Napoléon III

Tidligt liv

Napoleon 3., der i almindelighed var kendt som "Louis Napoléon", før han blev kejser, var søn af Louis Bonaparte. Han blev gift med Hortense de Beauharnais, datter af Napoleons kone Josephine de Beauharnais' første ægteskab. Louis-Napoléon var en anden søn og et erstatningsbarn. Hans storebror, Napoléon Charles Bonaparte, døde som fireårig. Under Napoleon I's regeringstid var Louis-Napoléons forældre blevet gjort til konge og dronning af en fransk marionetstat, Kongeriget Holland. Efter Napoleon I's militære nederlag og afsættelse i 1815 og efter genoprettelsen af Bourbonmonarkiet i Frankrig blev alle medlemmer af Bonaparte-dynastiet tvunget i eksil. Han blev stille og roligt sendt i eksil til USA og tilbragte fire år i New York. Han sejlede også til Mellemamerika. Derefter vendte han i hemmelighed tilbage til Frankrig og forsøgte endnu et kup i august 1840, hvor han sejlede med nogle lejede soldater ind i Boulogne. I 1844 døde hans onkel Joseph, hvilket gjorde ham til direkte arving til Bonapartes krav. To år senere døde hans far Louis, hvilket gjorde Louis-Napoléon til den klare bonapartistiske kandidat til at regere Frankrig.

Louis-Napoléon levede inden for Det Forenede Kongeriges grænser, indtil revolutionen i februar 1848 i Frankrig afsatte Louis-Philippe og oprettede en republik. Han var nu fri til at vende tilbage til Frankrig, hvilket han straks gjorde.

Hersker af Frankrig

I 1848 blev han valgt til Frankrigs præsident i en sejr på landsplan. Han vandt valget på grund af sit populære navn, og franskmændene håbede, at han ville give sin onkels ære tilbage. Han brugte sin rang som springbræt til større magt. Endelig i 1852 kronede han sig selv som kejser Napoleon III, og det andet franske kejserrige var født. 1856 fødte Eugenie en legitim søn og arving, Louis Napoléon, Prince Impérial, som han fødte i 1856.

Den 28. april 1855 overlevede Napoleon et mordforsøg. Den 14. januar 1858 undslap Napoleon og hans hustru endnu et attentatforsøg, planlagt af Felice Orsini. Indtil omkring 1861 udviste Napoleons regime decideret autoritære træk, idet det anvendte pressecensur for at forhindre udbredelsen af opposition, manipulerede valg og fratog parlamentet retten til fri debat eller enhver reel magt.

Der var imidlertid en langt farligere trussel mod Napoleon under opsejling. Frankrig så sin dominans på det europæiske kontinent udhules af Preussens knusende sejr over Østrig i den østrig-preussiske krig i juni-august 1866. For at forhindre, at Preussen under kansler Otto von Bismarck blev endnu mere magtfuldt, indledte Napoleon den fransk-preussiske krig. Denne krig viste sig at være katastrofal og var medvirkende til at skabe det tyske kejserrige, som skulle overtage Frankrigs plads som den største landmagt på det europæiske kontinent. I slaget ved Sedan i 1870 tog de preussiske styrker kejseren til fange. Den Tredje Republiks styrker afsatte hans regering i Paris to dage senere.

Død

Napoleon tilbragte de sidste par år af sit liv i eksil i England sammen med Eugenie og deres eneste søn. Familien boede på Camden Place Chislehurst (dengang i Kent), hvor han døde den 9. januar 1873. Han blev til det sidste hjemsøgt af bitter beklagelse og af smertefulde minder om det slag, hvor han mistede alt.

Napoleon blev oprindeligt begravet i den katolske kirke St. Mary's i Chislehurst. Men efter at hans søn døde i 1879, da han kæmpede i den britiske hær mod zuluerne i Sydafrika, besluttede den sørgende Eugenie at bygge et kloster. Bygningen skulle huse munke, der var blevet fordrevet fra Frankrig på grund af den tredje republiks antireligiøse love, og den skulle være et passende hvilested for hendes mand og søn.

Legacy

En vigtig arv fra Napoleon III's regeringstid var genopbygningen af Paris under ledelse af Georges-Eugène Haussmann. Et af formålene var at mindske fremtidige revolutionærers mulighed for at udfordre regeringen ved at blokere de små, middelalderlige gader i Paris med barrikader. Hovedårsagen til den fuldstændige omdannelse af Paris var imidlertid Napoleon III's ønske om at modernisere Paris på baggrund af det, han havde set af moderniseringen af London under sit eksil der i 1840'erne.

Titler og stilarter

• 20. april 1808 - 9. juli 1810: Hans kejserlige og kongelige højhed Louis Napoléon Bonaparte, prins af Holland
• 20. april 1808 - 25. juli 1846: Hans kejserlige højhed Louis Napoléon Bonaparte, kejserlig prins af Frankrig
• 20. december 1848 - 2. december 1852: Hans Excellence Louis Napoléon Bonaparte, præsident for den franske republik ("fr: Le Prince-President")
• 2. december 1852 - 4. september 1870: Hans kejserlige majestæt den franske kejser
• 4. september 1870 - 9. januar 1873: Hans kejserlige majestæt den tidligere kejser af Frankrig