Yehud Medinata: Yehud — jødisk provins i det persiske Achaemeniderige

Yehud Medinata — jødisk provins i det persiske Achaemeniderige: historie, geografisk omfang og overgang fra babylonsk til alexandrinsk herredømme.

Yehud Medinata (aramæisk for Judas stat), ofte kaldet blot Yehud, var en jødisk provins under det persiske Achaemenidiske Rige. Den lå inden for Eber‑Nari's satrapi og omfatter omtrent det område, der tidligere var kernen i det kongerige Juda.

Geografi og omfang

Yehud dækkede hovedsageligt Juda‑højsletten, inkluderende Jerusalem og omliggende byer, samt dele af lavlandet (Shephelah) og Jordandalen. Provinsens areal var mindre end det tidligere kongerige Juda, men svarer nogenlunde til den babyloniske provins Yehud, der blev oprettet efter babylonernes erobringer i slutningen af 600‑tallet f.Kr.

Historisk baggrund og tidsramme

Efter det nybabyloniske riges erobringer (ca. 597 og 586 f.Kr.) blev mange indbyggere ført i eksil til Babylon. Da perserne under Kyros den Store erobrede Babylon (539 f.Kr.), begyndte en ny fase: eksiljøder fik lov til at vende hjem, og en persisk administration etablerede provinsen Yehud. Yehud Medinata var en funktionel enhed i det persiske system fra slutningen af 500‑tallet f.Kr. og fortsatte indtil Alexander den Store erobrede området i 330'erne f.Kr.

Administration og styre

Under Perserriget var Yehud en mellemstor provins med en guvernør (ofte omtalt som en "pehah" eller "governor" i kilderne) og et vist selvstyre i lokale anliggender. Den persiske politik var typisk at lade lokale eliter — herunder ypperstepræsten og fremtrædende familier — stå for religiøse og civile opgaver, så længe skat og loyalitet til Achaemeniderne blev opretholdt. Aramæisk fungerede ofte som administrationssprog, mens hebraisk forblev centralt i religiøse og litterære sammenhænge.

Samfund, religion og kultur

Yehud var i høj grad et jødisk samfund, men det rummede også andre grupper — tidligere indbyggere, indvandrere og møder med naboer som samaritanerne. Perioden er vigtig for opbygningen af det religiøse liv omkring den genopbyggede tempel i Jerusalem (Det andet tempel), som tiltrak både lokale og tilflyttere. Tekster som de bibelske bøger Ezra og Nehemja refererer til begivenheder og embedsmænd i denne periode, og mange af de religiøse reformer og institutioner fra denne tid blev grundlaget for senere jødisk identitet.

Økonomi og dagligliv

Økonomien i Yehud var overvejende agrar: landbrug, vin‑ og olivenproduktion samt husdyrhold var centrale. Som provins i det persiske imperium betalte Yehud skat til centralregeringen, og området indgik i regionale handelsnetværk. Persisk administration og international handel betød også, at varer, penge og administrative skikke fra det brede rige blev kendt i Yehud.

Kilder og arkæologi

Viden om Yehud bygger på en blanding af arkæologiske fund (udgravninger i Jerusalem, Ramat Rachel, Lachish, Arad m.fl.), persiske administrative praksisser og tekster, samt bibelske og andre samtidskilder. Arkæologien viser genopbygning efter den babyloniske ødelæggelse og fortsatte bosættelser gennem den persiske periode.

Afslutning

Yehud Medinata var en vigtig fase i udviklingen af jødisk samfund og religion: en periode med tilbagevenden, genopbygning og tilpasning under fremmed herredømme. Som en del af det persiske Achaemenidiske Rige bidrog Yehud til det kulturelle og administrative mosaik i regionen indtil Alexander den Stores erobringer, der omformede det politiske landskab i Mellemøsten.

Søg efter bogstav