De fire kejseres år

Arvefølgen

Nero til Galba

I juni 68 tog senatet initiativ til at slippe af med Nero og erklærede ham for en folkefjende og Galba for kejser. Prætorianergarden blev bestukket til at forråde Nero, og Nero begik selvmord. Galba blev anerkendt som kejser og budt velkommen i byen i spidsen for sine legioner

Galba forblev ikke populær i lang tid. På sin march mod Rom ødelagde han enten byer, der ikke straks accepterede ham, eller tog enorme bøder fra dem. I Rom annullerede Galba alle Neros reformer, herunder ydelser til mange vigtige personer. Hæren var heller ikke tilfreds. Efter sin sikre ankomst til Rom nægtede Galba at betale de belønninger, han havde lovet soldater, der havde støttet ham, de belønninger, han havde lovet. Den romerske statskasse var faktisk i en dårlig forfatning efter Neros ekstravagancer, men Galba håndterede ikke situationen godt.

Ligesom Nero var Galba bange for konspiratorer og henrettede mange senatorer og ryttere uden rettergang. Desuden nægtede legionerne i Germania Inferior i starten af det civile år 69 den 1. januar at sværge troskab og lydighed til den nye kejser. Den følgende dag hylder legionerne Vitellius, deres guvernør, som kejser.

Marcus Salvius Otho bestak prætorianergarden, som allerede var meget utilfreds med kejseren, til sin side. Da Galba hørte om statskuppet, gik han på gaden i et forsøg på at normalisere situationen. Det viste sig at være en fejl, for han kunne ikke tiltrække nogen tilhængere. Kort efter dræbte prætorianergarden ham i Forum.

Otho til Vitellius

Otho blev anerkendt som kejser af senatet samme dag. Den nye kejser blev hilst med lettelse. Selv om Otho var ambitiøs og grådig, var han ikke kendt for tyranni eller grusomhed og forventedes at være en retfærdig kejser. Imidlertid var problemer i form af Vitellius på vej ned mod Italien fra Tyskland.

Vitellius havde bag sig de bedste elitelegioner i imperiet, bestående af veteraner fra de germanske krige. Disse skulle vise sig at være hans bedste argumenter for at få magten. Otho var ikke ivrig efter at starte en ny borgerkrig og sendte udsendinge for at foreslå en fred og invitere Vitellius til at blive hans svigersøn. Det var for sent at tale fornuft; Vitellius' generaler havde halvdelen af hans hær på vej til Italien. Efter en række mindre sejre blev Otho besejret i slaget ved Bedriacum. I stedet for at flygte og forsøge et modangreb besluttede Otho at gøre en ende på anarkiet og begik selvmord. Han havde været kejser i lidt mere end tre måneder.

Vitellius til Vespasian

Efter nyheden om Othos selvmord blev Vitellius anerkendt som kejser af senatet. På baggrund af denne anerkendelse tog Vitellius af sted til Rom. Han stod over for problemer fra starten af sin regeringstid. Byen blev efterladt meget skeptisk, da Vitellius valgte en dag med dårlige auspicer (ifølge romersk overtro) for at acceptere embedet som Pontifex Maximus.

Begivenhederne ville tilsyneladende give dem ret. Da Vitellius havde fået tronen i hånden, indledte han en række fester, banketter og triumfoptog, der bragte den kejserlige statskasse tæt på fallit. Gælden blev hurtigt oparbejdet, og pengeudlånerne begyndte at kræve tilbagebetaling.

Vitellius viste sin voldelige natur ved at beordre tortur og henrettelse af dem, der vovede at stille sådanne krav. Vitellius tog skridtet til at dræbe borgere, der udpegede ham som deres arving, ofte sammen med eventuelle medarvinger. Desuden indledte han en jagt på alle mulige rivaler, idet han inviterede dem til paladset med løfter om magt, blot for at få dem myrdet.

Vespasianus havde fået en særlig kommando i Judæa af Nero i 67 med den opgave at nedkæmpe det store jødiske oprør. Han fik støtte fra guvernøren i Syrien, Gaius Licinius Mucianus. En stærk styrke fra de judæiske og syriske legioner marcherede mod Rom under Mucianus' kommando. Vespasianus selv rejste til Alexandria, hvor han var blevet udråbt til kejser den 1. juli, hvorved han fik kontrol over de livsvigtige kornforsyninger fra Egypten. Vespasianus' søn Titus blev i Judæa for at tage sig af det jødiske oprør. Inden de østlige legioner nåede frem til Rom, udråbte de danubiske legioner fra provinserne Raetia og Moesia også Vespasian som kejser i august, og under ledelse af Marcus Antonius Primus invaderede de Italien. I oktober vandt de styrker, der blev ledet af Primus, en knusende sejr over Vitellius' hær i det andet slag ved Bedriacum.

Vitellius, der var omringet af fjender, gjorde et sidste forsøg på at vinde byen til sin side ved at uddele bestikkelse og løfter om magt, hvor det var nødvendigt. Donauhæren var nu meget tæt på Rom. Vitellius gik i skjul og forberedte sig på at flygte, men besluttede sig for et sidste besøg på paladset. Der blev han fanget af Vespasians mænd og dræbt. Da de indtog hovedstaden, brændte de Jupitertemplet ned.

Senatet anerkendte Vespasianus som kejser den følgende dag. Det var den 21. december 69, det år, der var begyndt med Galba på tronen.

Nero


Galba


Otho


Vitellius


Vespasian

Kronologi

68

• April - Servius Sulpicius Galba, guvernør i Hispania Tarraconensis, og Vindex, guvernør i Gallia Lugdunensis, gør oprør mod Nero
• Maj - Rhin-legionerne besejrer og dræber Vindex i Gallien
• Juni - Nero erklæres for en offentlig fjende (hostis) af senatet (8. juni) og begår selvmord (9. juni); Galba bliver anerkendt som kejser.
• November - Vitellius udnævnes til guvernør i Germania Inferior

69

• 1. januar - Rhin-legionerne nægter at sværge Galba troskab
• 2. januar - Vitellius blev udråbt til kejser ved Rhinen
• 15. januar - Galba dræbt af prætorianergarden; samme dag anerkender senatet Otho som kejser
• 14. april - Vitellius besejrer Otho
• 16. april - Otho begår selvmord; Vitellius anerkendes som kejser
• 1. juli - Vespasianus, øverstbefalende for den romerske hær i Judæa, udråbes til kejser af legionerne fra Egypten under Tiberius Julius Alexander
• August - De danubiske legioner meddeler deres støtte til Vespasian (i Syrien) og invaderer Italien i september på hans vegne
• Oktober - Donauhæren besejrer Vitellius, og Vespasianus besætter Egypten
• 20. december - Vitellius dræbt af soldater i kejserpaladset
• 21. december - Vespasianus blev anerkendt som kejser.

Relaterede sider

• Tacitus, Historier
• De fem kejseres år (193)
• De seks kejseres år (238)