Neje
En knæfald (også stavet curtsy eller høflighed) er en traditionel hilsen, hvor en pige eller kvinde sænker sin krop ved at bøje knæene. Det er den kvindelige pendant til den mandlige bukning i europæiske kulturer. Ordet "curtsy" kommer af "courtesy", som betyder "høflighed".
Ifølge Desmond Morris var bevægelserne i knæfaldet og bukken ens indtil det 17. århundrede. Først senere udviklede forskellen mellem den kvindelige og den mandlige gestus sig. Den tidligere, kombinerede version udføres stadig af komedieskuespillere fra restaurationen.
Når en knæfald er meget formelt, bøjer pigen/kvinden knæene udad (i stedet for lige frem), og ofte fejer hun den ene fod bag sig. Hun kan også bruge hænderne til at holde kjolen ud fra kroppen. I den victorianske tid, hvor kvinderne bar gulvlange, bøjede nederdele, gjorde de knæfald ved hjælp af en plié-bevægelse, der er lånt fra den klassiske ballets anden stilling, hvor knæene bøjes, mens ryggen holdes lige. Både fødder og knæ peger ud, så kroppen sænkes lige ned. På denne måde sænker kvinden sig jævnt og ikke til den ene side.
Traditionelt bukker kvinder og piger for folk, der har en højere rang (er vigtigere) end dem selv, ligesom mænd og drenge bukker for folk, der har en højere rang (er vigtigere) end dem selv, ligesom mænd og drenge bukker. I dag er denne praksis blevet mindre almindelig. I europæiske kulturer er det traditionelt, at kvinderne gør en knæfald foran medlemmer af den kongelige familie. Dette kaldes nogle gange en "hofknæfald" og er ofte meget dyb. Nogle kvindelige hushjælpere gør en knæfald for deres arbejdsgivere.
Kvindelige dansere laver ofte en knæfald i slutningen af en forestilling for at vise tak eller anerkende publikums bifald. Ved afslutningen af en balletundervisning vil eleverne også bukke for læreren og pianisten for at takke dem. I henhold til den victorianske dansetikette skal en kvinde knæle, før hun begynder at danse. Kvindelige skotske highlanddansere, der udfører nationaldanserne og den irske jig, gør også en knæfald (både i begyndelsen og slutningen af nationaldanserne og i slutningen af den irske jig). Nogle kvindelige selskabsdansere gør en knæfald for deres partner, før de begynder den wienervals. I nogle kulturer bukker kvinder i stedet for at knæle.
Overrækker blomster til dronningen uden for Brisbane City Hall, 1954. Dette er en "bob"-knæfald, som bruges af unge piger og af tjenestepiger i store huse.
Fuld knæfald eller ærbødighed, der er passende, når den præsenteres for en monark ved en formel lejlighed. Bemærk, at ryggen er lige, og at hovedet ikke er bøjet. Ses sjældent i moderne tider.
En variation, en slags blanding af en knæfald og en buk
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q:: Hvad er en knæfald?
A: En knæfald er en traditionel hilsen, hvor en pige eller kvinde sænker sin krop ved at bøje knæene. Det er den kvindelige pendant til den mandlige bukning i europæiske kulturer.
Sp: Hvor kommer ordet "bukkebue" fra?
A: Ordet "curtsy" kommer af "courtesy", som betyder høflighed.
Spørgsmål: Hvordan er forskellen mellem den kvindelige og den mandlige gestus opstået?
A: Ifølge Desmond Morris var bevægelserne i knæfaldet og bukken ens indtil det 17. århundrede. Først senere udviklede forskellen mellem den kvindelige og den mandlige gestus sig.
Spørgsmål: Hvornår er en knæfald meget formel?
Svar: Når en knæfald er meget formelt, bøjer pigen/kvinden knæene udad (i stedet for lige frem), og ofte fejer den ene fod bag sig. De kan også bruge hænderne til at holde kjolen ud fra kroppen.
Sp: Hvem udfører traditionelt en knæfald?
A: Traditionelt set bukker kvinder og piger for personer, der er af højere rang (vigtigere) end dem selv, ligesom mænd og drenge bukker for personer, der er af højere rang (vigtigere) end dem selv. I dag er denne praksis blevet mindre almindelig. I europæiske kulturer er det traditionelt for kvinder at knæle foran medlemmer af den kongelige familie; dette kaldes nogle gange en "hofknæfald" og kan være meget dybt. Nogle kvindelige hushjælpere kan også udføre en hoftehilsen for deres arbejdsgivere.
Spørgsmål: Er der andre lejligheder, hvor man kan udføre en kurtisering?
A: Kvindelige dansere udfører ofte en hofte ved afslutningen af en forestilling for at vise tak eller anerkende publikums bifald; ved afslutningen af en ballettime vil eleverne også gøre en hofte eller bukke for læreren og pianisten; i henhold til den victorianske dansetikette gør en kvinde en hofte, før hun begynder at danse; kvindelige skotske highland-dansere, der udfører nationale danse og irske jigs, vil også gøre en hofte ved begyndelsen og slutningen af de nationale danse og ved slutningen af irske jigs; nogle kvindelige selskabsdansere vil gøre en hofte for deres partner, før de begynder den wienerwals.
