William Saroyan – armensk-amerikansk forfatter og dramatiker (1908–1981)
William Saroyan – armensk-amerikansk forfatter og dramatiker, berømt for skuespil og noveller om immigrantliv og Depression-era Fresno, livlig, menneskelig litteratur.
William Saroyan (armensk: Վիլյամ Սարոյան) (31. august 1908 – 18. maj 1981) var en amerikansk forfatter og dramatiker med rødder i en armensk immigrantfamilie. Han skrev et stort antal skuespil, noveller, romaner og artikler, ofte med temaer hentet fra sin fattige opvækst som søn af armenske indvandrere. Hans varme, humoristiske og medfølende skildringer af almindelige menneskers liv gjorde ham populær, især i tiden omkring den store depression. Mange af hans fortællinger foregår i eller omkring Fresno, et centrum for armensk-amerikanere i Californien; flere gange giver han byen et fiktivt navn i sine værker.
Liv og karriere
Saroyan voksede op i beskedne kår i Fresno, hvor familien oplevede de økonomiske og sociale udfordringer, som prægede mange immigrantfamilier i begyndelsen af det 20. århundrede. Han forlod skolegangen tidligt og havde forskellige småjobs, men begyndte allerede som ung at skrive historier og skuespil. Hans tidlige arbejder blev bragt i aviser og tidsskrifter, og hans direkte, ofte lyriske sprog formidlede både humor og medfølelse for de personer, han skildrede.
Værker og temaer
Saroyan var produktiv og alsidig: han skrev korte historier, romaner, skuespil, essays og filmmanuskripter. Blandt hans bedst kendte titler er skuespillet The Time of Your Life, romanen og filmmanuskriptet The Human Comedy samt novellesamlinger og fortællinger som My Name Is Aram og The Daring Young Man on the Flying Trapeze. Hans prosa er kendetegnet ved en enkel, direkte stil, rytmisk gentagelse, levende dialog og en grundlæggende tro på menneskets værdighed og varme, selv under fattige eller håbløse forhold.
De gennemgående temaer i Saroyans forfatterskab omfatter immigrantoplevelsen, familie- og fællesskabets betydning, barnlig undren, menneskelig værdighed og en skarpsindig blanding af melankoli og komik. Han fejrede ofte dagligdags heltemod — de små venlige handlinger og menneskers ukuelige håb — og hans figurer er oftest almindelige mennesker, ikke store historiske helte.
Stil og betydning
Saroyans sprog er ofte blevet beskrevet som både folkeligt og poetisk: korte sætninger, klare billeder og en samtalende tone, der gør hans tekster lette at læse, men alligevel følelsesmæssigt stærke. Han havde betydelig indflydelse på skildringen af armensk‑amerikansk liv og på amerikansk litteratur i det 20. århundrede generelt. Hans værker er blevet iscenesat og filmatiseret i flere lande og oversat til mange sprog.
Arv
William Saroyan efterlod sig et stort forfatterskab, der fortsat læses og opføres. Han regnes for en vigtig stemme i både amerikansk og armensk‑amerikansk litteratur, især for sin menneskelige, humoristiske og medfølende tilgang til fortælling. Hans skildringer af tilhørsforhold, sorg og glæde gør ham fortsat relevant for læsere, der søger varme og indsigt i menneskelige relationer.
Da han blev spurgt, hvordan man siger hans navn, fortalte han til The Literary Digest: "På armensk hedder det sor-row'yan, med accent på række. I Amerika udtales det forkert med... 'roy'."
Livet
Saroyan blev født i Fresno, Californien, som søn af en armensk immigrant. Hans far flyttede til New Jersey i 1905 - han var en lille vinbonde, der var uddannet som presbyteriansk præst. På et tidspunkt blev hans far tvunget til at tage arbejde som landarbejder, og han døde i 1911. I en alder af fire år blev William Saroyan anbragt på Fred Finch Orphanage i Oakland, Californien, sammen med sin bror og søster - en oplevelse, som han senere beskrev i sit forfatterskab. Fem år senere blev familien genforenet i Fresno, hvor hans mor, Takoohi, havde fået arbejde på et konservesfabrik.
Citater
- "Forfatteren er en åndelig anarkist, som ethvert menneske er det i sin sjæls dybeste dybde. Han er utilfreds med alt og alle. Forfatteren er alles bedste ven og eneste sande fjende - den gode og store fjende. Han hverken går med mængden eller jubler med dem. Den forfatter, der er forfatter, er en oprører, der aldrig stopper." (fra The William Saroyan Reader, 1958)
- "Jeg ville gerne se enhver magt i verden ødelægge denne race, denne lille stamme af ubetydelige mennesker, hvis krige alle er blevet udkæmpet og tabt, hvis bygninger er smuldret, hvis litteratur er ulæst, musik er uhørt, og bønner er ikke længere besvaret. Værsgo, ødelæg Armenien. Se, om De kan gøre det. Send dem ud i ørkenen uden brød og vand. Brænd deres hjem og kirker ned. Og se så, om de ikke vil grine, synge og bede igen. For når to af dem mødes et sted i verden, så se, om de ikke vil skabe et nyt Armenien."
Søge