Budai

Historie

Som Angida Arhat

Budai er muligvis baseret på en munk, der levede på Sakyamuni Buddhas tid. Denne munks navn var Angida, hvis navn betyder kalikosepose. Ifølge legenden var Angida en indisk slangefanger, som fangede giftige slanger for at forhindre dem i at bide folk. Budai og Angida ligner hinanden, fordi de begge er afbildet som tykke, grinende og bærende på en taske.

Som en kinesisk buddhistisk munk

I den kinesiske tradition var Budai en munk, der levede i Kina omkring 907 til 923 e.Kr. Han var en mand, der var god og kærlig. Ud over hans karakter kommer hans lighed med Maitreya Bodhisattva (den fremtidige Buddha) fra en buddhistisk hymne (kinesisk: 偈语; Pinyin: Jiéyǔ), som han sagde før sin død:

彌勒真彌勒，化身千百億，時時示時人，時人自不識

Maitreya, den sande Maitreya

har milliarder af inkarnationer.

Ofte bliver han vist til folk på det tidspunkt;

andre gange kan de ikke genkende ham.

Budai som vist på et tryk af Utagawa Kuniyoshi. Se på tasken i hans hånd.

Beskrivelse

Budai er næsten altid vist med en sæk, som aldrig bliver tømt, og som er fyldt med mange værdifulde ting, herunder risplanter (som symboliserer rigdom), slik til børn, mad og verdens sorg. Hans pligt er at beskytte de svage, de fattige og børnene.

I kinesiske buddhistiske templer er Budais statue placeret i den forreste del af indgangshallen. Han fremstilles som en kraftig, smilende eller grinende mand i klæder med stort set bar mave, som repræsenterer lykke, held og lykke og overflod.

Nogle statuer viser små børn ved hans fødder. En anden ting, der normalt ses på Budai-statuer, er en tiggerskål, hvilket viser, at han er buddhist. Alle disse billeder viser Budai som en vandrende munk, der går rundt og tager imod sorg fra folk. Fordi han repræsenterer rigdom og lykke, findes statuer ofte i hjem og virksomheder i Kina og Japan.

Chán buddhisme

Den vigtigste historie, der vedrører Budai i Chan, er en kort koan.

Phra Sangkadchai/ Phra Sangkachai

I Thailand forveksles Budai nogle gange med en anden munk, som er respekteret i Thailand. Phra Sangkadchai eller Shanghai (thailandsk: พระสังกัจจายน์), en thailandsk stavemåde for Mahakaccayanathera (thailandsk: มหากัจจายนเถระ), var en buddhistisk munk på Buddha's tid. Buddha roste Phra Sangkadchai for hans fremragende evne til at forklare kompliceret dharma (eller dhamma) på en letforståelig måde.

Selv om både Budai og Phra Sangkadchai kan findes i både thailandske og kinesiske templer, findes Phra Sangkadchai oftere i thailandske templer og Budai i kinesiske templer. To punkter, der adskiller dem fra hinanden, er:

1. Phra Sangkadchai har en smule hår på hovedet, mens Budai er skaldet.
2. Phra Sangkadchai bærer kåben på theravadinbuddhistisk vis med kåben foldet over den ene skulder, så den anden er utildækket. Budai bærer kåben på kinesisk vis, hvor han dækker begge arme, men lader den forreste del af overkroppen være utildækket.

Folklore

En tro omkring Budai-figuren i folklore er, at hvis man gnider hans mave, bringer det rigdom, held og lykke og velstand. Denne tro er dog ikke en del af et buddhistisk ritual, men er en del af en kinesisk folketro. Han bliver ofte beundret for sin lykke, rigdom, visdom og tilfredshed.

Phra Sangkachai


En statue af Budai i Thailand

Relaterede sider

• Buddhisme