DSL (for Digital Subscriber Loop eller Digital Subscriber Line) er en teknologi, der sender digitale data over de eksisterende kobber-telefonledninger. Telefonledninger bærer kun et begrænset frekvensspektrum til tale (typisk fra ca. 20 Hertz til 20 000 Hertz), hvilket efterlader andre frekvenser ledige til dataoverførsel. Disse frekvenser deles eller multiplexes på linjen, så tale og data kan sameksistere. I hver ende af linjen adskiller en splitter (eller DSL-filter) datadelen fra telefonidelen, så almindelig telefoni ikke forstyrrer internetforbindelsen. DSL leverer det fysiske lag — det laveste lag i OSI-modellen — og over dette lag kører protokoller som ATM eller Ethernet som datalinklag (lag 2) og IP i netværkslaget (lag 3).

Hvordan fungerer DSL i praksis?

Ved abonnentens ende omdanner et DSL-modem de digitale signaler til et format, der kan sendes på telefonlinjen; i udbyderens ende samles signalerne i en DSLAM (Digital Subscriber Line Access Multiplexer), som videresender trafikken til udbyderens net og videre til internettet. Forbrugerløsninger bruger ofte protokoller som PPPoE eller PPPoA ovenpå ATM eller Ethernet for at etablere og styre forbindelsen.

Typer af DSL

Der findes flere varianter af DSL, der adskiller sig i hastighed, symmetri (samme hastighed begge veje eller ej) og rækkevidde:

  • ADSL (Asymmetric DSL): Den mest almindelige for forbrugere. Asymmetrisk betyder, at download-hastigheden er højere end upload-hastigheden. ADSL benytter ofte DMT-modulation og findes i forbedrede versioner som ADSL2 og ADSL2+, hvor ADSL2+ kan nå op til cirka 24 000 kbit/s downstream under gode forhold (som også nævnt ovenfor).
  • SDSL / SHDSL (Symmetric DSL): Leverer omtrent samme hastighed i begge retninger. Bruges typisk af erhvervskunder eller til applikationer med høj uplink-krav. SHDSL kan tilbyde flere megabit symmetrisk.
  • VDSL / VDSL2 (Very-high-bit-rate DSL): Giver væsentligt højere hastigheder end ADSL, især over korte afstande. VDSL2 kan levere op til ~100 Mbps i begge retninger på meget korte kobberlængder, og teknologier som vectoring forbedrer ydelsen ved at reducere krydstale.
  • HDSL: Tidligere anvendt til at emulere T1/E1-linjer uden brug af repeaters; ikke almindelig i slutbruger-markedet i dag.
  • G.fast: En nyere DSL-teknik designet til at levere hundredvis af megabit (op til ~1 Gbit/s under ideelle og meget korte linjeforhold) ved brug af højere frekvenser på korte kobberlængder, typisk i forbindelse med fiber-til-skabet (FTTdp) eller fiber-til-bygningen.

Hastigheder, afstand og linjeforhold

DSL-hastigheder varierer stærkt med teknologi, linjekvalitet og afstanden til centralen. For forbrugere ligger downloadhastigheder typisk fra omkring 256 kbit/s til 24 000 kbit/s for almindelige ADSL-løsninger, mens VDSL- og G.fast-løsninger kan give langt højere hastigheder på korte afstande. Generelt gælder:

  • Jo længere kobbertråden er mellem bruger og central (eller DSLAM), desto lavere vil hastigheden være på grund af dæmpning og støj.
  • Støj og dårlig linjekvalitet (oxidering, dårlige samlinger, krydstale fra andre linjer) reducerer reelt throughput og stabilitet.
  • DSL-profiler og garantier fra udbydere afhænger ofte af linjens målte signal-to-noise-forhold (SNR) og loop-længde.

Modulation, multiplex og netværksarkitektur

Mange DSL-typer bruger Discrete Multi-Tone (DMT) modulation, som deler frekvensbåndet op i hundreder af små bærerfrekvenser (tones) og tildeler data til de bedst egnede tones afhængigt af kanalkvalitet. Data kan pakkes over ATM-celler eller Ethernet-rammer og transporteres via DSLAM videre ind i udbydernettet. Voice (POTS) og data sameksisterer ved, at separate frekvensbånd bruges til tale og data, og splittere eller mikrofiltres adskiller disse i hjemmet.

Installation, udstyr og brugertips

  • Et standard DSL-setup omfatter et DSL-modem/router, en splitter eller mikrofiltres til telefonapparater samt et kabel fra telefonstikket til modemmet.
  • Splittere (de passive enheder, der monteres ved indgangen) sørger for optimal separation. Mikrofiltres anvendes på individuelle telefonapparater, hvis der ikke er installeret en central splitter.
  • Typiske forbindelsesmetoder fra modem til udbyder er PPPoE (hvor brugernavn og password håndteres), men nogle moderne leverandører bruger direkte Ethernet-tilslutning.
  • Hvis hastigheden er lav, kan man prøve at sikre, at der ikke er støjende enheder (f.eks. gamle telefonsvarer, inkompatible filtre), at kabler er hele og at modemmets firmware er opdateret.

Fejlfinding og faktorer, der påvirker DSL-ydelsen

Flere forhold kan reducere DSL-ydelsen eller gøre forbindelsen ustabil:

  • Afstand til central/DSLAM — en af de mest afgørende faktorer.
  • Linjens fysiske tilstand: korrosion, dårlige samlinger eller beskadigede kabler.
  • Elektrisk støj fra husholdningsapparater eller fra andre par i samme kabelbundt (krydstale).
  • Forkerte eller manglende filtre på analoge telefonapparater.
  • Overbelastning i udbyderens net eller fejl i DSLAM/udstyr hos operatøren.

Ved problemer anbefales det at kontakte din internetudbyder, få linjemålinger foretaget og evt. få en tekniker til at undersøge det fysiske anlæg.

Anvendelser og sammenligning med andre teknologier

DSL var i mange år den primære bredbåndsadgang for hjem og små virksomheder, fordi den udnyttede eksisterende telefoninfrastruktur. Selvom fiber-til-hjemmet (FTTH) og kabel-tv-baserede internetforbindelser tilbyder højere og mere stabile hastigheder, er DSL fortsat udbredt, især hvor udrulning af fiber endnu ikke er gennemført. Teknologier som VDSL2 og G.fast bruges også som overgangsløsninger sammen med fiber til kort afstand (f.eks. fiber til skab).

Opsummering

DSL er en fleksibel teknologi til at transportere digitale data over kobber-telefonlinjer ved at udnytte frekvensbånd ud over det, der bruges til tale. Der findes flere varianter (ADSL, SDSL, VDSL, G.fast m.fl.) med forskellige egenskaber for hastighed og symmetri. Ydelsen afhænger stærkt af teknologi, linjelængde og linjekvalitet, og moderne DSL-løsninger kan stadig tilbyde konkurrencedygtige hastigheder, især når de kombineres med fiber i dele af netværket.