Emmanuel Jean-Michel Frédéric Macron CBE (fransk: [emanɥɛl makʁɔ̃]; født den 21. december 1977 i Amiens) er en fransk politiker, højtstående embedsmand og tidligere investeringsbankmand. Macron er den 25. og nuværende præsident for Frankrig og medfyrste af Andorra siden 14. maj 2017. Han er socialliberal.

Macron var medlem af Socialistpartiet (PS) fra 2006 til 2009. Han blev udnævnt til vicegeneralsekretær under François Hollandes første regering i 2012, inden han blev udnævnt til minister for økonomi, industri og digitale anliggender i 2014 under den anden Valls-regering, hvor han fik gennemført erhvervsvenlige reformer.

Macron trådte tilbage i august 2016 for at stille op til præsidentvalget i 2017. I november 2016 erklærede Macron, at han ville stille op til valget under fanen af En Marche!, en centristisk bevægelse, som han grundlagde i april 2016. Macron vandt valget efter at have besejret Marine Le Pen i anden valgrunde den 7. maj 2017 ved at opnå 66 % af stemmerne. Ved valget til præsidentposten i en alder af 39 år blev han den yngste præsident i fransk historie og det yngste statsoverhoved siden Napoléon III. Han blev genvalgt i 2022 ved at slå Le Pen igen og blev den første franske præsident i tyve år, der blev genvalgt.


 

Tidlige år og uddannelse

Macron voksede op i Amiens i en familie med baggrund i undervisning og medicin. Han studerede politisk videnskab ved Institut d'études politiques de Paris (Sciences Po) og blev senere kandidat fra École nationale d'administration (ENA), som har fostret mange højtstående franske embedsmænd. Efter sin embedseksamen startede han sin karriere i det offentlige som inspektør i finansvæsenet (inspecteur des finances).

Karriere før præsidentskabet

Før han blev minister arbejdede Macron som investeringsbankmand hos Rothschild & Cie, hvor han deltog i større transaktioner og fik ry som dygtig rådgiver i finansverdenen. I 2012 indtrådte han i politik på nationalt niveau som rådgiver for præsident François Hollande og senere som vicegeneralsekretær i Élyséepalæet.

Som økonomiminister (2014–2016) var Macron fortaler for en reformvenlig økonomisk politik. Han stod bag initiativer og love målrettet at liberalisere økonomien, styrke konkurrenceevnen og gøre det lettere for virksomheder at ansætte. Nogle af disse tiltag blev omtalt som en del af den såkaldte "loi Macron" og mødte både opbakning fra erhvervslivet og kritik fra fagforeninger og dele af venstrefløjen.

Præsidentperiode: politik, reformer og reaktioner

Som præsident har Macron profileret sig som en centristisk og pragmatisk leder, der gentagne gange fremhæver behovet for modernisering af den franske økonomi og styrket europæisk samarbejde. Hans præsidentstil er ofte blevet kaldt jupitérisk—en form for stærkt præsidentielt lederskab—og han er kendt for at bruge formuleringen "en même temps" for at kombinere politiske løsninger fra både højre og venstre.

Macrons regering gennemførte en række reformer: skattereformer, arbejdsmarkedsreformer og forsøg på at gøre det offentlige mere effektivt. Hans tid som præsident har dog også været præget af store protester og social uro. I 2018 opstod de omfattende "Gilets jaunes" (De Gule Veste)-protester som reaktion på bl.a. brændstoftillæg og oplevet ulighed. Protesterne førte til, at regeringen lancerede tiltag for at øge købekraften, men konflikten illustrerede den brede utilfredshed i dele af befolkningen.

I 2023 gennemførte Macron-regeringen en omstridt pensionsreform, som hævede pensionsalderen og blev vedtaget efter brug af den kontroversielle paragraf artikel 49.3 i forfatningen, hvilket undgik en afstemning i parlamentet. Beslutningen udløste store demonstrationer og flere forsøg på mistillidsvotum mod regeringen, som dog mislykkedes.

På udenrigspolitikken har Macron arbejdet for styrket europæisk suverænitet, tæt samarbejde i EU samt støtte til Ukraine efter Ruslands invasion i 2022. Han har søgt at balancere relationerne til USA, NATO og andre globale aktører, samtidig med at han har argumenteret for, at Europa må styrke sin strategiske autonomi. I 2019 vakte han opsigt med bemærkningen om, at NATO oplevede en vis "hjernelammelse", hvilket illustrerer hans ønske om et mere handlekraftigt europæisk forsvar.

Genvalg og politisk bevægelse

Macron blev genvalgt som præsident i 2022, hvor han igen besejrede Marine Le Pen i anden valgrunde. Resultatet var mindre overlegent end i 2017: Macron fik omkring 58–59 % af stemmerne mod Le Pens cirka 41–42 % (andetvalg), men sejren sikrede ham en anden periode til at føre sin politik ud i livet.

Hans bevægelse, oprindeligt kaldt En Marche!, udviklede sig til parti under navnet La République En Marche (LREM) og er siden blevet centralt i hans politiske projekt. Partiet har ofte søgt brede koalitioner og har til formål at nedbryde den traditionelle højre-venstre-opdeling i fransk politik.

Personligt liv og image

Macron er gift med Brigitte Macron (født Trogneux), som tidligere var hans gymnasielærer; deres ægteskab og aldersforskel har været genstand for opmærksomhed i medierne. Som præsidentpar har de haft en markant offentlig rolle, og Brigitte Macron har været aktiv i sociale og kulturelle spørgsmål.

Macron beskrives ofte som intellektuel, karismatisk og ambitiøs, men også som en leder der møder kritik for at være for teknokratisk eller ude af kontakt med dele af befolkningen. Hans mandat og politik har betydet betydelige ændringer i fransk politik og ført til debat om kursen for Frankrigs samfundsmodel i det 21. århundrede.

Arv og betydning

Emmanuel Macron har ændret det politiske landskab i Frankrig ved at bryde med traditionelle partistrukturer og fremme en centristisk, pro-europæisk dagsorden. Hans præsidentskab har handlet om modernisering og internationalt engagement, men også om interne spændinger og store sociale bevægelser, som understreger de udfordringer, der følger ved at gennemføre omfattende reformer i en kompleks og opdelt offentlighed.