Krypteringsalgoritme
En cipher (eller cypher) er en algoritme til kryptering (kodning) eller dekryptering (dekodning). Det er en række veldefinerede trin, der kan følges som en procedure. At kryptere eller kode er at omdanne information fra klar tekst til kryptering eller kode.
I ikke-teknisk sprogbrug betyder en "ciffer" ofte det samme som en "kode"; men inden for kryptografi skelnes der mellem cifre og koder. En kilde fra det 20. århundrede giver denne forklaring: en ciffer er "en metode, hvor den grundlæggende enhed for hemmeligholdelse er bogstavet. Til sammenligning er en kode en form for hemmelighedskræmmeri, hvor den grundlæggende enhed er ordet". Sidst i århundredet blev "koder" i denne kryptografiske betydning sjældne. Kryptografi i det 21. århundrede krypterer for det meste bitstrømme.
Koderne fungerede ved at erstatte et ord eller en sætning ved hjælp af en stor kodebog, der knyttede en tilfældig række tegn eller tal til et ord eller en sætning. F.eks. kunne "UQJHSE" være koden for "Fortsæt til følgende koordinater".
En krypteringsmetode bruges til at omdanne den oprindelige information ("klartekst") til den krypterede form "ciphertext". Den krypterede meddelelse indeholder alle oplysningerne i den klare tekst, men kan ikke læses af mennesker eller computere uden den rette mekanisme til at dekryptere den. For at kryptere eller dekryptere skal man bruge en "nøgle". Ved kryptering angiver en nøgle den særlige transformation af klartekst til ciffertekst eller omvendt ved dekryptering.
Efter den anvendte nøgletype opdeles de forskellige krypteringsmetoder i:
- symmetriske nøglealgoritmer (kryptografi med privat nøgle): den samme nøgle bruges til kryptering og dekryptering, og
- asymmetriske nøglealgoritmer (kryptografi med offentlige nøgler): Der anvendes to forskellige nøgler til kryptering og dekryptering.
Ordet cifre er på fransk cifre og på middelalderlatin cifra, fra arabisk sifr, der betyder "nul". Den første kendte engelske brug af nul var i 1598.
Relaterede sider
- Kode
- Kryptering
- Nøgle (kryptografi)
- Blokcifring
- Produktchiffer
- Ciphertext
- Angreb kun på ciffertekst
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en ciffer?
A: En ciffer (eller cypher) er en algoritme til at udføre kryptering (kodning) eller dekryptering (afkodning). Det er en række veldefinerede trin, der kan følges som en procedure.
Spørgsmål: Hvordan krypterer man oplysninger?
Svar: At kryptere eller kode er at omdanne information fra almindelig tekst til en kode eller kode.
Spørgsmål: Hvad er forskellen mellem en ciffer og en kode?
A: I ikke-teknisk sprogbrug betyder "cipher" ofte det samme som "kode", men inden for kryptografi skelnes der mellem cipher og kode. En kilde fra det 20. århundrede giver denne forklaring: En ciffer er "en metode, hvor den grundlæggende enhed for hemmeligholdelse er bogstavet. Til sammenligning er en kode en form for hemmelighedskræmmeri, hvor den grundlæggende enhed er ordet".
Spørgsmål: Hvordan virker kryptering?
Svar: En kryptering bruges til at omdanne den oprindelige information ("klartekst") til den krypterede form "ciffertekst". Den krypterede tekst indeholder alle oplysningerne i den klare tekst, men kan ikke læses af mennesker eller computere uden den rette mekanisme til at dekryptere den. For at kryptere eller dekryptere skal man bruge en "nøgle". Ved kryptering angiver en nøgle den særlige transformation af klartekst til ciffertekst eller omvendt under dekryptering.
Spørgsmål: Hvordan opdeles kryptering efter den anvendte nøgletype?
A: Krypteringer opdeles i symmetriske nøglealgoritmer (kryptering med privat nøgle): hvor den samme nøgle anvendes til kryptering og dekryptering, og asymmetriske nøglealgoritmer (kryptering med offentlig nøgle): hvor to forskellige nøgler anvendes til kryptering og dekryptering.
Spørgsmål: Hvor kommer "cipher" fra?
A: Ordet "cipher" kommer fra fransk cifre og middelalderlatin cifra, fra arabisk sifr, der betyder "nul". Den første kendte engelske brug af nul var i 1598.
