Tibor Sekelj | opdagelsesrejsende, forfatter og advokat

Tidlige liv

Sekelj blev født i Spišská Sobota, som dengang lå i det østrig-ungarske kejserrige. Det hedder nu Poprad i Slovakiet. Hans far var dyrlæge, og familien flyttede meget rundt. De flyttede til Cheney, som nu ligger i Rumænien. I 1922 flyttede de til Kikinda i Serbien. Han gik i folkeskole i Kikinda. Familien flyttede til Nikšić i Montenegro, hvor han afsluttede gymnasiet. Han tog til Zagreb, hvor han studerede jura på universitetet.

Arbejdsliv

Han var ikke interesseret i at praktisere jura, men begyndte at arbejde som journalist i Zagreb. I 1939 tog han til Argentina for at skrive om tidligere kroater, der havde forladt Jugoslavien for at bosætte sig i Sydamerika. Han blev der i de næste 15 år som journalist og opdagelsesrejsende. I 1944 var han en del af et trekkinghold, der besteg toppen af det højeste bjerg på den vestlige halvkugle, Aconcagua 6.962 m (22.841 ft), nær Argentina. Han brugte denne oplevelse til at skrive en roman (fortælling) på spansk om Aconcagua, som blev en bestseller i Spanien. I 1946 foretog han den første af to ekspeditioner til Amazonasjunglen, hvoraf den første gav anledning til en populær bog (Por Tierra De Indios). Hans ledsager på denne ekspedition, Mary Reznik - som han senere giftede sig med - var den første hvide kvinde, der var trængt så dybt ind i den brasilianske jungle. Sammen vendte de tilbage til Amazonas i 1948, hvorefter han skrev "Where Civilization Ends" (Donde La Civilizacion Termina). Ægteskabet gav en søn, Diego. I 1954 vendte Sekelj tilbage til Jugoslavien og bosatte sig i Beograd, selv om han stadig rejste meget rundt. I 1962 rejste han gennem Afrika. Han giftede sig med Erzsebet Sekelj, en ung kvinde, som han mødte på en rejse gennem Ungarn. Fra 1972 boede han i Subotica (Vojvodina), som nu ligger i Serbien. Han var leder af et museum i Subotica. Han døde i Subotica og er begravet der.

Rejsebøger

• Storm på Aconcagua , en roman om Aconcagua, skrevet på spansk, Buenos Aires: Ediciones Peuser, 1944, 274 sider.
• The Territories of the Indian, om at leve blandt indianerne i de brasilianske skove, skrevet på spansk, 1946.
• Excursión to the Indios del Araguaia (Brasilien), om Karajá-indianerne og Javaé-indianerne i Brasilien, på spansk, 1948.
• Vindue på Nepal, skrevet på esperanto, Laguna: Régulo, 1959, 212 sider.
• Ĝambo rafiki, The Caravan of Friendship in Africa, skrevet på esperanto, Pisa: Edistudio, 1991,173 sider, ISBN 88-7036-041-5.
• Ridu per Esperanto (Jokes på esperanto), en samling af vittigheder og historier, skrevet på esperanto, Zagreb 1973, 55 sider.
• Premiitaj kaj aliaj noveloj (Prize and other stories), syv historier skrevet på esperanto, Zagreb: Internacia Kultura Servo, 1974, 52 sider.
• Kumeŭaŭa, junglens søn, en børnebog om livet hos indianerne i Brasilien, skrevet på esperanto. ** 1. udgave Antwerpen 1979.
• World of Adventures, selvbiografi og eventyr gennem de 5 kontinenter. Pisa: 1981. Anden udgave, 1990, 284 sider, ISBN 8870360121.
• Snemand, historier om hans bjergbestigning, Wien: Pro Esperanto 1988, 20 sider.
• Kolektanto of ĉielarkoj, historier og digte, skrevet på esperanto, Pisa: Edistudio, 1992, 117 siderj, ISBN 88-7036-052-0.
• Temuĝino, steppens søn, en roman for unge, oversat til serbisk af Tereza Kapista, Beograd 1993, 68 sider, ISBN 8690107347.

Bøger om esperanto

• Betydningen af det internationale sprog i uddannelsen til en bedre verden, Mexico City: Mexicansk Esperantoføderation, 1953, 13 sider.
• Esperanto, the international language; a common language for Africa, a common language for the world, oversat fra esperanto til engelsk af John Christopher Wells, Rotterdam: UEA, 1962, 11 sider.
• Det sproglige problem inden for de alliancefri landes bevægelse og muligheden for at løse det, Rotterdam: UEA, 1981,16 sider

Bøger om at lære esperanto

• Den nye trovita feliĉo, for børn, Buenos Aires: Progreso, 1945.
• sammen med Antonije Sekelj: Esperantokursus, en struktureret metode, 1960, 48 sider.
• med Antonije Sekelj: Dopisni tečaj Esperanta, Beograd: Serbia Esperanto-Ligo, 1960,63 sider.

Andre kulturer

Under sine rejser i Sydamerika, Afrika, Asien og Oceanien indsamlede Sekelj mange vigtige genstande fra andre kulturer. Han gav disse til det etnografiske museum i Zagreb.

Hans vigtigste bog om andre kulturer er Tirez the arrow: oral poetry of the world , Rotterdam: UEA, 1983, 187 sider, ISBN 92-9017-025-5. Han oversatte de digte, som han havde indsamlet på sine rejser, til esperanto.

Ordbog

Sekelj arbejdede sammen med mange andre forfattere på en ordbog om museer, kaldet Dictionarium Museologicum, 1986.