til loft i alle tre etager, og størstedelen af huset er opført i lokalt skiferagtigt stenmateriale, som binder byggeriet tæt sammen med terrænet.
Arkitektur og design
Fallingwater er et fremragende eksempel på Wrights idé om organic architecture — at bygningen skal harmonere med sit miljø. Der er stærke horisontale og vertikale linjer i designet, som spejler de vandrette lag og lodrette skær i klippeformationer og landskabets strukturer. De karakteristiske udkragende terrasser er udført i armeret beton og virker næsten som naturlige klippefremspring.
Indvendigt domineres den store, huleagtige stue af en massiv pejs, som er bygget omkring en stor sten, der stikker op gennem gulvet — samme sten, som Edgar Kaufmann før huset blev bygget ofte satte sig på for at nyde udsigten. Fra stuen fører en hængende trappe ned mod åen, og en glasluge i et gulvparti giver direkte udsyn og adgang til vandløbet nedenfor. Wright tegnede også mange møbler specielt til huset; flere af møblerne er indbyggede elementer, og hylder og siddepladser er ofte integreret i væggene uden synlige støttepunkter, ligesom de fritstående gulve og terrasser.
Byggetid, ejerskab og bevarelse
Wright skabte de første skitser i 1935, og byggeriet blev gennemført i årene efter. Huset blev bestilt af købmanden Edgar J. Kaufmann som et fritidshus til familien Kaufmann, og det færdige byggeri vakte stor opmærksomhed for sin nyskabende sammensmeltning af arkitektur og natur. Senere overgav familien ejerskabet til organisationer med henblik på bevarelse, og Fallingwater drives i dag som museum, åbent for offentligheden med guidede ture.
Gennem årene har huset fået særlig opmærksomhed fra fagfolk og offentligheden ikke kun for sit design, men også for de tekniske udfordringer, som de udkragede konstruktioner medførte. For at bevare bygningens integritet er der foretaget flere restaurerings- og forstærkningsarbejder, så både den oprindelige form og den fysiske stabilitet kan bevares for kommende generationer.
Oplevelsen for besøgende
Besøgende kan opleve den tætte forbindelse mellem inde og ude: lyden af vandfaldet er konstant nærværende, og det lave lysskær gennem træerne ændrer rummenes karakter i takt med vejret og årstiderne. Der ligger et gæstehus på bakken bag hovedbygningen, forbundet med hovedhuset via en karakteristisk "S"-formet, overdækket gang. Ved gæstehuset findes desuden en pool, som også indgår i anlæggets helhedsplan.
Fallingwater har betydet meget for moderne arkitekturhistorie. I 1991 kårede medlemmer af American Institute of Architects huset som "the best all-time work of American architecture", en anerkendelse af dets indflydelse og status. I dag er det både et populært turistmål og et vigtigt studieobjekt for arkitekter, der ønsker at forstå forholdet mellem byggeri og natur.
Praktisk: Huset kan normalt besøges på guidede ture, og der er begrænsninger for antal besøgende af hensyn til bevarelsen. Hvis du planlægger et besøg, anbefales det at tjekke aktuelle åbningstider og eventuelle tilmeldingskrav på stedets officielle informationskanaler.
