Grigori Rasputin — russisk mystiker og zarens rådgiver (1869–1916)

Grigori Rasputin (1869–1916) — russisk mystiker og zarens indflydelsesrige rådgiver; kontroversiel helbreder hvis magt og intriger påvirkede det kejserlige Russlands skæbne.

Grigori Jefimovitj Rasputin (/ræˈspjuːtɪn/; russisk: Григо́рий Ефи́мович Распу́тин [ɡrʲɪˈɡorʲɪj jɪˈfʲiməvʲɪtɕ rɐˈsputʲɪn]; 22. januar [O.S. 9. januar] 1869 - 30. december [O.S. 17. december] 1916) var en russisk bonde og en mystisk troshelbreder. Han var ikke en munk, der boede i et kloster, men en religiøs pilgrim. I 1904 ankom han til hovedstaden Sankt Petersborg. Zaren og zarinaen talte mange gange med Rasputin og bad ham om råd, da han blev deres åndelige vejleder.

Rasputin havde stor indflydelse på zarina Alexandra, hustru til zar Nikolaj II, kejser af det kejserlige Rusland. Alexandra troede, at Rasputin var svaret på hendes bekymringer. Hendes eneste søn, tsarevich Alexei, tronfølgeren, var meget syg. Han havde hæmofili. Det forårsagede kraftige blødninger og smerter i hans lysken og ben, hver gang han faldt. Rasputin beroligede drengen og forældrene. Fra da af troede Alexandra, at Rasputin var den eneste person, der kunne helbrede hendes søn med sine bønner.

På grund af dette begyndte zaren og hans familie at stole mere på Rasputin i forbindelse med vigtige politiske beslutninger. Rasputin støttede ikke zaren, da han besluttede at føre sit land ind i Første Verdenskrig. I juli 1914 blev han under et ophold i sin hjemby stukket i maven af en kvindelig konspirator Khioniya Guseva. Efter syv uger kom Rasputin sig og rejste tilbage til hovedstaden. Der boede han sammen med sine to døtre, som gik i skole i hovedstaden.

I august 1915 besluttede zaren at lede landets hær selv og erstatte sin fætter storhertug Nikolai. Næsten ingen støttede ham, undtagen Alexandra og Rasputin. Mange russiske politikere og adelsmænd blev meget bekymrede over Rasputins indflydelse. Mens zaren var ved fronten, tog Alexandra og Rasputin mange dårlige beslutninger. De foreslog zaren, der var ekstremt genert og viljesvag, at udskifte flere ministre med ministre, der støttede freden. I slutningen af 1916 var det kejserlige Rusland i en kaotisk tilstand. I de store byer var der næsten intet at spise eller varme. Alle tog blev brugt til at forsyne hæren. Nogle politikere i parlamentet besluttede at angribe Alexandra og Rasputin. Deres mål var at fortsætte krigen, selv om der var store tab og mangel på våben og ammunition.

Om natten den 30. december 1916 blev Rasputin ført ind i Yusupov-paladsets kælder. Han blev tilbudt vin. Da han blev beruset, blev han skudt to gange af fyrst Felix Jusupov. Det ene skud gik ind i hans højre nyre og derefter ind i hans rygsøjle. Han gik op ad nogle trapper og vaklede ud af paladset gennem en bagdør. Rasputin blev skudt igen i gården. For at være sikker på, at han var død, blev han skudt i panden på nært hold. (Ingen ved, hvem der affyrede det skud.) Storhertug Dmitri drev konspiratorerne til Neva-floden. Der kastede de hans lig ned fra broen. I mellemtiden havde prins Felix dræbt sin yndlingshund for at dække blodet i gården. Et par dage senere fandt man Rasputins lig, der var helt frosset, fast i isen. Den næste dag blev liget begravet i en park ved siden af Alexanderpaladset. Efter februarrevolutionen besluttede de nye ledere at grave hans lig op for at forhindre, at det blev et sted for tilbedelse; og til sidst brændte de det.

Tidligt liv og religiøs baggrund

Grigori Rasputin voksede op i landsbyen Pokrovskoye i Tobolsk-guvernementet. Han kom fra en fattig bonde-familie og var i sin ungdom kendt for at være både karismatisk og til tider viljestærk. I voksenalderen foretog han omfattende pilgrimsrejser til russiske klostre og hellige steder, og han opnåede ry som en starets — en selverklæret åndelig vejleder. Han havde ingen formel religiøs uddannelse og blev aldrig ordineret som præst eller munk, men han udøvede en folkelig form for fromhed, som mange fandt tiltrækkende.

Metoder og ry som helbreder

Rasputin hævdede at kunne hjælpe mennesker gennem bøn, båndlæggelse (psykologisk trøst og religiøs rådgivning) og ved at bringe ro til syge personer. I tilfældet med tsarevich Alexei var det især Rasputins evne til at berolige og dæmpe angsten, der gav effekt. Læger kunne ikke kurere hæmofili, og familien oplevede, at Alexei blev mindre plaget efter Rasputins besøg. Dette førte til, at zarina Alexandra fik en stor og personlig tillid til ham.

Kontroverser og politisk indflydelse

Rasputins rolle ved hoffet vakte stærke reaktioner. Mange i adelen, blandt politikere og i kirken så på ham som en farlig indflydelse. Han blev anklaget for magtmisbrug, skandaler og umoralsk adfærd — beskyldninger, som både skyldtes hans egen opførsel og fjendebilledernes ønske om at finde en syndebuk for statens problemer. Da zaren ledte hæren fra fronten i 1915, stod Alexandra og Rasputin i praksis for mange udnævnelser og politiske beslutninger, hvilket forstærkede mistanken om, at han manipulerede statens anliggender.

Attentatet — myter og realiteter

Attentatet mod Rasputin er omgærdet af mange dramatiske beretninger. Ifølge nogle versioner forsøgte conspiratorerne først at forgifte ham med cyanid i kage og vin, dernæst skød de ham flere gange, slog ham og til sidst kastede ham i Neva-floden. Andre kilder forenkler handlingen til et skyderi og efterfølgende dumpning i floden. Den officielle obduktion, som blev udført i 1917 efter revolutionen, bemærkede, at der var vand i hans lunger — hvilket antyder, at han var i live, da han kom i vandet, og at drukning kan have spillet en rolle i dødsfaldet. Der er dog uenighed om detaljer som forgiftning, antal skud og nøjagtig rækkefølge af begivenheder, fordi gerningsmændene selv fortalte modstridende historier.

Konspiratorer og motiver

Bag attentatet stod en lille gruppe aristokrater og politikere, der håbede at genoprette monarkiets omdømme og stoppe Rasputins indflydelse på regeringen. Blandt de mest kendte medvirkende var fyrst Felix Jusupov og storhertug Dmitri (omtalt i tidligere afsnit). Motivet var politisk: de mente, at Rasputins tilstedeværelse undergravede zaren, fremkaldte folkelig vrede og forhindrede effektive krigsbeslutninger.

Eftermæle

Rasputin er siden blevet et symbol på det forfald og den korruption, mange så som karakteristisk for det sene kejserrige. Han optræder i populærkulturen som både mystisk helbreder, skurk og forførende kultleder — ofte overdrevet i romaner, film og sange. Historikere er delt i vurderingen af hans faktiske politiske indflydelse: nogen ser ham som en uforholdsmæssigt magtfuld bagmand, andre som en mere begrænset figur, hvis ry blev udnyttet af hans modstandere.

Vurdering i dag

Moderne forskning forsøger at skelne mellem samtidige rygter og dokumenterede fakta. Det står klart, at Rasputin spillede en vigtig rolle i den intime sfære omkring Nikolaj II og Alexandra, men den præcise udstrækning af hans politiske magt er vanskelig at fastslå. Hans liv og død illustrerer, hvordan personlig tillid og religiøs overbevisning kan få stor betydning i politiske kriser — og hvordan sådanne relationer kan blive et fokus for både håb og had.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Grigori Jefimovitj Rasputin?

Spørgsmål: Hvor boede han?

Spørgsmål: Hvornår ankom han til Sankt Petersborg?

Spørgsmål: Hvilken type forhold havde han til zaren og zarinaen?

Spørgsmål: Hvor gammel var Rasputin, da han døde?

Spørgsmål: Hvornår blev Rasputin født?

Søg efter bogstav