Lee Harvey Oswald (18. oktober 1939 – 24. november 1963) er den person, som officielle undersøgelser og efterforskninger har identificeret som den formodede snigskytte i mordetJohn F. Kennedy i Dallas den 22. november 1963. Den første og mest indflydelsesrige undersøgelse, Warren‑kommissionen (1964), konkluderede, at Oswald handlede alene. Senere offentlige undersøgelser og komiteer har dog stillet spørgsmål ved enkelte beviser eller peget på muligheder for sammensværgelser, og sagen har siden været genstand for omfattende debat og mange konspirationsteorier.

Tidligt liv og militærtjeneste

Oswald blev født i New Orleans og voksede op i en omflakkende barndom præget af hyppige flytninger og familiære vanskeligheder. Han meldte sig til Marines i midten af 1950’erne. Under tjenesten fik han træning som skytte og avancerede til rang af korporal. Efter værnepligten anmodede han i 1959 om at blive sendt til Sovjetunionen, og i oktober samme år gik han over til USSR.

Oppholdet i Sovjetunionen og hjemkomsten

I Sovjetunionen boede Oswald i næsten tre år, først i Minsk, hvor han giftede sig med Marina Prusakova i 1961. Han arbejdede forskellige steder, men ønskede efter nogle år at vende tilbage til USA og fik tilladelse til at rejse tilbage i 1962. Hans tid i USSR bidrog til offentlighedens og efterforskeres interesse i hans politiske holdninger.

22. november 1963: Attentatet

Den 22. november 1963 blev præsident Kennedy skudt, mens hans præsidentkortege kørte gennem Dealey Plaza i Dallas. Efterforskningen pegede på, at skuddene kom fra et vindue på sjette sal i Texas School Book Depository-bygningen. Som det formodede skydevåben identificerede politiet en Mannlicher‑Carcano rifle (6,5 mm), som blev fundet i bygningen og senere knyttet til Oswald via ejerskabs‑ og fingeraftryksevidens.

Anholdelse og anklager

Kort efter attentatet blev Oswald anholdt først for politibetjenten J.D. Tippit’s drab, der fandt sted i Dallas cirka 45 minutter efter Kennedys død. Oswald blev fundet i en biograf (Texas Theatre) og anklaget for Tippits drab; han blev senere også mistænkt for at have skudt præsidenten, baseret på den fysiske bevisførelse, vidneudsagn og den rifle, som blev fundet i depotbygningen.

Kort efter anholdelsen talte Oswald med journalister. Han udtalte: "Jeg har ikke skudt nogen" og "De har taget mig ind, fordi jeg boede i Sovjetunionen". "Jeg er bare en syndebuk!" (en syndebuk eller en person, der får skylden for noget, som en anden faktisk har gjort). Senere, på et pressemøde, blev han spurgt direkte: "Har du dræbt præsidenten?" Oswald svarede: "Nej, det er jeg ikke blevet anklaget for. Faktisk er der ingen, der har sagt det til mig endnu. Det første, jeg hørte om det, var, da avisreporterne i salen stillede mig det spørgsmål." Da han blev ført ud af lokalet, blev spørgsmålet råbt: "Hvad har du lavet i Rusland?" og "Hvordan har du skadet dit øje?"; Oswald svarede: "En politimand slog mig."

Skuddet mod Oswald og hans død

To dage efter anholdelsen, den 24. november 1963, blev Oswald skudt og dødeligt såret af natklubejeren Jack Ruby, mens han blev flyttet fra politiets hovedkvarter til amtsfængslet. Overfaldet skete i fuld offentlighed foran tv‑kameraer, der sendte live. Oswald døde kort efter af sine kvæstelser; han var 24 år gammel. Fordi han blev dræbt før en retssag kunne finde sted, blev han aldrig dømt i en domstol.

Efterforskninger, konklusioner og kontroverser

Der er gennemført flere officielle undersøgelser af attentatet på Kennedy. Warren‑kommissionen (1964) konkluderede, at Oswald handlede alene og affyrede de dødelige skud. I 1979 konkluderede House Select Committee on Assassinations (HSCA), efter fornyet vurdering, at der sandsynligvis havde været en sammensværgelse i forbindelse med Kennedys mord, baseret delvist på akustiske analyser (en konklusion senere omdiskuteret). Senere organer, herunder Assassination Records Review Board i 1990’erne, frigav mange hemmeligstemplede dokumenter for at øge gennemsigtigheden, men sagen har fortsat uafklarede elementer, og mange mennesker afviser den officielle fremstilling til fordel for forskellige konspirationsteorier.

Arv og historisk betydning

Sagen om Lee Harvey Oswald og mordet på John F. Kennedy har haft enorm betydning for amerikansk politik, medier og offentlighedens tillid til regeringsinstitutioner. Attentatet og de efterfølgende omstændigheder — blandt andet Oswalds død to dage efter anholdelsen — har skabt grobund for omfattende forskning, bøger, film og løbende debat. Selvom mange detaljer er afdækket, forbliver visse aspekter af sagen omstridte, og historikere og efterforskere diskuterer stadig, om alle relevante fakta er blevet fremlagt eller forstået fuldt ud.

Oswalds lig blev kort efter begravet i Rose Hill Cemetery i Fort Worth, Texas, og hans død markerede slutningen på en sag, der fortsat optager både fagfolk og offentligheden.