Filip 2. af Spanien (21. maj 1527 - 13. september 1598) var fra 1556 konge af Spanien, Burgund, Nederlandene, Napoli, Sicilien og det oversøiske Spansk Amerika. Han blev født i Valladolid. Han var den eneste søn af den hellige romerske kejser Karl 5. og hans hustru Isabella af Portugal, som døde i 1539, da Filip var tolv år. Han var katolik og blev kendt som en energisk forkæmper for den katolske reaktion (kontrareformationen). Hans regeringstid var præget af både politisk indflydelse i Europa og store økonomiske og militære udfordringer.

Tidlig opvækst og uddannelse

Filip voksede op i en stærkt katolsk og hoflig kultur præget af hans fars imperium. Som arving blev han undervist i sprog, diplomati, militær taktik og statsførelse. Han tilbragte lange perioder i de spanske kongelige råd og i de borgundiske og nederlandske lande, hvilket formede hans interesser for administration og centralisering.

Ægteskaber og familie

Filip indgik flere dynastiske ægteskaber, som var vigtige politisk:

  • Maria Manuela af Portugal (1543–1545) – kort ægteskab; sønnen Don Carlos døde ung.
  • Maria Tudor af England (1554–1558) – ægteskab med den engelske dronning styrkede katolsk alliancer, men gav ingen børn.
  • Elisabeth af Valois (1559–1568) – fransk alliance; flere børn, blandt andre Isabella Clara Eugenia.
  • Anna af Østrig (1570–1598) – gav efterkommere herunder den senere Filip III.

Regeringsstil og administration

Filip styrede som en relativt centraliseret monark. Han stolede på et system af kongelige råd (fx Consejo de Estado, Consejo de Indias) og på bureaukrater snarere end på impulsive beslutninger. Han søgte at bevare den katolske enhed i sine riger og brugte både diplomati og religiøse institutioner, herunder Inquisitionen, til at beskytte troslæren.

Udenrigspolitik og krige

Filips udenrigspolitik var domineret af arvestridigheder og religiøse konflikter. Nogle hovedpunkter:

  • Opstanden i Nederlandene og den lange kamp mod de oprørske stater blev en tung og vedvarende belastning. Krigen mod det, der senere blev den hollandske republik, var dyr og endte med, at de nordlige provinser opnåede faktisk uafhængighed.
  • Konflikterne mod England kulminerede med sætningen af den berømte spanske armada i 1588, som blev slået tilbage af engelske flådefartøjer og stormvejr — et stort prestige- og materielt nederlag for Spanien.
  • På den anden side opnåede Spanien også vigtige sømilitære sejre, f.eks. den kristne flådes sejr ved Lepanto i 1571 over en osmannisk flåde, hvor Spanien var en central part i den koalition, der besejrede den osmanniske flåde i Det østlige Middelhav.
  • I 1580 sikrede Filip arveretten til Portugal efter en arvekrise og blev dermed også konge af Portugal (og tog kontrol over portugisiske besiddelser), hvilket udvidede hans imperium markant.

Økonomi, kolonier og administration af imperiet

Filips rige omfattede enorme oversøiske områder i Amerika og Asien. Indtægter fra de amerikanske kolonier — især sølv fra minebyer som Potosí — var en kilde til stor rigdom, men også til inflation og økonomisk ubalance i Europa. De konstante krige og en tung gældsætning tog hårdt på statskassen; Spanien oplevede flere statslige konkursperioder i løbet af 1500-tallet.

Kultur, religion og bygningsprojekter

Filip var en stor mæcen for religiøs kunst og arkitektur. Han stod bag opførelsen af kloster-paladset El Escorial ved Madrid, som blev både kongelig residens, kloster og mausoleum for Habsburgerne. Under hans regeringstid blomstrede den spanske kultur — eftertiden taler om begyndelsen af Spaniens "guldalder" inden for litteratur, kunst og musik.

Død og eftermæle

Filip døde den 13. september 1598 i El Escorial. Han efterlod et enormt men økonomisk presset imperium. Hans langvarige bestræbelser på at forsvare og udvide katolicismen i Europa gjorde ham til en central skikkelse i reformationens og kontrareformationens tid. Eftermælet er todelt: han mindes både som den magtfulde, ærefrygtindgydende hersker, som på sit højeste punkt kontrollerede store dele af Europa og verdenshandel, og som den monark hvis vedvarende krige og økonomiske politik lagde grunden til Spaniens gradvise tilbagegang i det følgende århundrede.