Karl Popper | filosof og professor ved London School of Economics

Livet

Karl Popper blev født i Wien (dengang i Østrig-Ungarn) i 1902 af middelklasseforældre af jødisk oprindelse, som begge var konverteret til kristendommen. Popper fik en luthersk opvækst og blev uddannet på universitetet i Wien. Hans far havde 12.000-14.000 bind i sit personlige bibliotek.

I 1919 blev han tiltrukket af marxismen. Han blev medlem af Foreningen af socialistiske skoleelever og blev også medlem af Østrigs socialdemokratiske parti, som på daværende tidspunkt var et parti, der fuldt ud overtog den marxistiske ideologi. Han holdt snart op med at tro på marxismen og var tilhænger af socialliberalismen resten af sit liv.

Forfalskning

Popper, der voksede op i Wien, kendte godt til Wienerkredsen. Denne skole af logisk positivisme, ledet af Moritz Schlick, definerede viden (især videnskabelig viden) som værende sætninger, der kunne verificeres. Popper mente, at dette var helt forkert. Efter hans mening udviklede videnskaben sig indirekte, ved at forkerte idéer blev falsificeret. Han uddybede dette meget detaljeret i en række bøger, hvoraf The logic of scientific discovery er den mest berømte. Al videnskabsfilosofi siden da har måttet beskæftige sig med dette spørgsmål, kriteriet. Med "kriterium" menes: Hvad er det, der gør en teori virkelig videnskabelig, i modsætning til blot sund fornuft eller mening?

Det åbne samfund

Poppers arbejde om politisk filosofi er også af stor betydning. Marx hævdede at kende til en historisk proces, hvor samfund udviklede sig fra den ene tilstand til den anden, indtil de nåede en endelig tilstand. Denne type tænkning er kendt som "historicisme". Popper hævdede, at væksten i den menneskelige viden til dels forårsager udviklingen i menneskets historie. Da "intet samfund kan forudsige sine egne fremtidige videnstilstande", følger det heraf, at ingen videnskab kan forudsige menneskets historie.

Poppers store værker til forsvar for det liberale samfund var Det åbne samfund og dets fjender og Historismens fattigdom. Hans allierede i denne kamp var Friedrich Hayek, Ludwig von Mises og Milton Friedman.

Tolerancens paradoks

Selv om Popper var fortaler for tolerance, mente han ikke, at intolerance skulle tolereres. Hvis tolerance tillod intolerance at få fuldstændig succes, ville tolerancen selv blive truet. I Det åbne samfund og dets fjender: The spell of Platon, argumenterede han for, at:

"Ubegrænset tolerance må føre til, at tolerancen forsvinder. Hvis vi udvider ubegrænset tolerance selv til dem, der er intolerante, hvis vi ikke er parate til at forsvare et tolerant samfund mod de intolerantes angreb, så vil de tolerante blive ødelagt og tolerancen med dem".

 

Nøgle arbejder

• The logic of scientific discovery, 1934 (som Logik der Forschung, engelsk oversættelse 1959), ISBN 0-415-2784444-9
• The poverty of historicism, 1936 (privat oplæsning på et møde i Bruxelles, 1944/45 som en række tidsskriftsartikler i Econometrica, 1957 som bog), ISBN 0-415-06569-0
• Det åbne samfund og dets fjender, 1945 Vol 1 Platons fortryllelse. ISBN 0-415-29063-5, bind 2 Profetiets højvande: Hegel, Marx og efterdønningerne. ISBN 0-415-29063-5
• Conjectures and refutations: the growth of scientific knowledge, 1963, ISBN 0-415-04318-2
• Objective knowledge: an evolutionary approach, 1972, Rev. ed., 1979, ISBN 0-19-875024-2
• Unended quest; an intellectual autobiography, 1976, ISBN 0-415-28590-9
• Efter det åbne samfund, 2008. Dette bind, redigeret af Jeremy Shearmur og Piers Norris Turner, indeholder en lang række af Poppers hidtil upublicerede eller usamlede skrifter om politiske og sociale emner. ISBN 978-0-415-30908-0

Relaterede sider

• Liberalisme