Blodtype eller blodgruppe er et medicinsk begreb, der beskriver den type blod, som en person har. Det er en klassificering af blodet baseret på tilstedeværelsen eller fraværet af specifikke arvelige antigenstoffer på overfladen af røde blodlegemer (RBC'er). Blodtypens sammensætning er afgørende ved både blodtransfusion og ved organtransplantation finder, fordi inkompatibilitet kan føre til alvorlige reaktioner.

Hvorfor blodtype betyder noget

Blodtyper forudsiger, om der vil opstå en alvorlig reaktion ved en transfusion. En sådan reaktion kaldes en hæmolytisk reaktion — immunsystemet angriber de transfunderede røde blodlegemer, hvilket kan ødelægge dem, føre til nyresvigt og i alvorlige tilfælde give chok, og død. Derfor testes donor og modtager for at sikre kompatibilitet, og der udføres krydsprøver før planlagte transfusioner.

ABO-blodgruppesystemet

ABO-systemet klassificerer blod ud fra tilstedeværelsen af A- og B-antigener på de røde blodlegemer og tilsvarende antistoffer (anti-A, anti-B) i plasmaet. De fire hovedgrupper er:

  • A: A-antigen på cellerne og anti-B i plasmaet.
  • B: B-antigen på cellerne og anti-A i plasmaet.
  • AB: både A- og B-antigener på cellerne og ingen anti-A/anti-B i plasmaet (modtager af alle typer plasma).
  • O: ingen A- eller B-antigener på cellerne, men både anti-A og anti-B i plasmaet (donor af røde blodlegemer til alle typer).

Praktisk donorsammensætning for røde blodlegemer (forenklet):

  • O kan donere til A, B, AB og O (universel donor for røde celler, når Rh også tages i betragtning).
  • A kan donere til A og AB.
  • B kan donere til B og AB.
  • AB kan donere til AB (men modtager fra alle ABO-typer).

Rhesus (Rh)-systemet

Det hyppigst klinisk relevante Rh-antigen er RhD. Man angiver derfor blodet som RhD-positivt (Rh+) eller RhD-negativt (Rh−). Rh-status er vigtig, fordi en Rh– person kan danne anti-D-antistoffer, hvis vedkommende udsættes for Rh+ blod — enten ved transfusion eller under graviditet.

Graviditet: Hvis en Rh− mor bærer et Rh+ foster, kan moderens immunsystem blive sensibiliseret og senere danne antistoffer, som kan angribe fostrets røde blodlegemer i efterfølgende graviditeter. Dette kan føre til alvorlig sygdom hos fosteret (hæmolytisk sygdom hos nyfødt). Forebyggende behandling med anti-D immunglobulin (Rho(D)-immunglobulin) gives ofte til Rh− mødre for at forhindre sensibilisering.

Transfusionsregler og sikkerhed

  • Ved transfusion matches ABO og Rh som minimum. Desuden screens for andre antistoffer, der kan give sen transfusionsreaktion.
  • I akut situation, hvor der ikke er tid til test, bruges ofte O RhD-negativt blod som nøddonor til røde blodlegemer.
  • Plasmatransfusion følger andre principper — her er AB-plasma ofte universelt accepteret, fordi det ikke indeholder anti-A eller anti-B.
  • Krydsprøve mellem donor- og modtagerblod foretages før planlagte transfusioner for at opdage uventede antistoffer.

Arvelighed og opståen

ABO-systemet er arveligt og styres af et sæt gener, hvor A og B er kodominante og O er recessivt. RhD arves som et dominant træk — én kopi af RhD-genet giver typisk Rh-positiv status.

Praktiske aspekter: test, donation og hyppighed

Blodtype bestemmes i laboratoriet med simple blodprøver. Ved bloddonation registreres donorernes blodtype, og doneret blod opbevares med korrekt mærkning. Hyppigheden af blodtyper varierer mellem befolkningsgrupper: A og O er ofte de mest almindelige i Europa, mens B og AB er mindre hyppige.

Hvornår er kendskab til blodtype vigtig?

  • Før transfusioner og organtransplantationer.
  • Under graviditet (især hvis moderen er Rh−).
  • Ved akut blødning, hvor hurtig adgang til kompatibelt blod er nødvendig.
  • Til planlægning af bloddonation og lagerstyring.

Kort sagt: Kendskab til ABO- og Rh-typer er fundamentalt for sikker behandling med blodprodukter. Moderne blodbanker og sygehuse har faste procedurer for test, krydsprøve og forebyggelse af komplikationer for at minimere risikoen ved transfusion.