Marc-Antoine Charpentier (1643–1704) — fransk barokkomponist og 'Te Deum'
Marc-Antoine Charpentier: fransk barokkomponist bag det berømte Te Deum — præludiets ikoniske melodi brugt ved Eurovision, nytårskoncerter og bryllupper.
Marc-Antoine Charpentier (født nær Paris, 1643; død Sainte-Chapelle, Paris, 24. februar 1704) var en fransk komponist og en af barokkens væsentlige skikkelser i Frankrig. Han arbejdede både med kirkelig musik, scenerier og kammermusik og er særlig kendt for sin ekspressive stil, der blander franske og italienske træk. Hans mest berømte værk er Te Deum, hvis indledende præludium i dag er særligt populært. Dette præludium blev brugt som signaturmelodi af Den Europæiske Radio- og tv-union, og er blevet knyttet til internationale radioundsendelser og tv-programmer, herunder tilknytninger til nytårskoncerten i Wien og Eurovision Song Contest. De festlige fanfarer fra Te Deum-præludiet anvendes også hyppigt som frivillig melodi til bryllupper og andre ceremonier.
Liv og virke
Charpentier fik en grundlæggende musikalsk uddannelse i Frankrig, men hans stil blev stærkt præget af ophold i Italien, hvor han studerede hos den berømte komponist Giacomo Carissimi. Det italienske ophold gav ham både teknisk kunnen og inspiration til en mere dramatisk og følelsesladet tilgang til vokalmusik. Tilbage i Paris arbejdede han for adelen og for kirkelige institutioner, og i de senere år af sit liv var han tilknyttet Sainte-Chapelle, hvor han også døde i 1704.
Værker og stil
Charpentiers produktion omfatter et stort spektrum af genrer: misaer og store bibelske værker, motetter og psalmer, oratorier, små kantater og airs, scenerier til teater og ballet samt instrumentalmusik. Forskerne har katalogiseret hans værker i et system med H-numre (efter musikologen H. Wiley Hitchcock); der kendes flere hundrede bevarede værker, og kataloget rummer i alt omkring 500–600 titler afhængigt af optælling og tilskrivninger.
Musikalsk kendetegnes Charpentier ved en sikker vokalbehandling, følelsesrige melodier, rigt harmoni- og kontrapunktbrug samt en flair for dramatisk effekt. Den italienske indflydelse ses i hans ønske om direkte følelsesudtryk, mens han samtidig benyttede franske former og rytmiske nuancer. Instrumentationen kan være farverig — med trompeter, pauker, strygere og blæsere i de store festværker — men han skrev også intime stykker for få stemmer og continuo.
Te Deum og det berømte præludium
Det Te Deum, som ofte nævnes i forbindelse med Charpentier, er katalogiseret under H.146 i Hitchcock-kataloget. Den indledende præludium er en kort, fanfareagtig sekvens med kraftfulde trompeter og strygere, der egner sig særligt som signaturfanfare og ceremonielt musik. Netop derfor har præludiet fået en helt særlig efterlivshistorie gennem brug i radio og tv, og det har bidraget væsentligt til Charpentiers moderne genkendelighed.
Modtagelse og eftermæle
Under sin levetid levede Charpentier i en musikalsk kontekst, hvor Jean-Baptiste Lully var dominerende inden for officiel fransk scenemusik, hvilket i nogle perioder begrænsede Charpentiers muligheder på operaområdet. Alligevel var han en produktiv komponist med stor indflydelse på kirkemusikken i Frankrig. I det 19. og 20. århundrede blev hans musik genopdaget, og især i det 20. århundrede førte interesse for historisk musik og nye udgivelser til et væld af indspilninger og opførelser.
I dag spilles Charpentiers musik både i kirkelige sammenhænge og ved koncerter, og mange af hans værker er blevet tilgængelige i moderne udgaver. Hans evne til at kombinere dramatisk udtryk med fint udført vokal- og instrumentalhåndværk gør ham fortsat relevant for musikere og publikum, og hans Te Deum forbliver et af de mest genkendelige eksempler på fransk barokmusik.
Praktisk om opførelse
- Historisk opførselspraxis: For at nærme sig Charpentiers klangverden anbefales brug af barok-instrumenter eller moderne instrumenter med baroktilpasset indstilling (f.eks. lavere stemning).
- Stemninger og ornamentik: Vocale solister bør arbejde med fransk og italiensk ornamentik og artikulation for at få det rette udtryk.
- Udgivelser: Mange af Charpentiers værker findes i kritiske udgaver og på indspilninger, hvilket gør det lettere for både kor og orkestre at tilegne sig repertoiret.
Et stik fra Almanach Royal fra 1682 af en musiker med et værk af Charpentier i hånden. Det er sandsynligvis Charpentier selv.
Livet
Vi ved ikke meget med sikkerhed om hans tidlige liv. Han tog til Italien, hvor han lærte meget ved at studere italienske komponisters musik. Han studerede hos komponisten Giacomo Carissimi i flere år.
Da han vendte tilbage til Frankrig, fik han et job som musiker hos hertuginden af Guise, som var en rig dame, der havde flere musikere ansat. Han arbejdede for hende i mange år, både som sanger (han havde en høj tenorstemme, som på fransk kaldes "haute-contre") og som komponist. Da den store dramatiker Molière holdt op med at arbejde sammen med Lully, bad han Charpentier om at arbejde sammen med ham. Han skrev musik til flere stykker af Molière, bl.a. Le malade imaginaire. Efter Molières død i 1673 fortsatte Charpentier med at skrive for andre dramatikere som Thomas Corneille og Jean Donneau de Visé. Han brugte ofte flere musikere, end han havde lov til (kun Lully, kongens komponist, havde lov til at bruge mange musikere til sine forestillinger). Til sidst holdt Charpentier op med at skrive musik til skuespil.
I 1679 blev Charpentier inviteret til at komponere for kongesønnen, Dauphin. Dauphin havde et privat kapel, og Charpentier skrev religiøs musik til ham. I 1683 fik han en kongelig pension. I april samme år blev han meget syg og kunne ikke arbejde i en periode.
Fra slutningen af 1687 til begyndelsen af 1698 var Charpentier maître de musique hos jesuitterne, og snart holdt han op med at komponere store værker som oratorier og koncentrerede sig om mindre værker til kirkelige handlinger, som undertiden blev spillet af et stort antal musikere. Han var også musiklærer for hertugen af Chartres.
I 1698 blev han udnævnt til maître de musique ved Sainte-Chapelle i Paris. Dette var et af de bedste musikalske job i Frankrig (det eneste bedre job inden for kirkemusik i Frankrig var som direktør for det kongelige kapel i Versailles). Han beholdt dette job indtil sin død i 1704. Efter hans død blev næsten alle de værker, som han skrev til kapellet, ødelagt. Dette var den sædvanlige procedure, når en maître de musique døde. Hans berømte messe Assumpta Est Maria har overlevet. Måske skyldes det, at den ikke blev komponeret til kapellet.
Hans musik
Charpentiers kompositioner omfatter oratorier, messer, operaer og mange mindre værker. Han skrev også en masse musik til skuespil. Mange af hans mindre værker for en eller to stemmer og instrumenter kaldte han air sérieux eller air à boire, hvis de er på fransk, men kantater, hvis de er på italiensk.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Marc-Antoine Charpentier?
A: Marc-Antoine Charpentier var en fransk komponist, der levede i barokperioden.
Q: Hvad er Charpentiers mest berømte musik?
A: Charpentiers mest berømte musik er hans Te Deum.
Q: Hvad er signaturmelodien for European Broadcasting Union?
A: Signaturmelodien for European Broadcasting Union er præludiet til Charpentiers Te Deum.
Q: Hvilke programmer bruges præludiet af Charpentiers Te Deum til?
A: Præludiet til Charpentiers Te Deum bruges til at introducere programmer som nytårskoncerten i Wien og Eurovision Song Contest.
Q: Hvad bliver præludiet til Charpentiers Te Deum ofte brugt til?
A: Præludiet til Charpentiers Te Deum bliver ofte brugt som frivillig til bryllupper.
Q: Hvornår og hvor blev Charpentier født?
A: Charpentier blev født i nærheden af Paris i 1643.
Q: Hvornår døde Charpentier, og hvor befandt han sig på det tidspunkt?
A: Charpentier døde den 24. februar 1704 i Sainte-Chapelle, Paris.
Søge