Trygve Lie

Tidligt liv

Lie blev født i Oslo (dengang Kristiania) den 16. juli 1896. Han meldte sig ind i Arbejderpartiet i 1911 og blev udnævnt til partiets nationalsekretær kort efter at have taget sin juridiske embedseksamen fra Universitetet i Oslo i 1919. Han blev gift med Hjørdis Jørgensen i 1921; parret fik tre døtre, Sissel, Guri og Mette.

Politisk karriere

Senere blev han valgt ind i Stortinget (Norges parlament). Han blev udnævnt til justitsminister, da Arbejderpartiet dannede regering under Johan Nygaardsvold i 1935. Lie blev senere udnævnt til handels- og industriminister og forsynings- og skibsminister.

I 1940, da Norge blev invaderet af Tyskland, beordrede Lie alle norske skibe til at sejle til allierede havne. Lie blev udnævnt til udenrigsminister for den norske eksilregering.

Udvælgelse som FN's generalsekretær

Lie ledede den norske delegation (gruppe) til FN-konferencen i San Francisco i 1946 og var førende i udarbejdelsen af reglerne for oprettelsen af FN's Sikkerhedsråd. Han var leder af den norske delegation til FN's generalforsamling i 1946. Den 1. februar 1946 blev han valgt som FN's første generalsekretær som resultat af et kompromis mellem stormagterne, efter at han kun med en lille margin var gået glip af at blive valgt som formand for den første generalforsamling. Han får en stor del af æren for at sikre det nuværende sted for FN's hovedkvarter fra John D. Rockefeller, Jr. og etablerede kontorerne der.

Som generalsekretær

Som generalsekretær støttede Lie oprettelsen af Israel og Indonesien. Han arbejdede for, at de sovjetiske styrker i Iran skulle trækkes tilbage, og at kampene i Kashmir skulle ophøre. Han tiltrak sig Sovjetunionens vrede, da han hjalp med at samle støtte til forsvaret af Sydkorea efter invasionen i 1950, og senere arbejdede han for at afslutte den sovjetiske boykot af FN-møderne, selv om hans engagement kun har lidt at gøre med Sovjetunionens endelige tilbagevenden til FN. Han var imod Spaniens optagelse i FN på grund af sin modstand mod Franco-regeringen. Han forsøgte også at få Folkerepublikken Kina anerkendt af FN, efter at den nationalistiske regering var blevet landsforvist til Taiwan, med det argument, at Folkerepublikken var den eneste regering, der kunne opfylde medlemskabsforpligtelserne fuldt ud. Dette skete først i 1970'erne.

Han er blevet kritiseret for sin manglende evne til at fremme forhandlinger i forbindelse med Berlin-blokaden og for sin manglende evne til at få en hurtigere afslutning på Koreakrigen. Hans kritikere hævder, at han var under indflydelse af nogle få udvalgte i FN-sekretariatet. Han er også blevet kritiseret for sin arrogance og stædighed.

På trods af indvendinger fra Sovjetunionen blev hans embedsperiode forlænget af generalforsamlingen med 46-5 i 1950. Dette var resultatet af et dødvande i Sikkerhedsrådet, hvor USA nægtede at acceptere nogen anden kandidat end Lie, og Sovjetunionens absolutte afvisning af at acceptere ham igen på grund af hans engagement i Korea-krigen. Sovjetunionen nægtede at anerkende ham som generalsekretær i hans anden periode, og efter at være blevet beskyldt af Joseph McCarthy for at ansætte "illoyale" amerikanere (en beskyldning, som han tilskrev den hurtige ansættelse af embedsmænd, der var nødvendig efter oprettelsen af organisationen), trådte Lie tilbage den 10. november 1952.

Senere i livet

Lie forblev aktiv i norsk politik efter sin fratræden fra FN. Han var guvernør i Oslo og Akershus, formand for Energistyrelsen, indenrigsminister og handelsminister.

Død

Lie døde den 30. december 1968 af et hjerteanfald. Han blev 72 år gammel.