Budai (kinesisk:布袋), udtalt Hotei på japansk, også kendt som den grinende Buddha, var en buddhistisk munk i Kina. Mange kinesiske buddhister tror, at han var en reinkarnation af Maitreya, den person, der vil blive den næste Buddha efter Gautama Buddha.

Han er blevet indarbejdet i buddhismen, taoismen og shintoismen. Billeder af ham kan findes i mange templer, restauranter og forretninger. Budai er blevet en gud for lykke og overflod i nogle former for taoisme og buddhisme. I Japan er Hotei en af de syv heldige guder (Shichi Fukujin). Han er næsten altid vist smilende eller grinende, deraf hans kælenavn på kinesisk, "den grinende Buddha" (kinesisk:笑佛).

Historie og oprindelse

Budai er en semihistorisk og legendarisk skikkelse. Hans livsoplysninger er uklare, og mange fortællinger om ham blander faktiske begivenheder med folkeeventyr. Traditionelt antages det, at han levede i Kina omkring 900-tallet, og han omtales i forbindelse med chan/zen-traditionen. I nogle fortællinger fremstår han som en omvandrende munk eller hellig mand, der ved hjælp af humor, gavmildhed og kvikke bemærkninger underviste andre.

Udseende og symbolik

Navnet Budai (布袋) betyder bogstaveligt "kludpose" eller "sæksbærer", hvilket henviser til den store stofpose, han altid bærer. I ikonografien er han ofte afbildet med:

  • en stor, rund mave og et stort, smilende ansigt — symboler på glæde, tilfredshed og overflod,
  • en kludpose fyldt med gaver, mad, legetøj eller personlige ejendele — tegn på gavmildhed og omsorg for de fattige og børn,
  • en bønnekæde (mala) eller en lille ventefane (en vifte), som i visse traditioner siges at kunne opfylde ønsker,
  • ofte afbildet omgivet af børn eller med guld- og rigdomssymboler i folkelig kunst.

Der findes en folkelig skik med at klappe eller gnide Budais mave for held og lykke — en praksis, der har bidraget til hans popularitet især i butikker og restauranter.

Religiøs betydning og synkretisme

Budais rolle varierer mellem traditioner. I nogle buddhistiske kredse anses han for at være en manifestation eller reinkarnation af Maitreya, fremtidens Buddha, mens han i folkereligiøs praksis ofte fungerer som en lokal beskytter, lykke- og rigdomsgud. Hans indoptagelse i taoisme og shintoismen i Japan viser, hvordan buddhistiske figurer ofte smelter sammen med andre religiøse strømninger i Østasien.

I Japan er han kendt som Hotei og er en af de syv heldige guder (Shichi Fukujin), hvor han repræsenterer glæde og overflod. I Kina og andre lande er hans billede almindeligt i templer, private hjem og erhvervslokaler som et tegn på god vilje og velstand.

Kontrovers og misforståelser

På grund af sit populære og glade udtryk kaldes Budai ofte "the Laughing Buddha" i vestlige sprog. Det er vigtigt at skelne mellem Budai, den grinende munk, og historiske Buddhas som Gautama. Budai er ikke den historiske grundlægger af buddhismen, men en folkeskikkelse med religiøs og kulturel betydning.

Budai i kunst og populærkultur

Statuer og billeder af Budai findes i mange materialer — træ, bronze, keramik og moderne syntetiske materialer — og bruges både som religiøse genstande og dekorative elementer. Han optræder ofte i malerier, skulpturer og populære gengivelser, hvor hans glade udtryk og symbolik gør ham let genkendelig. Budai-fortællinger med vægt på gavmildhed, humor og enkel visdom lever videre i folkelig tradition og i moderne kulturelle tolkninger.

Kort sagt: Budai (Hotei) er en elsket, semilegendær figur i østasiatisk religion og folketro — et symbol på glæde, gavmildhed og held, hvis betydning spænder fra buddhistisk inspireret messiasforestilling (Maitreya) til folkelig lykke- og beskytterrolle.