Cassoulet er en gryderet, der især laves i Sydfrankrig. Den er opkaldt efter det traditionelle kogekar, cassole, en dyb, rund gryde af lertøj med skrå sider. Navnet stammer fra det occitanske caçolet. Den indeholder kød (som regel svinepølser, gås, and og nogle gange fårekød), svinehud (couennes) og hvide bønner (haricots blancs). Den kan være bagt med åben eller lukket låg.

Cassoulettens hjemland er provinsen Languedoc, især byerne Toulouse, Carcassonne og Castelnaudary. Cassouletbroderskabet "La Grande Confrérie du Cassoulet de Castelnaudary" arrangerer konkurrencer og messer om Cassoulet.

Oprindelse og tradition

Cassoulet har rod i bondemadstraditioner fra det sydvestlige Frankrig og opstod som en nærende ret, der kunne mætte mange efter en lang dag. Retten blev udviklet ved at kombinere lokale råvarer: robuste hvide bønner (ofte typer som haricots Tarbais), saltet og røget svinekød, pølser og fjerkræ som and eller gås. Hver by i Languedoc hævder ofte at have den "ægte" version — derfor findes der flere regionale variationer og stærke lokale traditioner omkring, hvordan cassoulet bør laves.

Ingredienser (typiske)

  • Hvide bønner (haricots blancs, f.eks. Tarbais eller lingot)
  • Svinepølse (f.eks. svinepølser af Toulouse-typen)
  • Confit af and eller gås, eller frisk and/gås
  • Saltet eller røget svinekød, evt. couennes (svinehud) for smag og gelé
  • Løg, gulerødder, hvidløg og krydderurter (timian, laurbær)
  • Hønse- eller oksebouillon, tomat (valgfrit) og olivenolie

Tilberedning — grundidé

Cassoulet laves i flere trin og kræver tid for at udvikle smag. Grundprincipperne er:

  • Udblødning og forkogning af bønner (ofte natten over), herefter simring i bouillon med grøntsager og krydderier.
  • Bruning af kød og pølser for at fremhæve smag; nogle kødstykker koges først for at blive møre.
  • Lagvis opbygning i et ildfast fad eller i en traditionel cassole: et lag bønner, et lag kød og pølser, og gentagelse til fadet er fyldt.
  • Lang, langsom bagning ved lav temperatur, ofte med periodevis fjernelse af en skorpe på overfladen, som traditionelt krakkes og presses ned i retten igen — et ritual mange mener giver cassoulet sin karakteristiske tekstur.

Regionale variationer

  • Castelnaudary: Kaldes ofte cassoulettens "fødeby" og bruger traditionelt mange typer svinekød samt bønner; retten her er ofte den mest rustikke.
  • Toulouse: Kendt for at bruge svinepølser (saucisse de Toulouse) og nogle gange confit af and; pølsen giver en karakteristisk krydret smag.
  • Carcassonne: Har sin egen variation, hvor lokale krydderier og kødtyper kan variere; generelt er retten i området tæt forbundet med middelalderlige traditioner.

Servering og tilbehør

Cassoulet serveres varm og solid, ofte direkte fra gryden. Det går godt sammen med en simpel grøn salat for syre og friskhed samt godt, crusty brød til at suge sovsen op. Til vin anbefales fyldige, tørre rødvine fra det sydvestlige Frankrig, fx en kraftig Cahors eller vine fra Corbières og Minervois.

Praktiske tips

  • Brug kvalitetsbønner (Tarbais foretrækkes af mange kokke) og lad dem sidde i blød natten over for jævn tilberedning.
  • Spar ikke på tiden: Lang, langsom tilberedning giver bedst smag og mørhed.
  • Retten smager ofte bedre næste dag, når smagene har haft tid til at sætte sig.
  • Moderne variationer: Mange bruger nu slowcooker eller trykkoger for at forkorte tilberedningstiden; der findes også vegetariske versioner, hvor kød erstattes af svampe, rodfrugter og røgede smagsgivere.
  • Opbevaring: Cassoulet kan fryses eller køles ned og genopvarmes langsomt; geléagtig sovs fra svinehuden gør, at retten holder godt.

Festivaler og kultur

Ud over lokale kroer og husholdninger er cassoulet centrum for gastronomiske festivaler og konkurrencer — i særdeleshed i Castelnaudary, hvor La Grande Confrérie du Cassoulet de Castelnaudary er med til at holde traditionen levende og fremmer lokale opskrifter og håndværk. At lave cassoulet er ofte et socialt anliggende, hvor familie og venner samles om forberedelserne.