Grigori Rasputin

Grigori Jefimovitj Rasputin (/ræˈspjuːtɪn/; russisk: Григо́рий Ефи́мович Распу́тин [ɡrʲɪˈɡorʲɪj jɪˈfʲiməvʲɪtɕ rɐˈsputʲɪn]; 22. januar [O.S. 9. januar] 1869 - 30. december [O.S. 17. december] 1916) var en russisk bonde og en mystisk troshelbreder. Han var ikke en munk, der boede i et kloster, men en religiøs pilgrim. I 1904 ankom han til hovedstaden Sankt Petersborg. Zaren og zarinaen talte mange gange med Rasputin og bad ham om råd, da han blev deres åndelige vejleder.

Rasputin havde stor indflydelse på zarina Alexandra, hustru til zar Nikolaj II, kejser af det kejserlige Rusland. Alexandra troede, at Rasputin var svaret på hendes bekymringer. Hendes eneste søn, tsarevich Alexei, tronfølgeren, var meget syg. Han havde hæmofili. Det forårsagede kraftige blødninger og smerter i hans lysken og ben, hver gang han faldt. Rasputin beroligede drengen og forældrene. Fra da af troede Alexandra, at Rasputin var den eneste person, der kunne helbrede hendes søn med sine bønner.

På grund af dette begyndte zaren og hans familie at stole mere på Rasputin i forbindelse med vigtige politiske beslutninger. Rasputin støttede ikke zaren, da han besluttede at føre sit land ind i Første Verdenskrig. I juli 1914 blev han under et ophold i sin hjemby stukket i maven af en kvindelig konspirator Khioniya Guseva. Efter syv uger kom Rasputin sig og rejste tilbage til hovedstaden. Der boede han sammen med sine to døtre, som gik i skole i hovedstaden.

I august 1915 besluttede zaren at lede landets hær selv og erstatte sin fætter storhertug Nikolai. Næsten ingen støttede ham, undtagen Alexandra og Rasputin. Mange russiske politikere og adelsmænd blev meget bekymrede over Rasputins indflydelse. Mens zaren var ved fronten, tog Alexandra og Rasputin mange dårlige beslutninger. De foreslog zaren, der var ekstremt genert og viljesvag, at udskifte flere ministre med ministre, der støttede freden. I slutningen af 1916 var det kejserlige Rusland i en kaotisk tilstand. I de store byer var der næsten intet at spise eller varme. Alle tog blev brugt til at forsyne hæren. Nogle politikere i parlamentet besluttede at angribe Alexandra og Rasputin. Deres mål var at fortsætte krigen, selv om der var store tab og mangel på våben og ammunition.

Om natten den 30. december 1916 blev Rasputin ført ind i Yusupov-paladsets kælder. Han blev tilbudt vin. Da han blev beruset, blev han skudt to gange af fyrst Felix Jusupov. Det ene skud gik ind i hans højre nyre og derefter ind i hans rygsøjle. Han gik op ad nogle trapper og vaklede ud af paladset gennem en bagdør. Rasputin blev skudt igen i gården. For at være sikker på, at han var død, blev han skudt i panden på nært hold. (Ingen ved, hvem der affyrede det skud.) Storhertug Dmitri drev konspiratorerne til Neva-floden. Der kastede de hans lig ned fra broen. I mellemtiden havde prins Felix dræbt sin yndlingshund for at dække blodet i gården. Et par dage senere fandt man Rasputins lig, der var helt frosset, fast i isen. Den næste dag blev liget begravet i en park ved siden af Alexanderpaladset. Efter februarrevolutionen besluttede de nye ledere at grave hans lig op for at forhindre, at det blev et sted for tilbedelse; og til sidst brændte de det.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Grigori Jefimovitj Rasputin?

Spørgsmål: Hvor boede han?

Spørgsmål: Hvornår ankom han til Sankt Petersborg?

Spørgsmål: Hvilken type forhold havde han til zaren og zarinaen?

Spørgsmål: Hvor gammel var Rasputin, da han døde?

Spørgsmål: Hvornår blev Rasputin født?

Søg efter bogstav