Primary Interstate Highways er de vigtigste interstate highways i USA og omfatter alle et- eller tocifrede rutenumre. Nummereringen følger et logisk system for at hjælpe navigering og kortlægning:

System og rutenumre

- Lige rutenumre (0, 2, 4, 6 eller 8) tildeles øst/vest-forløbende ruter. De laveste af disse ligger i syd (fx I-10) og de højeste i nord (fx I-90).
- Ulige rutenumre (1, 3, 5, 7 eller 9) tildeles nord/syd-forløbende ruter. De laveste ligger i vest (fx I-5) og de højeste i øst (fx I-95).
- Ruter, der ender på 0 eller 5, er typisk hovedkorridorer i systemet og går ofte tværs over store dele af landet (kyst-til-kyst eller syd-til-nord).

Eksempler: Interstate 5 strækker sig fra den mexicanske grænse ved San Diego i Californien til den canadiske grænse ved Blaine i Washington. Interstate 10, den sydligste store øst/vest-forbindelse, går fra Santa Monica, Californien til Jacksonville, Florida. Den længste Interstate i USA er Interstate 90 (omtrent 3.020 miles / ca. 4.860 km).

Duplikate numre og geografisk adskillelse

Der findes nogle få et- eller tocifrede numre, der anvendes mere end én gang i hele systemet. Systemet tillader sådanne ikke-kontinuerte forekomster, så længe de er adskilt af store afstande for at undgå forvirring — typisk en forekomst i vest og en anden i øst. Dette skyldes historiske ændringer i nummereringen og udbygning af nettet. De enkelte tilfældes placeringer og årsager til gentagelser varierer og er fastlagt af Federal Highway Administration og de involverede delstater.

Trecifrede Interstates (auxiliære ruter)

Interstates med tre cifre er auxiliary-ruter: sporruter (spurs), loops og bypasser, som ofte ligger i og omkring storbyområder:

  • De sidste to cifre i en trecifret Interstate angiver altid den primære rute, som den er tilknyttet (fx I-290 knytter an til I-90).
  • Hvis det første ciffer er uligt (1, 3, 5, 7 eller 9), er ruten normalt en sporrute, der ender inde i en by (en afgrening fra hovedruten).
  • Hvis det første ciffer er ligt (2, 4, 6, 8 eller 0), er ruten normalt en loop eller ringvej, som vender tilbage til hovedruten og ofte omkredser en by.

Særlige tilfælde og undtagelser

- Nogle Interstates har historisk haft bogstavs-suffikser (fx I-35E/I-35W i både Texas og Minnesota) — sådanne delinger er sjældne, men eksisterer fortsat i et par byområder.
- Ikke alle delstater anvender præcis samme system for afkørselsnumre: de fleste bruger milebaseret nummerering (afkørselsnummeret svarer til kilometers/mile-stedet på ruten), men enkelte har i fortiden brugt eller stadig bruger sekventiel nummerering.
- Nummereringen kan også ændres over tid ved ombygninger, forlængelser eller politiske beslutninger, hvorfor kort over Interstates kan blive opdateret fra tid til anden.

Skilte, funktion og vedligeholdelse

Interstate-systemet er kendetegnet ved det klassiske røde, hvide og blå skjold (route marker). Selvom Interstates er en del af et føderalt system, står de enkelte delstater normalt for drift og vedligeholdelse af de vejstrækninger, der ligger inden for deres grænser. Finansiering kommer fra både føderale midler og delstatsmidler.

Praktisk anvendelse

For trafikanter betyder systemet en forudsigelig struktur, der gør langtursrejser enklere: lave tocifrede numre for hovedkorridorer, trecifrede numre for lokale forbindelser og generelt milebaserede afkørselsnumre, der hjælper med at beregne afstande og tid. Ved planlægning af ruter er det nyttigt at kende disse principper, da de ofte afslører om en vej fører mod nord/syd eller øst/vest, og om det er en hovedkorridor eller en lokal afgrening.

Bemærk: Dette er en generel gennemgang af Primary Interstate-systemet; detaljer om enkelte ruters præcise start/slutpunkter, længde og lokale undtagelser findes i myndighedernes kort og delstatsrapporter.