William Marshal (1147–1219) — Engelsk ridder, 1. jarl af Pembroke og regent

William Marshal's far var John Marshal, kaldet John the Marshal. Han var herre over Newbury Castle i County Berkshire i England. Da William var en ung dreng, var der en voldsom borgerkrig i England mellem kong Stephen, barnebarn af William I, også kaldet William Erobreren, og Henry I's datter, kejserinde Matilda. Da Vilhelm I døde, mente både Stephen og Matilda, at de var den sande efterfølger til kronen. Denne periode i historien var kendt som Anarkiets tid, fordi der var meget lovløshed og vold i kongeriget. Mange baroner og jarls "skiftede side", når det gavnede dem at gøre det, og John Marshal var ingen undtagelse. Først lovede han kong Stefan sin troskab eller loyalitet, men senere ændrede han den til kejserinde Matilda. Denne handling var med til at vende skuden i borgerkrigen.

I en tidlig alder blev William sendt til William de Tancarville for at lære ridderfærdigheder. Han blev slået til ridder i 1166. Derefter krydsede han kanalen til Normandiet og kom til at tjene under sin onkel, Patrick, jarlen af Salisbury. Han kæmpede i Ponthieu i 1168, da hans onkel blev dræbt i stor undertal, og William blev taget til fange. Marshal's store dygtighed og tapperhed blev bemærket, og han blev løskøbt af dronning Eleanor af England.

Som ung voksen deltog Marshal i mange turneringer. Det var konkurrencer og simulerede (efterlignede) krige, hvor riddere konkurrerede om store præmier. Turneringer var en mulighed for en ridder for at erhverve værdifulde ejendele som f.eks. penge, en hest, rustning og våben. De var farlige, og det var ikke usædvanligt, at en ridder blev dræbt under en turnering.

William var blevet en meget dygtig ridder, og efter sin ramsomhed blev han en del af Henrik II's husstand og lærte mænd at kæmpe. Han blev vejleder, værge, beskytter og ven af Henrik II's søn, som historisk set er kendt som Henrik den unge konge. Da den unge Henrik blev kronet, fik Marshal til opgave at tjene ham som kaptajn for vagten og chef for ridderne. Det var Marshal, der skulle være ridder for den unge kong Henrik. Marshal ledsagede også den unge Henrik på mange turneringer. I 1173 skændtes den unge Henrik med sin far. Han ønskede at overtage Englands trone, selv om hans far stadig var i live. Han forlod England og tog sin bror Richard med sig til sin mors landområder i Aquitanien. I 1174 sluttede Henrik 2. og hans søn fred. Vilhelm fortsatte med at vinde berømmelse i turneringer. Den unge konge blev syg og døde af en pludselig sygdom på Martel den 11. juni 1183.

På sit dødsleje beordrede den unge Henrik Marskal til at tage på korstog på hans vegne. Med Henrik II's tilladelse tog William på korstog i to år, og hans overlegne kampfærdigheder blev anerkendt af tempelridderne. Da han vendte tilbage, tog Henrik II ham straks til nåde og gjorde ham til et medlem af sit hushold. Marshal kæmpede derefter for Henrik II mod den franske kong Ludvig VII af Frankrig og i skænderier mod Henrys andre sønner, der nu var i oprør.

Richard (kaldet Løvehjerte) var Henrik 2.s anden søn, og han ville også gerne være konge af England og ville ikke vente, til hans far døde. Efter en skænderi kom Marshal på Richard og i stedet for at dræbe ham, dræbte han hans hest. Kort tid efter blev Henrik II syg og trak sig tilbage til Chinon, hvor han døde i 1189.

Richard glemte ikke Marshal's modige og loyale handling, og da han blev konge, tog han Marshal med i kamp mod den franske konge. Efter et stykke tid besluttede Richard at tage på korstog og efterlod Marshal i England som justiciar af England, der handlede for kongen i hans fravær og var formand for kongens domstole under hans fravær.

Richard I bekræftede sin fars løfte til Vilhelm og gav ham arvingen af grevskabet Pembroke, Striguil og de tilhørende landejendomme, som Henry II havde lovet ham kort før Henrys død. Marshal blev med det samme en af de rigeste mænd i kongeriget. Han erhvervede ejendom i fire lande.

Marshal kæmpede tappert for Richard mod den franske konge og var med, da fredstraktaten blev indgået. I 1199 blev kong Richard såret og døde af sine sår. På det tidspunkt opstod der endnu en strid om, hvem der skulle være den næste konge af England, Arthur eller John.

Geoffrey II, hertug af Bretagne, var en anden søn af Henrik II og ville have været den næste i rækken til at blive konge, men han døde enten den 19. eller 21. august 1186 i en alder af 27 år. Den mest almindelige version er, at han blev trampet ihjel under en ridderturnering. Geoffrey fik en søn, Arthur I, som blev den næste hertug af Bretagne. Arthur mente, at han også var arving til Englands trone. Marshal mente, at John, Geoffreys bror, som bror til kong Richard, og i overensstemmelse med normannisk skik, skulle blive den næste konge. Det blev afgjort til Johns fordel, og han blev den næste konge af England.

William kæmpede sammen med kong John, og efter nogen tid gjorde John William til marskal af England. Kong John var en mand, som mange af hans baroner og jarls ikke kunne lide. Det vidste han godt og mistroede dem. Da Marshal tog over for at beskytte sine lande i Irland, fik kongen ham til at give en af sine sønner som gidsel for at sikre sig, at Marshal ikke var illoyal over for ham. Kong John tog nogle gange landområder fra Marshal og andre gange gav han dem tilbage. Der var stridigheder hele vejen igennem kong Johns regeringstid, men Marshal forblev loyal over for kongen hele tiden.

Kong John døde den 18. oktober 1216. På det tidspunkt var hans søn, Henrik III, for ung til at regere kongeriget. Marshal blev udnævnt som regent for Henrik III for at træffe beslutninger på Henrys vegne, indtil han blev myndig.

Marshal var ret gammel på det tidspunkt, men han styrede Henrik III's anliggender som regent og kæmpede endda i slaget ved Lincoln. Han var omkring 70 år gammel. Den 14. maj 1219 døde Marshal i Caversham.

Da han vidste, at han var døende, tog han en tempelridderkåbe på, og efter sin død blev han begravet i Temple Church i London. William Marshal's billede kan stadig ses i Temple Church i London med hans søn ved siden af ham.