Yehud Medinata: Yehud — jødisk provins i det persiske Achaemeniderige

Yehud Medinata — jødisk provins i det persiske Achaemeniderige: historie, geografisk omfang og overgang fra babylonsk til alexandrinsk herredømme.

Forfatter: Leandro Alegsa

Yehud Medinata (aramæisk for Judas stat), ofte kaldet blot Yehud, var en jødisk provins under det persiske Achaemenidiske Rige. Den lå inden for Eber‑Nari's satrapi og omfatter omtrent det område, der tidligere var kernen i det kongerige Juda.

Geografi og omfang

Yehud dækkede hovedsageligt Juda‑højsletten, inkluderende Jerusalem og omliggende byer, samt dele af lavlandet (Shephelah) og Jordandalen. Provinsens areal var mindre end det tidligere kongerige Juda, men svarer nogenlunde til den babyloniske provins Yehud, der blev oprettet efter babylonernes erobringer i slutningen af 600‑tallet f.Kr.

Historisk baggrund og tidsramme

Efter det nybabyloniske riges erobringer (ca. 597 og 586 f.Kr.) blev mange indbyggere ført i eksil til Babylon. Da perserne under Kyros den Store erobrede Babylon (539 f.Kr.), begyndte en ny fase: eksiljøder fik lov til at vende hjem, og en persisk administration etablerede provinsen Yehud. Yehud Medinata var en funktionel enhed i det persiske system fra slutningen af 500‑tallet f.Kr. og fortsatte indtil Alexander den Store erobrede området i 330'erne f.Kr.

Administration og styre

Under Perserriget var Yehud en mellemstor provins med en guvernør (ofte omtalt som en "pehah" eller "governor" i kilderne) og et vist selvstyre i lokale anliggender. Den persiske politik var typisk at lade lokale eliter — herunder ypperstepræsten og fremtrædende familier — stå for religiøse og civile opgaver, så længe skat og loyalitet til Achaemeniderne blev opretholdt. Aramæisk fungerede ofte som administrationssprog, mens hebraisk forblev centralt i religiøse og litterære sammenhænge.

Samfund, religion og kultur

Yehud var i høj grad et jødisk samfund, men det rummede også andre grupper — tidligere indbyggere, indvandrere og møder med naboer som samaritanerne. Perioden er vigtig for opbygningen af det religiøse liv omkring den genopbyggede tempel i Jerusalem (Det andet tempel), som tiltrak både lokale og tilflyttere. Tekster som de bibelske bøger Ezra og Nehemja refererer til begivenheder og embedsmænd i denne periode, og mange af de religiøse reformer og institutioner fra denne tid blev grundlaget for senere jødisk identitet.

Økonomi og dagligliv

Økonomien i Yehud var overvejende agrar: landbrug, vin‑ og olivenproduktion samt husdyrhold var centrale. Som provins i det persiske imperium betalte Yehud skat til centralregeringen, og området indgik i regionale handelsnetværk. Persisk administration og international handel betød også, at varer, penge og administrative skikke fra det brede rige blev kendt i Yehud.

Kilder og arkæologi

Viden om Yehud bygger på en blanding af arkæologiske fund (udgravninger i Jerusalem, Ramat Rachel, Lachish, Arad m.fl.), persiske administrative praksisser og tekster, samt bibelske og andre samtidskilder. Arkæologien viser genopbygning efter den babyloniske ødelæggelse og fortsatte bosættelser gennem den persiske periode.

Afslutning

Yehud Medinata var en vigtig fase i udviklingen af jødisk samfund og religion: en periode med tilbagevenden, genopbygning og tilpasning under fremmed herredømme. Som en del af det persiske Achaemenidiske Rige bidrog Yehud til det kulturelle og administrative mosaik i regionen indtil Alexander den Stores erobringer, der omformede det politiske landskab i Mellemøsten.

Historie

Der er ikke fuldstændig enighed om de nøjagtige tidspunkter for babylonisk og persisk styre. Andre datoer er plausible.

År

Begivenhed

587 FVT.

Babyloniernes erobring af Jerusalem; anden deportation (første deportation i 597); Gedalja indsættes som guvernør i Mizpa

582? BCE

Mordet på Gedalja; flygtninge flygter til Egypten; tredje deportation til Babylon

562 FVT.

Jekonja, konge af Juda, deporteret og fængslet i Babylon i 597, løsladt; forbliver i Babylon

539 FVT.

Kyros den Store (Kyros II, regerede ca. 550-530 fvt.) erobrer Babylon

538 FVT.

"Cyrus' erklæring", der tillader jøderne at vende tilbage til Jerusalem

530 FVT.

Cambyses II (regerede 530-522 fvt.) efterfølger Kyros

525 FVT.

Kambyses erobrer Egypten

522 FVT.

Darius I (regerede 522-486 fvt.) efterfølger Cambyses

521 FVT.

Forhandlinger i Babylon mellem Darius og de landsforviste jøder

520 FVT.

Zerubbabels tilbagevenden til Jerusalem som guvernør over Yehud og Josua som ypperstepræst

520-515 FVT.

Genopbygningen af templet (Det andet tempel)

458? BCE

Ezras ankomst til Jerusalem (7. år af Artaxerxes I's regeringstid, konge 465-424 fvt.)

445/444 FVT.

Nehemias ankomst til Jerusalem (20. år af Artaxerxes I's regeringstid)

397? BCE

(muligt)

Ezras ankomst til Jerusalem (7. år af Artaxerxes II's regeringstid, konge 404-358 fvt.)

333/332 FVT.

Alexander den Store erobrer Perserrigets Middelhavsprovinser; begyndelsen på den hellenistiske tidsalder

Relaterede sider

  • Judea (romersk provins)


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3