William Harvey: Den engelske læge, der beskrev blodets kredsløb

William Harvey — den engelske læge der opdagede blodets kredsløb; hans banebrydende forskning ændrede medicin. Læs om livet, opdagelsen og hans arv.

Forfatter: Leandro Alegsa

13-02-2026

William Harvey var en engelsk læge. Han blev født i Folkestone, Kent, England den 1. april 1573. Han var den første til at forklare, hvordan blodet blev flyttet gennem kroppen af hjertet. Han døde den 3. juni 1657 i Roehampton.

Et hospital i Ashford, Kent, er opkaldt efter Harvey. Han gik på The King's School, Canterbury, og derefter på Gonville and Caius College, Cambridge. Derefter gik han på universitetet i Padova, hvor han blev færdiguddannet i 1602.

Da Harvey vendte tilbage til England, giftede han sig med Elizabeth Browne, datter af Elizabeth I's kongelige læge. Han blev læge på St. Bartholomew's Hospital i London fra 1609 til 1643.

Uddannelse og tidlige påvirkninger

I Padova studerede Harvey under anerkendte anatomer og lærte systematisk dissektion og observationsteknikker, som var almindelige ved de italienske medicinske skoler. Blandt disse lærere var Hieronymus Fabricius, kendt for sine undersøgelser af veneklapper, hvis arbejde senere fik betydning for Harveys egne eksperimenter.

Opdagelsen af blodets kredsløb

Harveys vigtigste bidrag var den systematiske forklaring af blodets kredsløb. Gennem en række eksperimenter — herunder dissektioner af dyr, brug af ligaturer på blodkar og omhyggelige anatomiske observationer — viste han, at blodet cirkulerer i et sammenhængende kredsløb, pumpet rundt af hjertet. Han beregnede også, at den mængde blod, der passerer gennem hjertet, er langt større, end hvad der kunne dannes og forbruges i leveren, som den daværende galeniske teori hævdede.

Publikation og virkning

I 1628 offentliggjorde Harvey sit hovedværk De Motu Cordis et Sanguinis in Animalibus (om hjertets og blodets bevægelse hos dyr). Bogen fremlagde hans eksperimentelle beviser og teorien om et lukket kredsløb, og den bragte et markant skift i medicinsk forståelse. Hans tilgang var præget af omhyggelig observation, logisk argumentation og brug af kvantitative beregninger — træk, der bidrog til rationaliseringen af moderne fysiologi.

Metoder og videnskabelig betydning

Han brugte ligaturer (indsnøring af blodkar) til at demonstrere retningen af blodstrømmen og virkningen af veneklapper.
Han udførte omfattende sammenlignende anatomiske undersøgelser på dyr for at eftervise sine hypoteser.
Hans arbejde udfordrede lange stående idéer fra Galen og åbnede vejen for en mere eksperimentel og empirisk medicin.

Modtagelse og arv

På trods af indledende skepsis fra nogle samtidige blev Harveys opdagelser gradvist accepteret og fik enorm betydning for udviklingen af moderne medicin og kardiologi. Hans metode — kombinationen af eksperiment, observation og matematisk ræsonnement — regnes i dag som et tidligt eksempel på videnskabelig metode i biomedicinsk forskning.

Harveys navn lever videre i navngivninger som hospitalet i Ashford samt i den løbende omtale af hans arbejde i medicinske historiebøger og universitetsundervisning. Hans arbejde markerer et af de store brud med middelalderlig medicinsk tænkning og banede vej for senere opdagelser om kredsløbets præcise anatomi og fysiologi.

Kredsløbssystemet

William Harvey er berømt for sin idé om, at blodet pumpes rundt i kroppen af hjertet. Han var den første til at beskrive kredsløbet og dets egenskaber korrekt og detaljeret. Nogle få mænd kendte til den mindre cirkulation af blodet gennem lungerne, men deres arbejde gik tabt. Et teologisk værk fra det 16. århundrede med titlen Cristianismi restitutio blev skrevet af Miguel Serveto. Efter at han var blevet brændt på bålet for kætteri (af Calvin), blev hans bog ødelagt. Tre eksemplarer overlevede. Halvandet århundrede senere, længe efter Harvey, bemærkede nogen, at han havde sagt noget om, at blodet cirkulerer.

Harvey offentliggjorde sine opdagelser om kredsløbssystemet i 1616 under en række forelæsninger (hans forelæsningsnoter eksisterer stadig). Han skrev en bog (Exercitatio Anatomica de Motu Cordis et sanguinis in Animalibus) om det i 1628. Han sagde, at blodet blev pumpet rundt i kroppen i et lukket system. Blodet blev pumpet af hjertet gennem kroppen, inden det kom tilbage til hjertet for at gentage processen. Dette gik imod det, man dengang troede, at det var sandt.

Den romerske læge Galen mente, at der var to systemer i kroppen, der havde med blod at gøre. Dengang troede man, at det mørkerøde blod i blodårerne kom fra leveren, og at det klart røde blod i blodårerne kom fra hjertet. Man mente, at leveren og hjertet lavede blodet, og at det blev brugt af de dele af kroppen, som det blev pumpet til.

Harvey fik sine ideer ved at dissekere menneskekroppe. Harvey fandt ud af, at leveren skulle producere 540 pund blod hver time, hvis Galen skulle have ret. Dette viste ham, at blodet ikke blev brugt op. Det blev genbrugt af kroppen. Han sagde, at blodet strømmede gennem hjertet i to sløjfer. Den ene løkke gik til lungerne og fik ilt. Den anden løkke gik til organerne og kropsvævet og gav dem ilten. Han sagde, at hjertet blot var en pumpe, der pumpede blodet rundt i kroppen.

Spørgsmål og svar

Q: Hvem var William Harvey?

A: William Harvey var en engelsk læge, som forklarede, hvordan blodet blev transporteret gennem kroppen af hjertet.

Q: Hvornår og hvor blev William Harvey født?

A: William Harvey blev født den 1. april 1573 i Folkestone, Kent, England.

Q: Hvor blev William Harvey uddannet fra universitetet?

A: William Harvey dimitterede fra universitetet i Padua i 1602.

Q: Hvem giftede William Harvey sig med?

A: William Harvey giftede sig med Elizabeth Browne, datter af Elizabeth I's kongelige læge.

Q: Hvor arbejdede William Harvey som læge?

A: William Harvey arbejdede som læge på St. Bartholomew's Hospital i London fra 1609 til 1643.

Q: Hvornår døde William Harvey?

A: William Harvey døde den 3. juni 1657 i Roehampton.

Q: Er der et hospital opkaldt efter William Harvey?

A: Ja, der er et hospital i Ashford, Kent, som er opkaldt efter William Harvey.