Et dilemma (græsk δί-λημμα "dobbelt proposition") er et problem med mindst to løsninger eller muligheder, hvor hver mulighed fører til en uønsket eller uacceptabel konsekvens. Traditionelt beskrives en person i sådan en situation som værende spiddet på dilemmaets horn, hvor ingen af hornene er behagelige.
Dagligdags betydning og retorisk brug
I almindelig tale bruges ordet ofte om enhver vanskelig beslutning med to (eller flere) ubehagelige alternativer. Dilemmaet bruges også som et retorisk virkemiddel i form af "du må acceptere enten A eller B"; her er A og B to sætninger, som hver især fører til en anden konklusion. Anvendt på denne måde kan det være en fejlslutning, en falsk dikotomi, hvis taleren udelukker andre mulige muligheder eller skjuler, at alternativerne ikke er gensidigt udelukkende.
Formel logik
I formel logik adskiller definitionen af et dilemma sig markant fra dagligdags brug. Der er stadig to muligheder, men det afgørende er, at begge muligheder indebærer den samme konklusion. Symbolsk udtrykt således:
A ∨ B , A ⇒ C , B ⇒ C ⊢ C {\displaystyle A\vee B,A\højrefløj C,B\højrefløj C\vdash C} 
Dette kan oversættes uformelt som: "Man ved, at mindst én af A eller B er sand (A ∨ B). Hvis A så C; hvis B så C. Derfor følger C uanset hvilken af A eller B, der er sand". I denne forstand er dilemmaet et logisk redskab, ikke nødvendigvis et moralsk eller praktisk problem.
Typer af dilemmaer
Hornede dilemmaer (horned dilemmas) har typisk to 'horn' — to alternativer, som begge er uønskede. Antallet af valgmuligheder kan dog være større; man taler derfor også om tre-strenget (tre-horned) eller trilemma, fire-strenget osv.
Konstruktive dilemmaer (constructive dilemmas) har denne klassiske form:
1. (Hvis X, så Y) og (Hvis W, så Z).
2. X eller W.
3. Derfor Y eller Z.
Eksempel: Hvis jeg tager toget (X), når jeg til mødet (Y). Hvis jeg tager bilen (W), når jeg også til mødet (Z). Jeg tager enten toget eller bilen. Derfor når jeg til mødet.
Destruktive dilemmaer (destructive dilemmas) har denne form:
1. (Hvis X, så Y) og (Hvis W, så Z).
2. Ikke Y eller ikke Z.
3. Derfor ikke X eller ikke W.
Eksempel: Hvis han studerer (X), består han prøven (Y). Hvis han snyler (W), består han også (Z). Hvis han ikke består (ikke Y) eller ikke består på grund af snyd (ikke Z), følger det at han ikke studerede eller ikke snydede (ikke X eller ikke W). (Bemærk: konkrete anvendelser kræver præcise forudsætninger og kan være mere komplekse i praksis.)
Retorik og fejlslutninger
Som retorisk greb kan tvangsmæssige dilemmaer skabe et pres ved at præsentere kun to valg, selvom andre muligheder findes. Sådanne taktikker kan være manipulerende:
- Falsk dikotomi: Præsenterer kun to muligheder, når flere findes.
- Komplekse spørgsmål: Indkapsler skjulte forudsætninger, f.eks. "Er du færdig med at gøre X?"
- Fremstilling af ultimatum: "Enten er du for os eller imod os" – ofte et eksempel på en uretmæssig indskrænkning af valgmuligheder.
Eksempler fra hverdag, etik og politik
- Hverdagsvalg: "Skal jeg sige sandheden og risikere at såre nogen, eller lyve for at beskytte dem?" — to ubehagelige udfald.
- Etik (Trolley-problemet): Skal du aktivt ændre en strømskinne for at redde fem mennesker men samtidig dræbe én, eller lade de fem dø? — et klassisk moralsk dilemma.
- Politik: "Enten skærer vi ned i offentlige udgifter, eller vi øger skatten." Ofte en forenkling, fordi kombineringer eller andre løsninger kan eksistere.
Hvordan håndtere et dilemma
- Kortlæg alternativer: Spørg, om der findes en tredje (eller fjerde) mulighed, eller om forudsætningerne kan ændres.
- Undersøg konsekvenser: Vurder omkostninger og fordele ved hver mulighed, og hvor sikre forudsætningerne er.
- Genforhandle præmisser: Hvis dilemmaet er et resultat af unøjagtige eller diskutable forudsætninger, kan du udfordre dem.
- Tredje vej: Forsøg at finde en løsning, der kombinerer elementer fra begge alternativer eller fjerner behovet for at vælge mellem dem.
- Moral- og beslutningsrammer: Brug etiske principper, konsekvensanalyse eller interessentvurdering for at begrunde valget.
Historie og terminologi
Begrebet stammer fra klassisk logik og retorik og er siden blevet brugt i filosofi, jura, etik og politisk debat. Udtrykket "spiddet på dilemmaets horn" refererer til den visuelle metafor om to skarpe gentagne valg, hvor hvert horn repræsenterer en uønsket konsekvens.
Afsluttende bemærkninger
Dilemmaer kan være reelle logiske situationer, praktiske beslutningsproblemer eller taktiske retoriske greb. Det væsentlige ved at analysere et dilemma er at klarlægge forudsætningerne, identificere alle realistiske alternativer og vurdere konsekvenserne systematisk, så man undgår at blive tvunget ind i en falsk dikotomi.