Deseret-alfabetet (/dɛzəˈrɛt/ ( lytte)) er et skriftsystem, der blev opfundet i det 19. århundrede i Amerika af mormonkirken.

Systemet blev udviklet under ledelse af kirkens uddannelsesmyndigheder og en komité der ofte omtales som Board of Regents ved den daværende University of Deseret. Formålet var at skabe et fonetisk alfabet, hvor hvert tegn svarer til en bestemt lyd, så læse- og skriveindlæring blev enklere for børn og nytilkomne.

Formål og udformning

Brigham Young ønskede, at hver bogstav skulle stemme overens med lyde for at gøre det lettere for indvandrere at læse og skrive. Alfabetet blev designet til at afspejle moderne engelsk udtale så direkte som muligt og reducere uregelmæssigheder i stavningen.

Det endelige system omfattede omkring 38 unikke tegn, der dækkede både konsonanter og vokallyde i engelsk. Udformningen trak på teknisk erfaring med skrivemåder og stenografi; blandt dem der bidrog til konstruktionen var George D. Watt, en omrejsende stenograf, som hjalp med at udvikle mange af tegnene og den praktiske anvendelse.

Anvendelse i praksis

Mellem midten af 1850'erne og slutningen af 1860'erne blev Deseret-alfabetet brugt i en række sammenhænge i Utah-territoriet. Der blev udgivet skolebøger, læsebøger og undervisningsmaterialer sat i det nye alfabet, og nogle aviser og offentlige meddelelser brugte det også. Deseret-alfabetet fandt desuden vej til skilte og postforretninger i lokalområdet.

Udgivelsen krævede specialfremstillede støberier til metertyper, og de økonomiske omkostninger ved at producere tryksæt og materialer var betydelige. Samtidig var der praktiske udfordringer med at opnå bred accept uden for den lokale befolkning, og en stigende national standardisering af engelsk stavning gjorde det sværere at fastholde systemet.

Afbrydelse og årsager til tilbagegang

Selvom kirkens ledelse i en periode aktivt promoverede alfabetet, mistede ordningen gradvist støtte i løbet af 1860'erne. Hovedårsagerne var de høje produktionsomkostninger, mangel på bred national opbakning og ønsket om at holde tæt kontakt til det engelsksprogede offentligliv, som brugte traditionel ortografi. Inden for få årtier blev Deseret-alfabetet stort set opgivet som dagligdagsskrift.

Eftermæle og nutidig interesse

Deseret-alfabetet står i dag som et historisk eksempel på en planlagt stave- og skriftsreform med religiøse og pædagogiske motiver. Det er genstand for interesse fra historikere, sprogfolk, typografer og hobbyister. Alfabetet er blevet inkluderet i Unicode (Deseret-blokken, U+10400–U+1044F), og der findes moderne skrifttyper, online-omformere og foreningsprojekter, som bevarer eksempler og kopier af de oprindelige materialer.

Navnet "Deseret" stammer fra et ord i Book of Mormon, der traditionelt oversættes som "honningbi" — et symbol på flid og fællesskab, som de tidlige bosættere ønskede at fremme gennem uddannelse og kulturel opbygning.

Væsentlige grunde til at Deseret-alfabetet ikke overlevede:

  • Store investeringer i specialfremstillede typer og tryk.
  • Mangel på national eller international opbakning til en alternativ ortografi.
  • Praktiske behov for at kommunikere med det engelsksprogede omverden.
  • Politiske og administrative ændringer i Utah-territoriet, som påvirkede prioriteringer.

Selvom Deseret-alfabetet kun var i aktiv brug i en begrænset periode, efterlod det et tydeligt spor i amerikansk og mormonsk kulturhistorie og tjener i dag som et interessant eksempel på hvordan skriftsystemer kan blive designet og forsøgt implementeret af samfund i forandring.