Valget i USA i 2018 blev afholdt tirsdag den 6. november 2018. Disse midtvejsvalg fandt sted under republikaneren Donald Trumps præsidentperiode. 35 af de 100 pladser i USA's Senat og alle 435 pladser i USA's Repræsentanternes Hus var med ved valget. 39 guvernørposter i delstater og territorier samt mange delstats- og lokalvalg var også med i valget.

Oversigt

Midtvejsvalget i 2018 blev karakteriseret af en usædvanlig høj valgdeltagelse for et midtvejsvalg og stærk politisk mobilisering på begge sider. Valget blev set som en folkeafstemning over Trumps første to år ved magten og afdækkede store forskydninger i vælgeradfærd, særligt i forstæderne, blandt kvinder og unge vælgere.

Resultater

  • Repræsentanternes Hus: Demokraterne fik netto 41 pladser i Repræsentanternes Hus i USA, hvilket gav dem flertal i kammeret. Dette afsluttede det republikanske partis fulde kontrol over Kongressen (det udøvende og begge lovgivende kamre).
  • Senatet: Det republikanske parti beholdt kontrollen med det amerikanske senat, idet det opnåede en nettogevinst på to pladser. Republikanernes sejr i Senatet betød, at præsidentadministrationen fortsat havde lettere adgang til godkendelse af nomineringer og blokering af visse lovgivningsinitiativer.
  • Guvernører og delstater: Demokraterne vandt syv guvernørposter i delstaterne. Partiet vandt også et stort antal delstatslovgivningssæder og fik kontrol med flere lovgivende kamre på delstatsniveau (herunder skifte af kontrol i flere kamre).
  • Øvrige tendenser: Valget medførte en markant fremgang for kvindelige og minoritetskandidater; 2018 resulterede i et rekordstort antal kvinder valgt til Kongressen. Der blev desuden observeret et tydeligt skifte i vælgergrupper i forstæderne til fordel for Demokraterne.

Valgdeltagelse og vælgerprofiler

Valgdeltagelsen var den højeste ved et midtvejsvalg siden 1914—vælgeropmødet lå på omkring 50 % af den stemmeberettigede befolkning, hvilket er usædvanligt højt for et midtvejsvalg. Særligt høj var deltagelsen blandt yngre vælgere, kvinder og i flere urbane og forstadsområder, hvor Demokraterne gjorde betydelige fremskridt.

Betydning og konsekvenser

Valgets umiddelbare politiske betydning var, at der opstod en todelt magtbalance i Washington:

  • Med flertal i Repræsentanternes Hus i USA, fik Demokraterne mulighed for at føre tilsyn, indkalde til høringer og udstede subpoenas mod den udøvende magt. Dette førte bl.a. til øgede undersøgelser af Trump-administrationen og kulminerede i en rigsretsundersøgelse i 2019.
  • Republikanernes kontrol over senatet betød, at præsidentens nomineringer til domstole og embeder i vid udstrækning fortsat kunne blive godkendt, og at lovgivningsmæssige initiativer fra Demokraternes side ofte mødte modsatrettede flertal i Senatet.

På delstatsniveau gav demokraternes gevinster dem større indflydelse over distriktsinddeling (redistricting), lovgivning vedrørende valgret og andre politiske områder, hvilket havde betydning for den politiske konkurrence frem mod præsidentvalget i 2020.

Vurdering

Selvom valget ofte blev omtalt som en "blå bølge" — især i forbindelse med Repræsentanternes Hus og lokale valg — var billedet mere nuanceret for Senatet, hvor Republikanerne styrkede deres position. 2018 markerede et vendepunkt i politisk engagement og mobilisering i USA og satte rammerne for den efterfølgende nationale politik og den politiske debat frem mod 2020.