Bruxisme (tænderskæren): søvnbruxisme, symptomer, årsager og behandling

Bruxisme: Få klar viden om søvnbruxisme, symptomer, årsager og behandling — forebyggelse, test og praktiske råd til mindre tandslid og kæbesmerter.

Bruxisme er problemet med for meget slibning af tænder eller kæberne. Det er ikke en normal brug af tænderne som at spise eller tale. Bruxisme er et almindeligt problem, der rammer 8–31 % af alle mennesker. Bruxisme kan slide tænderne ned, gøre dem for følsomme og forårsage hovedpine og kæbesmerter. Det kan også skade tandarbejde som kroner og fyldninger. Nogle gange bemærkes disse problemer ikke, så det er ikke alle med bruxisme, der ved, at de har det.

Der er to hovedtyper af bruxisme: søvnbruxisme og vågen bruxisme. Søvnbruxisme sker, når personen sover, og vågen bruxisme sker, når personen er vågen. Symptomerne på søvnbruxisme er ofte værre, når man vågner op. Vågnende bruxisme kan føles fint, når man vågner, og derefter blive værre, som dagen går. Der kan være mange årsager til, at folk knirker med tænderne og bider kæberne sammen. Bruxisme i vågen tilstand kan have andre årsager end søvnbruxisme. Kvinder er mere tilbøjelige til at have bruxisme i vågen tilstand. Søvnbruxisme rammer mænd lige så ofte som kvinder. Der anvendes flere behandlinger, men ingen af dem har vist sig at være særlig effektive.

Symptomer

• Slibelyde ved søvn, som partneren kan høre.
• Smerter eller ømhed i kæbemusklerne, især om morgenen.
• Slidte, flade eller afrevne tænder og øget tandfølsomhed.
• Kæbelåsning eller nedsat bevægelighed i kæben.
• Tandlægeskader på fyldninger, kroner eller broer.
• Mandlige eller kvindelige patienter kan opleve hyppig hovedpine, særligt tindingehovedpine.

Årsager og risikofaktorer

Bruxisme har ofte flere bidragende årsager. Almindelige faktorer er:

• Stress og angst: Hyppigt forbundet med både søvn- og vågenbruxisme.
• Søvnforstyrrelser: Søvnapnø og fragmenteret søvn øger risikoen for søvnbruxisme.
• Livsstil: Højt indtag af koffein, alkohol, rygning og visse narkotiske stoffer kan forværre symptomer.
• Medicin: Visse antidepressiva (fx SSRI) kan i sjældne tilfælde udløse bruxisme.
• Nevrologiske tilstande: Parkinsons sygdom, cerebral parese og andre neurologiske lidelser kan være forbundet med tandgnidsel.
• Tandstilling: Tidligere mente man, at fejl i tandstillingen var hovedårsagen, men moderne forskning viser, at sammenhængen ikke er stærk.
• Alder: Hos børn ses bruxisme ofte og forsvinder ofte af sig selv med alderen.

Sådan stilles diagnosen

• Tandlægen vurderer slid på tænderne, revner i fyldninger og rapporter fra sovepartner.
• Spørgsmål om søvnvaner, stressniveau og medicin bruges til at identificere mulige udløsere.
• I tvivlstilfælde eller ved mistanke om alvorlig søvnforstyrrelse kan en søvnstudie (polysomnografi) være nødvendig.
• Registrering af muskelaktivitet (EMG) under søvn kan bekræfte søvnbruxisme.

Komplikationer

• Permanent tandslid, øget følsomhed og kosmetiske problemer.
• Skader på tandkroner, fyldninger og protetik.
• Kroniske kæbe- og ansigtssmerter samt forværret søvnkvalitet.
• Øget risiko for at udvikle temporomandibulære dysfunktioner (TMD).

Behandling

Målet med behandling er at beskytte tænderne, reducere smerte og adressere underliggende årsager. Behandlingsmuligheder inkluderer:

• Natskinne (bideskinne): En tætsiddende plastskinne, som bærer udenpå tænderne om natten. Den beskytter tænder mod slid og kan aflaste kæbemusklerne, men den fjerner ikke årsagen til bruxisme.
• Adfærdsændringer: Afspændingsteknikker, stresshåndtering, biofeedback og ergonomiske tiltag kan reducere vågenbruxisme og i nogle tilfælde natslibning.
• Søvnhygiejne: Bedre søvnhabits, begrænsning af koffein og alkohol før sengetid og behandling af eventuelle søvnforstyrrelser som søvnapnø.
• Fysioterapi og øvelser: Kæbeøvelser, varmepakninger og massage kan mindske muskelsmerter og ømhed.
• Medicin: Muskelafslappende midler eller kortvarig brug af visse lægemidler kan anbefales i særlige tilfælde, men effekten er ofte begrænset og bør bruges med forsigtighed.
• Botulinumtoksin (Botox): I nogle svære tilfælde kan injektion i kæbemusklerne reducere muskelaktivitet. Resultaterne varierer, og behandling bør diskuteres med specialister.
• Tandbehandling: Reparation af ødelagte tænder og justering af tandarbejde kan være nødvendigt for at genoprette funktion og smertelindring.

Forebyggelse og egenomsorg

• Arbejd med stressreducerende teknikker: motion, meditation, dyb vejrtrækning eller samtaleterapi.
• Undgå koffein og alkohol sent på dagen.
• Praktiser god søvnhygiejne: regelmæssige sengetider, roligt soveområde og begrænsning af skærmtid før sengetid.
• Tandkontrol regelmæssigt, så slid opdages tidligt.
• Vær opmærksom på kæbestilling og undgå at bide negle eller tygge tyggegummi i længere tid.

Hvornår bør du søge hjælp?

• Hvis du har vedvarende kæbe- eller ansigtssmerter, hyppige hovedpiner eller tydeligt tandslid.
• Hvis din partner hører kraftig slibning om natten, eller din søvn forstyrres.
• Hvis fyldninger, kroner eller andre tandarbejder ofte går i stykker.
• Hvis kæben låser eller du oplever problemer med at åbne eller lukke munden.

Hvis du er i tvivl, er det en god idé at tale med din tandlæge først. De kan rådgive om passende beskyttelse af tænderne og henvise til relevante specialister, fx en tandlæge med speciale i kæbefunktion, en fysioterapeut eller en søvnklinik, hvis det er nødvendigt.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er bruxisme?

Q: Hvor almindeligt er bruxisme?

Q: Hvad er de negative konsekvenser af bruxisme?

Q: Hvem ved måske ikke, at de har bruxisme?

Q: Hvad er de to typer bruxisme?

Q: Hvad er de forskellige årsager til vågen og søvnbruxisme?

Spørgsmål: Hvor effektive er behandlinger for bruxisme?

Søg efter bogstav