Cargokult (fragtkult): Definition, oprindelse og eksempler fra Melanesien
Cargokult (fragtkult): Læs om definition, oprindelse og konkrete eksempler fra Melanesien — hvordan kontakt med Vesten udløste religiøse ritualer og tro på “last”.
Lastkult (på engelsk ofte kaldet "cargo cult") er en betegnelse for en række religiøse og sociale bevægelser, der opstår i mødet mellem traditionelle religioner og moderne vestlig teknologi og varer. Der findes mange fragtkulter i Melanesien og på Ny Guinea. Begrebet dækker typisk bevægelser, hvor medlemmer søger at få adgang til eller kontrollere den materielle rigdom — den såkaldte "fragt" — som de har set vesterlændinge besidde.
Hvad er kernen i en fragtkult?
Når stamme- eller lokalsamfund kommer i kontakt med den vestlige civilisation, ser de ofte fremmede genstande som radioer, tøj, værktøj og fødevarer ankomme med skibe eller fly. Disse ting kaldes i denne kontekst fragt. For mange kultmedlemmer virker det ubegribeligt, hvordan disse varer bliver produceret eller skaffet, og derfor skabes religiøse forklaringer og ritualer, som kan give mening og håb i en situation præget af stærke magtforskelle.
Oprindelse og historisk baggrund
I kolonialismens tidsalder og især under og efter Anden Verdenskrig kom kolonimagterne og senere militære styrker i kontakt med mange teknologisk mindre avancerede samfund. De første fragtkulter blev dokumenteret på Ny Guinea og i andre lande i Mikronesien, Melanesien og det vestlige Stillehav. Den pludselige og massive tilførsel af materielle goder fra fremmede magter — ofte leveret i militær eller handelsmæssig kontekst — skabte grobund for nye forklaringsmodeller hos lokalbefolkningen.
Praksis og ritualer
Medlemmerne af en lastkult forsøger ofte at efterligne den adfærd, de har set vesterlændingene udføre, i håb om at tiltrække samme type gods eller få ånderne til at sende mere fragt. Det kan være:
- opførelse af symbolske landingsbaner, kontroltårne eller flystyringselementer i træ,
- militære marcher og parader, iført improviserede uniformer eller radiosæt,
- ritualer, bønner og ofringer rettet mod forfædre eller overnaturlige væsener,
- bygning af kopier af vestlige genstande i håb om at 'lokke' varerne til sig.
I nogle tilfælde, f.eks. på øen Tanna i Vanuatu, tilbeder kultmedlemmerne de amerikanere, der har bragt lasten, eller danner messianske bevægelser, som forventer en kommende genkomst af ledere og gods.
Troværdighedsopfattelse: guder, forfædre og varer
De mennesker, der er en del af lastkulten, tror ofte, at lasten blev skabt af deres guder og forfædre. Man mener, at disse overnaturlige kræfter i virkeligheden har skabt varerne til fordel for kultens medlemmer, men at udlændingene midlertidigt har beslaglagt dem. Af denne grund gennemføres der i lastkulterne anstrengelser og ritualer for at få udlændingene til at få mindre af disse varer og kultmedlemmerne mere af dem.
Eksempler fra Melanesien
Et af de mest kendte eksempler er John Frum-bevægelsen på øen Tanna i Vanuatu, hvor en messiansk skikkelse (ofte omtalt som "John Frum") siges at bringe eller genbringe rigdom og velfærd til øens folk, normalt i form af 'cargo'. På samme ø opstod også den såkaldte Prince Philip Movement, en særskilt bevægelse der ærer medlem af det britiske kongehus — begge eksempler viser, hvordan lokale myter kan binde sig til konkrete personer eller hændelser i mødet med kolonial og postkolonial historie.
Antropologiske tolkninger og kritik
Antropologer har gennem tiden forklaret fragtkulter på forskellige måder. Nogle tidlige beskrivelser fremhævede ritualernes tilsyneladende 'irrationalitet' eller misforståelse af teknologi. Moderne forskning understreger derimod, at fragtkulter ofte er rationelle svar på kolonial undertrykkelse, økonomisk ulighed og tab af kontrol over lokale ressourcer. Ved at efterligne vestlig praksis forsøger samfundene at skabe en social og religiøs logik for, hvordan gods fordeles — og i nogle tilfælde at kræve politisk og økonomisk retfærdighed.
Nutidigt perspektiv
I dag er mange fragtkulter forandrede eller affasende, men nogle ritualer og bevægelser eksisterer fortsat, ofte i fornyede og politiserede former. Begrebet "cargo cult" bruges også som metafor i andre sammenhænge — fx om imitation uden forståelse i teknologi eller politik — men denne brug kan være nedsættende og oversimplificerende. For at forstå fragtkulter fuldt ud er det vigtigt at se dem i deres historiske, økonomiske og kulturelle kontekst fremfor kun som kuriøse religiøse fænomener.
Ceremoniekors fra John Frum-kulten, Tanna-øen, Ny Hebriderne (nu Vanuatu), 1967
Relaterede sider
- Vailala Madness - en fragtkult, der var aktiv mellem 1919 og 1922, muligvis den første dokumenterede fragtkult.
- Ghost Dance - en lignende bevægelse, der fandt sted, da de indfødte amerikanere kom i kontakt med de europæiske bosættere.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en cargokult?
A: En cargokult er en religiøs bevægelse, der startede, da stammesamfund i Melanesien og Ny Guinea kom i kontakt med den vestlige civilisation.
Q: Hvorfor kaldes de for cargokulter?
Svar: De kaldes fragtkulter, fordi stammefolket så vestlige fremstillede varer som radioer og kaldte dem fragt.
Spørgsmål: Hvad efterligner medlemmer af lastkulter?
Svar: Medlemmer af fragtkulter efterligner den adfærd, de har set vesterlændinge gøre i håb om, at nogle ånder vil sende dem mere fragt.
Spørgsmål: Hvor blev de første fragtkulter dokumenteret?
A: De første fragtkulter blev dokumenteret på Ny Guinea og i andre lande i Mikronesien, Melanesien og det vestlige Stillehav.
Spørgsmål: Hvad tror medlemmer af lastkulter på om lasten?
A: Medlemmer af lastkulter tror, at lasten blev skabt af deres guder og forfædre, og at den blev lavet til lastkultens medlemmer, men at udlændinge har den.
Spørgsmål: Hvorfor foregår lastkulternes anstrengelser og ritualer?
Svar: Lastkulternes anstrengelser og ritualer finder sted for at udlændingene skal få mindre af disse varer og kultmedlemmerne mere af dem.
Spørgsmål: Hvad tilbeder medlemmerne af en fragtkult på øen Tanna i Vanuatu?
Svar: Medlemmerne af en fragtkult på øen Tanna i Vanuatu tilbeder de amerikanere, der har bragt varerne.
Søge