Blodtype og blodgruppe: Definition, ABO, Rhesus og transfusionsbetydning
Blodtype og blodgruppe: forklaring af ABO og Rhesus, transfusionskompatibilitet, risici og hvorfor korrekt matchning er livsvigtig.
Blodtype eller blodgruppe er et medicinsk begreb, der beskriver den type blod, som en person har. Det er en klassificering af blodet baseret på tilstedeværelsen eller fraværet af specifikke arvelige antigenstoffer på overfladen af røde blodlegemer (RBC'er). Blodtypens sammensætning er afgørende ved både blodtransfusion og ved organtransplantation finder, fordi inkompatibilitet kan føre til alvorlige reaktioner.
Hvorfor blodtype betyder noget
Blodtyper forudsiger, om der vil opstå en alvorlig reaktion ved en transfusion. En sådan reaktion kaldes en hæmolytisk reaktion — immunsystemet angriber de transfunderede røde blodlegemer, hvilket kan ødelægge dem, føre til nyresvigt og i alvorlige tilfælde give chok, og død. Derfor testes donor og modtager for at sikre kompatibilitet, og der udføres krydsprøver før planlagte transfusioner.
ABO-blodgruppesystemet
ABO-systemet klassificerer blod ud fra tilstedeværelsen af A- og B-antigener på de røde blodlegemer og tilsvarende antistoffer (anti-A, anti-B) i plasmaet. De fire hovedgrupper er:
- A: A-antigen på cellerne og anti-B i plasmaet.
- B: B-antigen på cellerne og anti-A i plasmaet.
- AB: både A- og B-antigener på cellerne og ingen anti-A/anti-B i plasmaet (modtager af alle typer plasma).
- O: ingen A- eller B-antigener på cellerne, men både anti-A og anti-B i plasmaet (donor af røde blodlegemer til alle typer).
Praktisk donorsammensætning for røde blodlegemer (forenklet):
- O kan donere til A, B, AB og O (universel donor for røde celler, når Rh også tages i betragtning).
- A kan donere til A og AB.
- B kan donere til B og AB.
- AB kan donere til AB (men modtager fra alle ABO-typer).
Rhesus (Rh)-systemet
Det hyppigst klinisk relevante Rh-antigen er RhD. Man angiver derfor blodet som RhD-positivt (Rh+) eller RhD-negativt (Rh−). Rh-status er vigtig, fordi en Rh– person kan danne anti-D-antistoffer, hvis vedkommende udsættes for Rh+ blod — enten ved transfusion eller under graviditet.
Graviditet: Hvis en Rh− mor bærer et Rh+ foster, kan moderens immunsystem blive sensibiliseret og senere danne antistoffer, som kan angribe fostrets røde blodlegemer i efterfølgende graviditeter. Dette kan føre til alvorlig sygdom hos fosteret (hæmolytisk sygdom hos nyfødt). Forebyggende behandling med anti-D immunglobulin (Rho(D)-immunglobulin) gives ofte til Rh− mødre for at forhindre sensibilisering.
Transfusionsregler og sikkerhed
- Ved transfusion matches ABO og Rh som minimum. Desuden screens for andre antistoffer, der kan give sen transfusionsreaktion.
- I akut situation, hvor der ikke er tid til test, bruges ofte O RhD-negativt blod som nøddonor til røde blodlegemer.
- Plasmatransfusion følger andre principper — her er AB-plasma ofte universelt accepteret, fordi det ikke indeholder anti-A eller anti-B.
- Krydsprøve mellem donor- og modtagerblod foretages før planlagte transfusioner for at opdage uventede antistoffer.
Arvelighed og opståen
ABO-systemet er arveligt og styres af et sæt gener, hvor A og B er kodominante og O er recessivt. RhD arves som et dominant træk — én kopi af RhD-genet giver typisk Rh-positiv status.
Praktiske aspekter: test, donation og hyppighed
Blodtype bestemmes i laboratoriet med simple blodprøver. Ved bloddonation registreres donorernes blodtype, og doneret blod opbevares med korrekt mærkning. Hyppigheden af blodtyper varierer mellem befolkningsgrupper: A og O er ofte de mest almindelige i Europa, mens B og AB er mindre hyppige.
Hvornår er kendskab til blodtype vigtig?
- Før transfusioner og organtransplantationer.
- Under graviditet (især hvis moderen er Rh−).
- Ved akut blødning, hvor hurtig adgang til kompatibelt blod er nødvendig.
- Til planlægning af bloddonation og lagerstyring.
Kort sagt: Kendskab til ABO- og Rh-typer er fundamentalt for sikker behandling med blodprodukter. Moderne blodbanker og sygehuse har faste procedurer for test, krydsprøve og forebyggelse af komplikationer for at minimere risikoen ved transfusion.
ABO-systemet
Princippet
Princippet i ABO-systemet er, at antigener - i dette tilfælde sukkerstoffer på overfladen af de røde blodlegemer - er forskellige fra person til person. Dette blev først opdaget af Karl Landsteiner. Mennesker har kun immunologisk tolerance over for det, der forekommer i deres egen krop. Som følge heraf kan mennesker producere antistoffer mod naturlige komponenter i andre menneskers kroppe, men ikke mod sig selv. Mennesker kan således producere antistoffer mod A- og/eller B-antigener, selv om de ikke findes i deres blod.
Disse antistoffer klumper røde blodlegemer sammen, hvis de bærer de fremmede antigener. Denne hårde reaktion kan medføre døden, når der opstår store mængder af sådanne celler efter en blodtransfusion. Da A- og B-antigener er kemisk modificeret fra en forstadieform, der også findes hos personer med type O, kan personer med A- og B-antigener acceptere blod fra personer med type O.
Anti-A- og anti-B-antistoffer findes ikke hos den nyfødte. De forekommer i de første leveår. Anti-A- og anti-B-antistoffer er normalt for store til at passere gennem moderkagen til fosterets blodkredsløb.
Testen
I et laboratorium testes blodet for antigener. Når der findes et bestemt antigen, findes der også altid antistoffer. Antistoffer angriber (sætter sig fast på) antigener, som de ikke genkender.
Gruppe A (med A-antigenet) har anti-B-antistoffer
Gruppe B (med B-antigenet) har anti-A-antistoffer
Gruppe AB (med både A- og B-antigener) har ingen antistoffer
Gruppe O (uden antigener) har anti-A- og anti-B-antistoffer
Blodet er således mærket som f.eks. A positivt, O negativt, hvor bogstavet henviser til ABO-blodgruppen, og "positiv" eller "negativ" henviser til, om RhD-antigenet fra Rhesus-blodgruppesystemet er fundet eller ej. Det kan også skrives henholdsvis A+ og O-.
Kompatibilitet
- Gruppe O har ingen antigener, men har anti-A- og anti-B-antistoffer. Det betyder, at de kun kan modtage blod fra andre personer i gruppe O, men de kan give blod til alle ABO-grupper.
- Gruppe A har anti-B-antistoffer, så de kan kun modtage blod fra personer i gruppe A eller O. Disse to grupper har ikke B-antigenet. De kan donere blod til personer fra gruppe A eller AB.
- Gruppe B har anti-A-antistoffer, så de kan kun modtage blod fra personer i gruppe B eller O. De kan donere til gruppe B eller AB.
- Blodgruppe AB har ingen antistoffer, så de kan modtage blod fra alle blodgrupper. De kan dog kun donere blod til andre personer med blodgruppe AB.
Personer med blodtype O-negativ blodtype kaldes ofte universelle donorer, fordi de kan give blod til alle andre blodgrupper. Personer med blodtype AB-positiv blodtype kaldes universelle modtagere, fordi de kan modtage blod fra alle andre blodgrupper.
Hvilken gruppe kan donere blod til hvilken anden type blodgruppe?
Rhesus-faktor
Rh-faktoren (Rh betyder Rhesus) er et kendetegn ved det næstmest almindelige blodgruppesystem i blodtransfusioner med mennesker. Rh er et arveligt træk, som henviser til et protein på overfladen af et individs røde blodlegemer.
Rh-faktoren er adskilt fra og ud over ABO-grupperne. Rh-faktoren er enten til stede på individets røde blodlegemer eller ej. Rh-positiv betyder, at faktoren er til stede. Rh-negativ betyder, at den ikke er til stede. Ved blodtransfusioner er det vigtigt, at bloddonor og blodmodtager har samme Rh-faktor og samme blodgruppe.
Før en transfusion finder sted, testes blodet grundigt for alt, der kan give problemer for modtageren.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er blodtype eller blodgruppe?
A: Blodtype eller blodgruppe er et medicinsk udtryk, der bruges til at beskrive den blodtype, en person har.
Q: Hvad er klassificeringen af blod baseret på?
A: Klassificeringen af blod er baseret på tilstedeværelsen eller fraværet af arvelige antigenstoffer på overfladen af røde blodlegemer (RBC'er).
Spørgsmål: Hvad forudsiger blodtypen?
A: Blodtypen forudsiger, om der vil opstå en alvorlig reaktion ved en blodtransfusion, også kendt som en "hæmolytisk reaktion".
Spørgsmål: Hvad kan en hæmolytisk reaktion forårsage?
Svar: En hæmolytisk reaktion kan ødelægge røde blodlegemer, føre til nyresvigt, forårsage chok og endog medføre døden.
Sp: Hvorfor er det vigtigt at kende donorens og modtagerens blodtype ved en blodtransfusion eller organtransplantation?
Svar: Det er vigtigt at kende donorens og modtagerens blodtype ved en blodtransfusion eller organtransplantation for at forebygge en hæmolytisk reaktion.
Sp: Hvad er de vigtigste menneskelige blodgruppesystemer?
A: De vigtigste blodgruppesystemer hos mennesker er ABO-blodgruppesystemet og Rhesus-blodgruppesystemet.
Spørgsmål: Hvad bestemmes i ABO- og Rhesus-blodgruppesystemet?
A: I ABO- og Rhesus-blodgruppesystemet bestemmes tilstedeværelsen eller fraværet af A-antigenet, B-antigenet og RhD-antigenet.
Søge