William Marshal (1147–1219) — Engelsk ridder, 1. jarl af Pembroke og regent

William Marshal (1147–1219): legendarisk engelsk ridder, 1. jarl af Pembroke og regent — tjente fem konger, kendt for kampfærdighed, loyalitet, diplomati og opstigning fra jordløs til stormand.

Forfatter: Leandro Alegsa

William Marshal, 1. jarl af Pembroke (ca. 1147 - 14. maj 1219), undertiden kaldet William, the Marshal eller "the Marshal", var en "engelsk" ridder, der tjente fem konger. Han var regent af England i en periode under Edward III's barndom. I sin tid var han måske en af de vigtigste personer i monarkiet ved siden af selve kongefamilien. Han var kendt for sine overlegne kampfærdigheder, sin fortsatte loyalitet over for sine konger og sine store evner inden for diplomati. Marshal begyndte sit liv som en "jordløs" ridder for at blive jarl af Pembroke og en af landets rigeste mænd.

Bemærkning om regentskab: Det ovenstående link til Edward III' er ikke korrekt i indholdet — William Marshal var regent for den unge Henry III efter kong Johan I's død. Han fungerede som kongerigets formelle beskytter og leder af regeringen i årene 1216–1219, indtil Henry III nåede større myndighed.

Tidlige år og opstigning

William var søn af John FitzGilbert (kaldet "the Marshal"), en forholdsvis beskeden normannisk adelsmand. Som ung blev William sendt til hoffet hos en fremtrædende herre for at skole sig i ridderlige færdigheder, turneringer og hofetikette. Han opnåede ry som en dygtig turneringskæmper, hvilket var en vigtig vej til både indtægt og ry i perioden. Gennem dygtighed i kamp og tro tjeneste for forskellige kongelige beskyttere steg hans indflydelse gradvist.

Tjeneste under fem konger og ægteskab

William tjente først under Henrik II og hans søn, den unge Henrik (Henry the Young King), og fortsatte sit virke under Richard I og Johan (John). Hans evne til både at kæmpe og føre forhandlinger gjorde ham særdeles værdifuld for kronen. Et vendepunkt i hans karriere kom gennem ægteskab: han giftede sig med Isabel de Clare, en betydelig arvtagerske i både England, Wales og Irland. Gennem dette ægteskab blev han jarl af Pembroke og en af de mest magtfulde jordejere i landet.

Politisk rolle, konflikt og forsoning

William Marshal er kendt for at have forsøgt at mægle mellem krongodsets krav og stormændenes ønsker i en periode præget af konflikt, især op til og efter Magna Carta i 1215. Han blev berømt for sin loyalitet — men også for sin evne til pragmatisk at skifte holdning, når det tjente rigets stabilitet. Da kong Johan mistede meget af sin støtte og døde i 1216, stod landet i fare for udenlandsk indblanding og borgerkrig. William samlede de tro væbnere omkring den unge Henry III, sikrede kronens position og arbejdede for at stabilisere landet.

Som militær leder ledede han kongemagten i flere vigtige felthold, herunder felttogene mod invasionen støttet af den franske prins Louis. Hans indsats ved sejre som dem, der vendte udviklingen i 1217, var afgørende for at sikre den engelske krones overlevelse.

Regentskab, død og eftermæle

Som regent (og "protector") i årene efter 1216 organiserede William administrationen, forsvarede riget militært og sørgede for, at den unge konges styre fik en stabil begyndelse. Han døde den 14. maj 1219 og blev begravet i Temple Church i London. Hans politiske og militære indsats i denne kaotiske periode gjorde ham til en central skikkelse i overgangen fra Johan til Henry III.

Kort efter hans død bestilte hans ældste søn, William Marshal II, en biografi om sin fars liv. Denne midelnormanniske levnedsbeskrivelse — ofte kaldet "L'Histoire de Guillaume le Maréchal" — fremhæver hans dyder og bedrifter. Selv om biografer ofte forskønner deres emner, er mange af de begivenheder i Vilhelms liv, der nævnes i denne bog, tydeligt dokumenteret andre steder i historiske optegnelser. Biografien er i dag en af de vigtigste kilder til viden om hans karriere og om ridderkulturens praksis i det 12. og 13. århundrede.

William Marshal huskes som et forbillede på middelalderlig ridderlighed: en mand, der kombinerede kampdygtighed, taktisk sans og politisk fingerspidsfornemmelse, og som spillede en nøglerolle i at bevare det engelske monarki i en af dets mest usikre perioder.

Gravmæle over William Marshals grav i Temple Church, LondonZoom
Gravmæle over William Marshals grav i Temple Church, London

Barndom

William Marshal's far var John Marshal, kaldet John the Marshal. Han var herre over Newbury Castle i County Berkshire i England. Da William var en ung dreng, var der en voldsom borgerkrig i England mellem kong Stephen, barnebarn af William I, også kaldet William Erobreren, og Henry I's datter, kejserinde Matilda. Da Vilhelm I døde, mente både Stephen og Matilda, at de var den sande efterfølger til kronen. Denne periode i historien var kendt som Anarkiets tid, fordi der var meget lovløshed og vold i kongeriget. Mange baroner og jarls "skiftede side", når det gavnede dem at gøre det, og John Marshal var ingen undtagelse. Først lovede han kong Stefan sin troskab eller loyalitet, men senere ændrede han den til kejserinde Matilda. Denne handling var med til at vende skuden i borgerkrigen.

Tidligt liv som ridder

I en tidlig alder blev William sendt til William de Tancarville for at lære ridderfærdigheder. Han blev slået til ridder i 1166. Derefter krydsede han kanalen til Normandiet og kom til at tjene under sin onkel, Patrick, jarlen af Salisbury. Han kæmpede i Ponthieu i 1168, da hans onkel blev dræbt i stor undertal, og William blev taget til fange. Marshal's store dygtighed og tapperhed blev bemærket, og han blev løskøbt af dronning Eleanor af England.

Som ung voksen deltog Marshal i mange turneringer. Det var konkurrencer og simulerede (efterlignede) krige, hvor riddere konkurrerede om store præmier. Turneringer var en mulighed for en ridder for at erhverve værdifulde ejendele som f.eks. penge, en hest, rustning og våben. De var farlige, og det var ikke usædvanligt, at en ridder blev dræbt under en turnering.

William og Henry, den unge konge

William var blevet en meget dygtig ridder, og efter sin ramsomhed blev han en del af Henrik II's husstand og lærte mænd at kæmpe. Han blev vejleder, værge, beskytter og ven af Henrik II's søn, som historisk set er kendt som Henrik den unge konge. Da den unge Henrik blev kronet, fik Marshal til opgave at tjene ham som kaptajn for vagten og chef for ridderne. Det var Marshal, der skulle være ridder for den unge kong Henrik. Marshal ledsagede også den unge Henrik på mange turneringer. I 1173 skændtes den unge Henrik med sin far. Han ønskede at overtage Englands trone, selv om hans far stadig var i live. Han forlod England og tog sin bror Richard med sig til sin mors landområder i Aquitanien. I 1174 sluttede Henrik 2. og hans søn fred. Vilhelm fortsatte med at vinde berømmelse i turneringer. Den unge konge blev syg og døde af en pludselig sygdom på Martel den 11. juni 1183.

På korstog og i kamp under Henrik II

På sit dødsleje beordrede den unge Henrik Marskal til at tage på korstog på hans vegne. Med Henrik II's tilladelse tog William på korstog i to år, og hans overlegne kampfærdigheder blev anerkendt af tempelridderne. Da han vendte tilbage, tog Henrik II ham straks til nåde og gjorde ham til et medlem af sit hushold. Marshal kæmpede derefter for Henrik II mod den franske kong Ludvig VII af Frankrig og i skænderier mod Henrys andre sønner, der nu var i oprør.

Richard (kaldet Løvehjerte) var Henrik 2.s anden søn, og han ville også gerne være konge af England og ville ikke vente, til hans far døde. Efter en skænderi kom Marshal på Richard og i stedet for at dræbe ham, dræbte han hans hest. Kort tid efter blev Henrik II syg og trak sig tilbage til Chinon, hvor han døde i 1189.

Vilhelm med Richard I

Richard glemte ikke Marshal's modige og loyale handling, og da han blev konge, tog han Marshal med i kamp mod den franske konge. Efter et stykke tid besluttede Richard at tage på korstog og efterlod Marshal i England som justiciar af England, der handlede for kongen i hans fravær og var formand for kongens domstole under hans fravær.

Richard I bekræftede sin fars løfte til Vilhelm og gav ham arvingen af grevskabet Pembroke, Striguil og de tilhørende landejendomme, som Henry II havde lovet ham kort før Henrys død. Marshal blev med det samme en af de rigeste mænd i kongeriget. Han erhvervede ejendom i fire lande.

Marshal kæmpede tappert for Richard mod den franske konge og var med, da fredstraktaten blev indgået. I 1199 blev kong Richard såret og døde af sine sår. På det tidspunkt opstod der endnu en strid om, hvem der skulle være den næste konge af England, Arthur eller John.

Geoffrey II, hertug af Bretagne, var en anden søn af Henrik II og ville have været den næste i rækken til at blive konge, men han døde enten den 19. eller 21. august 1186 i en alder af 27 år. Den mest almindelige version er, at han blev trampet ihjel under en ridderturnering. Geoffrey fik en søn, Arthur I, som blev den næste hertug af Bretagne. Arthur mente, at han også var arving til Englands trone. Marshal mente, at John, Geoffreys bror, som bror til kong Richard, og i overensstemmelse med normannisk skik, skulle blive den næste konge. Det blev afgjort til Johns fordel, og han blev den næste konge af England.

William og kong John

William kæmpede sammen med kong John, og efter nogen tid gjorde John William til marskal af England. Kong John var en mand, som mange af hans baroner og jarls ikke kunne lide. Det vidste han godt og mistroede dem. Da Marshal tog over for at beskytte sine lande i Irland, fik kongen ham til at give en af sine sønner som gidsel for at sikre sig, at Marshal ikke var illoyal over for ham. Kong John tog nogle gange landområder fra Marshal og andre gange gav han dem tilbage. Der var stridigheder hele vejen igennem kong Johns regeringstid, men Marshal forblev loyal over for kongen hele tiden.

Kong John døde den 18. oktober 1216. På det tidspunkt var hans søn, Henrik III, for ung til at regere kongeriget. Marshal blev udnævnt som regent for Henrik III for at træffe beslutninger på Henrys vegne, indtil han blev myndig.

Vilhelm og Henrik III

Marshal var ret gammel på det tidspunkt, men han styrede Henrik III's anliggender som regent og kæmpede endda i slaget ved Lincoln. Han var omkring 70 år gammel. Den 14. maj 1219 døde Marshal i Caversham.

William Marshal's død

Da han vidste, at han var døende, tog han en tempelridderkåbe på, og efter sin død blev han begravet i Temple Church i London. William Marshal's billede kan stadig ses i Temple Church i London med hans søn ved siden af ham.

Spørgsmål og svar

Q: Hvem var William Marshal?



A: William Marshal var en ridder, der tjente fem konger og blev jarl af Pembroke.

Q: Hvad var William Marshal kendt for?



A: William Marshal var kendt for sine kampevner, loyalitet over for sine konger og diplomatiske evner.

Q: Var William Marshal en velhavende mand?



A: Ja, William Marshal blev en af de rigeste mænd i landet.

Q: Hvem bestilte en biografi om William Marshals liv efter hans død?



A: William Marshal II, hans ældste søn, bestilte en biografi om sin fars liv.

Q: Er biografien om William Marshal helt nøjagtig?



A: Selvom biografer ofte pynter på deres emner, er mange af de begivenheder i Williams liv, der nævnes i biografien, tydeligt registreret i historiske optegnelser.

Q: Fungerede William Marshal som regent af England?



A: Ja, William Marshal fungerede som regent af England i Edward III's barndom.

Q: Hvor vigtig var William Marshal i sin samtid?



A: William Marshal var måske en af de vigtigste personer i monarkiet ved siden af selve den kongelige familie.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3