1888: De tre kejseres år i Tyskland — Dreikaiserjahr

1888 — De tre kejseres år (Dreikaiserjahr): dramatisk år i tysk historie med Wilhelm I, Frederik III og Wilhelm II. Læs om magtskifte, arv og politiske konsekvenser.

De tre kejseres år eller de tre kejsere (tysk: Dreikaiserjahr) henviser til året 1888 under det tyske kejserrige i tysk historie. Året er bemærkelsesværdigt, fordi to tyske kejsere døde på kort tid, så Tyskland havde tre forskellige Kaisers i løbet af ét år. De tre kejsere, der regerede i 1888, var Wilhelm I, Frederik III og Wilhelm II. For at huske året bruger man stadig i Tyskland mnemoteknikken "drei Achten, drei Kaiser" (engelsk: "three eights, three emperors") — en reference til cifrene i 1888.

De tre regenter

• Wilhelm I (født 22. marts 1797, død 9. marts 1888) — Den første tyske kejser efter samlingen af Tyskland i 1871 og samtidig konge af Preussen. Hans lange regeringstid var præget af samarbejdet med rigskansler Otto von Bismarck, krigene mod Østrig og Frankrig og konsolideringen af det nye kejserrige.
• Friedrich III (Frederik III) (født 18. oktober 1831 — regerede 9. marts–15. juni 1888) — Søn af Wilhelm I. Han var kendt for liberale sympatier og var gift med Victoria, prinsesse af Storbritannien (datter af dronning Victoria). Frederik blev kejser efter sin fars død, men hans regeringstid varede kun 99 dage, fordi han led af alvorlig sygdom (larynxkræft) og døde kort efter tiltredelsen. Hans tid som kejser var for kort til at gennemføre de reformer, han og hans tilhængere ønskede.
• Wilhelm II (født 27. januar 1859 — regerede fra 15. juni 1888 til 9. november 1918) — Søn af Frederik III. Wilhelm II's regering markerede et skifte i det tyske styre: han overtog den udøvende magt i højere grad personligt, og under hans ledelse ændrede Tysklands udenrigspolitik og militærpolitiske prioriteringer sig (blandt andet en kraftig flådeudbygning og en mere ekspansiv kolonial- og udenrigspolitik). Wilhelm II afsatte senere Otto von Bismarck i 1890, hvilket fik betydning for de kommende årtier.

Politiske og historiske konsekvenser

At tre kejsere fulgte efter hinanden i løbet af ét år var usædvanligt og fik konkrete følger for Rigets udvikling. Under Wilhelm I havde Otto von Bismarck som rigskansler haft stor indflydelse på indenrigs- og udenrigspolitikken. Frederik III var sympatisør af mere liberale og parlamentariske reformer; hans tid på tronen var imidlertid for kort til at ændre magtbalancen væsentligt. Med Wilhelm II tog kejserdømmet et mere personlig præget lederskab, som over de næste årtier førte til andre prioriteringer i udenrigspolitikken (Weltpolitik), øget flådeoprustning og skærpede stormagtskonkurrencer i Europa.

Eftertid og erindring

I tysk historisk hukommelse fungerer 1888 både som et kuriosum (tre regenter på et år) og som et vendepunkt i, hvordan kejsermagten udøvedes. Historikere diskuterer ofte, hvordan Tysklands udvikling kunne være blevet en anden, hvis Frederik III havde nået at gennemføre reformer i en længere regeringstid — en slags "hvad nu hvis"-diskussion om liberalisering kontra den senere autoritære kurs under Wilhelm II. Mnemonikken "drei Achten, drei Kaiser" lever videre i folkeminder og skoleundervisning som en enkel måde at huske årstallet 1888 på.

Søg efter bogstav