Louis-Philippe I (1773–1850) – Konge af Frankrig, Julimonarkiets leder
Louis-Philippe I — Julimonarkiets konge (1830–1848): fra eksil til magt, kolonial ekspansion i Algeriet og faldet under 1848-revolutionen, der sendte ham i engelsk eksil.
Louis-Philippe I (6. oktober 1773 – 26. august 1850) var en central skikkelse i fransk politik i begyndelsen af 1800-tallet. Han regerede fra 1830 til 1848 under den periode, der kaldes julimonarkiet, og fik officielle titlen som konge af franskmændene (fransk: roi des Français). Louis-Philippe regnes ofte som den sidste konge i Frankrigs monarkiske historie, fordi monarkiet ophørte efter hans fald i 1848.
Tidlige år og eksil
Louis-Philippe blev født i Palais-Royal i Paris som medlem af huset Orléans, en gren af Bourbon-familien. Under Den franske Revolution valgte hans far at støtte revolutionen, men familien kom alligevel i vanskeligheder, og Louis-Philippe tilbragte mange år væk fra Frankrig. Han var i eksil, bl.a. i Storbritannien og andre lande, indtil han vendte tilbage ved det første bourbonrestaurationsår i 1814 — samlet omkring 21 års ophold i udlandet.
Vejen til tronen
Efter henrettelsen af Ludvig XVI og Marie Antoinette blev Frankrig en republik, og nationens politiske landskab forandrede sig drastisk. I juli 1830 førte utilfredshed med kong Karl X’s konservative politik til en kort, men afgørende opstand, der tvang Karl X af Frankrigs abdikation. Efter Juli-revolutionen blev Louis-Philippe udpeget til konge i et forsøg på at skabe en borgerlig, konstitutionel balance mellem monarki og liberale kræfter.
Regeringstid (1830–1848)
Louis-Philippes regeringstid betegnes ofte som julimonarkiet. Hans regime søgte at favne den nye, liberale middelklasse (bourgeoisiet) og fremme økonomisk vækst og industriel udvikling. Han lagde vægt på orden, økonomisk modernisering, jernbaner og handel samt på at styrke forbindelserne til Storbritannien.
- Indenrigspolitik: Monarkiet var præget af begrænset politisk deltagelse – valgretten var censitær (baseret på skattekriterier) og mange sociale grupper var ekskluderet fra politisk indflydelse. Over tid voksede utilfredsheden over korruption, favoritisme og manglende reformer.
- Udenrigspolitik og kolonialisme: Louis-Philippe støttede aktivt kolonialismen, bl.a. gennem Frankrigs erobring af Algeriet, som blev indledt i 1830 og markerede en vigtig ekspansionsfase for Frankrig i Nordafrika.
- Social uro: Regeringen støttede ofte politisk stabilitet med magtanvendelse. Brug af militær mod demonstranter og stram politisk kontrol bidrog til voksende radikalisering blandt arbejdere og demokratiske kræfter.
Oprør og fald
Mod slutningen af 1840’erne var mistilliden til Louis-Philippes styre stor: økonomiske vanskeligheder, høje leveomkostninger, mangel på politisk repræsentation og gentagen undertrykkelse af protester skabte en eksplosiv situation. Da politiske demonstrationer i februar 1848 blev mødt med hård undertrykkelse og franske tropper skød på demonstranter, voksede oprøret til en generaliseret revolution. Dette udløste den franske revolution i 1848, hvilket fik Louis-Philippe til at flygte til England, hvor han kortvarigt antog dæknavnet "Mr. Smith".
Liv i eksil og død
Efter abdikationen forblev Louis-Philippe i eksil i England. Han boede de sidste år af sit liv i Claremont i Surrey og døde den 26. august 1850. Hans ældste søn og arving, Ferdinand-Philippe, døde i 1842 ved en ulykke, hvilket frarøvede huset Orléans en klar tronfølger og bidrog til monarkiets endelige afslutning i Frankrig.
Arv og betydning
Louis-Philippe efterlod et blandet politisk eftermæle. På den ene side fremmede han økonomisk modernisering, stabilitet for den voksende middelklasse og styrkede internationale bånd; på den anden side førte hans begrænsede demokratiske reformer, censur og undertrykkelse af folkelige bevægelser til stigende utilfredshed, som kulminerede i 1848. Julimonarkiets fald markerede overgangen til Den Anden Republik og betød afslutningen på en lang periode med monarkisk styre i Frankrig.
Tidligt liv
Han blev født i Palais Royal i Paris og fik navnet Louis Philippe d'Orléans, Louis Philippe til ære for sin far. Hans forældre var hertugen og hertuginden af Orléans. Et af de mest højtstående medlemmer af det franske kongehus. Han blev født som prins af det blod, der gav ham ret til at blive tiltalet som Hans Gennemgribende Højhed. Fra fødslen fik han titlen hertug af Valois en af sine faders subsidiære titler. Han var den ældste af fire børn, der blev født af hertugen og hertuginden. Han var medlem af huset Orléans, der i sig selv var en kadetgren af det herskende bourbonske hus. De to grene stammede begge direkte fra Ludvig XIV og var ofte i konkurrence med hinanden.
Hans uddannelse blev udført af Madame de Genlis, som senere blev hans fars elskerinde. Det var hende, der indgød den unge prins en ret liberal indstilling. Da Louis Philippe's bedstefar døde i 1785, efterfulgte hans far ham som hertug af Orléans, og Louis Philippe efterfulgte sin far som hertug af Chartres.
Hans forældre havde et anstrengt ægteskab - hertugen var berømt for sine mange udenomsægteskabelige affærer, og hans kone accepterede bare stille og roligt hans utroskab. Hun var en notorisk religiøs kvinde, som nød at se sine børn vokse op. Louis Philippe var den ældste af de fire børn, der blev født af parret. Louis Philippe var meget tæt knyttet til sin bror, den yngre hertug af Montpensier.
I 1792 meldte han sig til den franske hær og tog ud for at kæmpe i Østrig. Men i april 1793 deserterede han. Han kunne ikke vende tilbage til Frankrig, så han fandt arbejde som lærer i Schweiz. Derefter tog han til Sverige for at bo der. Derefter boede han i USA, og til sidst flyttede han til England.
Efter Napoleons abdikation i 1814 vendte Louis Philippe tilbage til Frankrig. Kong Louis XVIII gav ham sine ejendomme i Orléans tilbage.
Ægteskab
I 1808 friede han til prinsesse Elizabeth, datter af kong George III af Det Forenede Kongerige. Hans katolicisme og hendes mor dronning Charlottes modstand betød, at prinsessen modvilligt afviste tilbuddet.
I 1809 giftede Louis Philippe sig med prinsesse Maria Amalia af Napoli og Sicilien, datter af kong Ferdinand 4. af Napoli og Maria Carolina af Østrig. De fik ti børn. Maria Amalia var også en niece til den afdøde dronning Marie Antoinette.
Han døde 26. august 1850 i Claremont, Surrey, England.
Hertugen og hertuginden af Chartres med en enfant Louis Philippe (kopi fra 1837 af original fra 1776).
Børn
- Ferdinand Philippe, hertug af Orléans (3. september 1810 - 13. juli 1842) blev gift med hertuginde Helene af Mecklenburg-Schwerin og fik børn.
- Louise (3. april 1812 - 11. oktober 1850) blev gift med Leopold I af Belgien og fik børn.
- Marie (12. april 1813 - 6. januar 1839) gift Gift med Hertug Alexander af Württemberg, fik børn.
- Louis, hertug af Nemours (25. oktober 1814 - 26. juni 1896) blev gift med prinsesse Victoria af Sachsen-Coburg og Gotha og fik børn.
- François, prins af Joinville (14. august 1818 - 16. juni 1900) blev gift med prinsesse Francisca af Brasilien og fik børn.
- Françoise (26. marts 1816 - 20. maj 1818) døde ung.
- Clémentine (6. marts 1817 - 16. februar 1907) blev gift med prins August af Sachsen-Coburg og Gotha og fik børn.
- Charles, hertug af Penthièvre (1. januar 1820 - 25. juli 1828) døde ung.
- Henri, hertug af Aumale (16. januar 1822 - 7. maj 1897) giftede sig med prinsesse Carolina Augusta af de to Sicilier og fik børn.
- Antoine, hertug af Montpensier (31. juli 1824 - 4. februar 1890) blev gift med Infanta Luisa Fernanda af Spanien og fik børn.
Legacy
Da han blev konge af Frankrig, gjorde han sine børn og efterkommere lovligt i stand til at bære titlen prins/ss af Orléans. Med stil af kongelig højhed.
Titler og stilarter
- 6. oktober 1773 - 18. november 1785 Hans Højhed hertugen af Valois.
- 18. november 1785 - 6. november 1793 Hans Højhed hertugen af Chartres.
- 6. november 1793 - 21. september 1824 Hans Højhed hertugen af Orléans.
- 21. september 1824 - 9. august 1830 Hans Kongelige Højhed Hertugen af Orléans.
- 9. august 1830 - 24. februar 1848 Hans Majestæt Kongen [af Frankrig]
- 24. februar 1848 - 26. august 1850 Hans Majestæt kong Louis Philippe.
Julimonarkiets våben (1831-48).
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Louis Philippe I?
A: Louis Philippe I var den anden person, der havde titlen fransk konge.
Q: Hvorfor blev Frankrig en republik?
A: Frankrig blev en republik efter henrettelsen af Ludvig XVI og Marie Antoinette.
Q: Hvor længe var Louis Philippe i eksil, før han blev konge?
A: Louis Philippe tilbragte 21 år i eksil, før han blev gjort til konge, efter at Charles X af Frankrig abdicerede i 1830.
Q: Hvad var Louis-Philippes regeringstid kendt som?
A: Louis-Philippes regeringstid var kendt som julimonarkiet.
Q: Hvad promoverede Louis-Philippe i sin regeringstid?
A: Louis-Philippe promoverede venskab med Storbritannien og støttede kolonialisme, især erobringen af Algeriet.
Q: Hvorfor flygtede Louis Philippe til England som "Mr. Smith"?
A: Franske tropper skød på demonstranter, hvilket udløste den franske revolution i 1848 og fik Louis Philippe til at flygte til England som "Mr. Smith".
Q: Hvad skete der med det franske kongerige efter Louis Philippes død?
A: Ludvig Philippes ældste søn og arving døde, før han nåede at efterfølge ham, og dermed var det slut med det franske kongerige.
Søge