AlegsaOnline.com

Karl Popper: Østrigsk-britisk videnskabsfilosof og falsifikationens fader

Karl Popper — indflydelsesrig østrigsk-britisk videnskabsfilosof fra LSE, kendt for falsifikation og kritik af totalitarisme. Læs om hans idéer og arv.

Forfatter: Leandro Alegsa

28-12-2025

Sir Karl Popper CH FRS FBA (28. juli 1902 - 17. september 1994) var en østrigsk og britisk filosof og professor ved London School of Economics. Han er mest kendt for sit bidrag til videnskabsfilosofi og for at fremhæve betydningen af kritisk tænkning i både naturvidenskab og samfundsvidenskab.

Han anses for at være en af de mest indflydelsesrige videnskabsfilosoffer i det 20. århundrede. Han skrev også om social og politisk filosofi, især om ondskaben ved totalitære idéer og politik. Popper er kendt for ideen om empirisk falsifikation, som han så som kernen i, hvad der gør en teori videnskabelig.

Biografi og karriere

Karl Popper blev født i Wien i 1902 og voksede op i en intellektuel familie. Som voksen oplevede han Det Østrigske og europæiske politiske klima, der i høj grad formede hans modstand mod totalitære ideologier. I 1930'erne forlod han Østrig på grund af den politiske udvikling og opholdt sig blandt andet i New Zealand og senere i Storbritannien. Han var tilknyttet en række universiteter, og hans lange virke kulminerede som professor ved London School of Economics.

Videnskabsteori: falsifikation og metode

Popper gjorde et klart opgør med den logiske positivismes krav om verifikation (at teorier må kunne bevises sande ved observation). I stedet foreslog han princippet om falsifikation: en videnskabelig teori skal være formuleret på en måde, så den kan testes og i princippet modbevises af observationer eller eksperimenter. Ifølge Popper er det muligheden for at blive modbevist – ikke evnen til at blive bekræftet – der adskiller videnskab fra ikke-videnskab.

Moderne videnskab: Popper fremhævede, at gode videnskabelige teorier skal være dristige og risikoeksponeret – de bør fremsætte klare forudsigelser, der kan blive falsificeret.
Kritikere og udviklinger: Popper introducerede også begreber som "corroboration" (støtte til en teori efter hårde tests), men hans synspunkter er blevet udfordret og nuanceret af efterfølgende tænkere (fx Thomas Kuhn, Imre Lakatos, Paul Feyerabend), som pegede på videnskabelig praksis som mere kompleks og historisk betinget end Popper nogle gange tillod.

Politisk filosofi og samfundstanker

Ud over videnskabsteori skrev Popper omfattende om politisk filosofi. I værker som The Open Society and Its Enemies kritiserede han ideologier, som han mente førte til totalitarisme, og forsvarede et åbent, demokratisk samfund baseret på individuel frihed og kritisk debat. Han adskilte mellem pædagogisk eller piecemeal social engineering — pragmatiske, gradvise forbedringer — og utopiske forsøg på at bygge et perfekt samfund ved revolutionære metoder, som han anså for farlige.

Vigtige værker

Logik der Forschung (Logik der Forschung, tysk, 1934) — senere udgivet på engelsk som The Logic of Scientific Discovery.
The Open Society and Its Enemies (1945) — kritisk analyse af politiske filosoffer og forsvar for liberalisme og åben debat.
Conjectures and Refutations (1963) — samling af essays om videnskabelige hypoteser, kritik og fremskridt.
Objective Knowledge (1972) — videreudvikling af hans epistemologi og idéen om objektiv viden som uafhængig af subjektive overbevisninger.

Indflydelse, kritik og arv

Poppers tanker har haft stor indflydelse på filosofi, videnskabsteori, politisk tænkning og uddannelse. Hans krav om åben kritik og mulighed for fejl har inspireret både teoretikere og praktiserende forskere. Samtidig har kritikere peget på begrænsninger i falsifikation som generel metode: i praksis afhænger teorier ofte af hjælpehypoteser, og empiriske tests kan fortolkes på forskellige måder. Andre har fremhævet, at historien om videnskabelig udvikling viser mønstre (forskydninger i paradigmer) som Popper ikke fuldt ud tog højde for.

Hædersbevisninger og sidste år

Popper modtog mange hædersbevisninger i løbet af sit liv og blev kendt internationalt for sin skarpe retorik og klare argumenter. Han døde i 1994, men hans skrifter læses stadig bredt, og hans idéer om falsifikation og åben samfundsorden er fortsat centrale i diskussioner om videnskab og demokrati.

Livet

Karl Popper blev født i Wien (dengang i Østrig-Ungarn) i 1902 af middelklasseforældre af jødisk oprindelse, som begge var konverteret til kristendommen. Popper fik en luthersk opvækst og blev uddannet på universitetet i Wien. Hans far havde 12.000-14.000 bind i sit personlige bibliotek.

I 1919 blev han tiltrukket af marxismen. Han blev medlem af Foreningen af socialistiske skoleelever og blev også medlem af Østrigs socialdemokratiske parti, som på daværende tidspunkt var et parti, der fuldt ud overtog den marxistiske ideologi. Han holdt snart op med at tro på marxismen og var tilhænger af socialliberalismen resten af sit liv.

Forfalskning

Popper, der voksede op i Wien, kendte godt til Wienerkredsen. Denne skole af logisk positivisme, ledet af Moritz Schlick, definerede viden (især videnskabelig viden) som værende sætninger, der kunne verificeres. Popper mente, at dette var helt forkert. Efter hans mening udviklede videnskaben sig indirekte, ved at forkerte idéer blev falsificeret. Han uddybede dette meget detaljeret i en række bøger, hvoraf The logic of scientific discovery er den mest berømte. Al videnskabsfilosofi siden da har måttet beskæftige sig med dette spørgsmål, kriteriet. Med "kriterium" menes: Hvad er det, der gør en teori virkelig videnskabelig, i modsætning til blot sund fornuft eller mening?

Det åbne samfund

Poppers arbejde om politisk filosofi er også af stor betydning. Marx hævdede at kende til en historisk proces, hvor samfund udviklede sig fra den ene tilstand til den anden, indtil de nåede en endelig tilstand. Denne type tænkning er kendt som "historicisme". Popper hævdede, at væksten i den menneskelige viden til dels forårsager udviklingen i menneskets historie. Da "intet samfund kan forudsige sine egne fremtidige videnstilstande", følger det heraf, at ingen videnskab kan forudsige menneskets historie.

Poppers store værker til forsvar for det liberale samfund var Det åbne samfund og dets fjender og Historismens fattigdom. Hans allierede i denne kamp var Friedrich Hayek, Ludwig von Mises og Milton Friedman.

Tolerancens paradoks

Selv om Popper var fortaler for tolerance, mente han ikke, at intolerance skulle tolereres. Hvis tolerance tillod intolerance at få fuldstændig succes, ville tolerancen selv blive truet. I Det åbne samfund og dets fjender: The spell of Platon, argumenterede han for, at:

"Ubegrænset tolerance må føre til, at tolerancen forsvinder. Hvis vi udvider ubegrænset tolerance selv til dem, der er intolerante, hvis vi ikke er parate til at forsvare et tolerant samfund mod de intolerantes angreb, så vil de tolerante blive ødelagt og tolerancen med dem".

Nøgle arbejder

The logic of scientific discovery, 1934 (som Logik der Forschung, engelsk oversættelse 1959), ISBN 0-415-2784444-9
The poverty of historicism, 1936 (privat oplæsning på et møde i Bruxelles, 1944/45 som en række tidsskriftsartikler i Econometrica, 1957 som bog), ISBN 0-415-06569-0
Det åbne samfund og dets fjender, 1945 Vol 1 Platons fortryllelse. ISBN 0-415-29063-5, bind 2 Profetiets højvande: Hegel, Marx og efterdønningerne. ISBN 0-415-29063-5
Conjectures and refutations: the growth of scientific knowledge, 1963, ISBN 0-415-04318-2
Objective knowledge: an evolutionary approach, 1972, Rev. ed., 1979, ISBN 0-19-875024-2
Unended quest; an intellectual autobiography, 1976, ISBN 0-415-28590-9
Efter det åbne samfund, 2008. Dette bind, redigeret af Jeremy Shearmur og Piers Norris Turner, indeholder en lang række af Poppers hidtil upublicerede eller usamlede skrifter om politiske og sociale emner. ISBN 978-0-415-30908-0

Relaterede sider

Liberalisme

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Sir Karl Popper?

Svar: Sir Karl Popper var en østrigsk og britisk filosof og professor ved London School of Economics. Han anses for at være en af de mest indflydelsesrige videnskabsfilosoffer i det 20. århundrede.

Spørgsmål: Hvad skrev han om?

Svar: Han skrev om social og politisk filosofi og fokuserede især på ondskaben ved totalitære idéer og totalitær politik.

Spørgsmål: Hvad er han kendt for?

Svar: Han er kendt for sin idé om empirisk falsifikation.

Spørgsmål: Hvornår blev han født?

Svar: Han blev født den 28. juli 1902.

Spørgsmål: Hvornår døde han?

A: Han døde den 17. september 1994.

Sp: Hvor underviste han?

A: Han underviste på London School of Economics.

Sp: Hvilken type filosof var han?

Svar: Han var både videnskabsfilosof og samfundsfilosof og politisk filosof.