Vand (2HO, HOH) dækker 70-75 % af Jordens overflade i flydende og fast form (is) og findes i atmosfæren som damp. Det er det hyppigst forekommende molekyle på jordens overflade.

Ved stuetemperatur er det en næsten farveløs, smags- og lugtfri væske. Mange stoffer opløses i vand, og det betragtes almindeligvis som det universelle opløsningsmiddel; derfor er vand i naturen og i brug sjældent rent og kan have nogle andre egenskaber end i laboratoriet. Men der er mange forbindelser, der er stort set, hvis ikke helt uopløselige i vand. Vand er det eneste almindelige, rene stof, der findes naturligt i alle tre stoftilstande - for andre stoffer, se Kemiske egenskaber.

Rent vand er smagløst. Det er de andre kemikalier i vandet, der kan give vandet en smag.

Forekomst og fordeling

Jordens vand} findes som havvand, ferskvand i søer og floder, grundvand samt som is i gletsjere og polarområder og som vanddamp i atmosfæren. Hvor meget vand, der er let tilgængeligt for mennesker, er meget mindre end den samlede mængde: størstedelen af jordens vand er saltvand i oceanerne, og en stor del af det ferske vand er bundet i is og sne. Kun en lille brøkdel er frit tilgængelig i søer og floder.

Fysiske egenskaber

  • Tilstandsformer: Vand forekommer naturligt som væske, fast stof (is) og gas (damp).
  • Kogepunkt og frysepunkt: Ved 1 atmosfærisk tryk koger rent vand ved ca. 100 °C og fryser ved 0 °C.
  • Tæthed og densitetsanomali: Vand har sin maksimale tæthet ved ca. 4 °C. Når det fryser til is, bliver det lettere end flydende vand, derfor flyder is.
  • Specifik varmekapacitet: Vand har høj varmekapacitet (ca. 4,18 J g−1 K−1), hvilket betyder, at det kan optage eller afgive meget varme uden store temperaturændringer. Det bidrager til moderering af klima og temperatur i levende organismer.
  • Overfladespænding og kohæsion: Kraftige hydrogenbindinger giver vand høj overfladespænding, hvilket forklarer fænomenet med dråbedannelse og kapillærvirkning i små rør og plantevæv.
  • Elektrisk dielektrikum: Vand har en høj dielektrisk konstant (omkring 78,5 ved 20 °C), hvilket gør det velegnet til at stabilisere ioner og opløse polære stoffer.

Kemiske egenskaber

  • Molekylstruktur og polaritet: Vand (H2O) er et polært molekyle med en vinklet struktur. Oxygenatomet trækker elektronpar mod sig, hvilket giver en delvis negativ ladning ved oxygen og delvis positiv ved hydrogen. Denne polaritet muliggør stærke hydrogenbindinger mellem vandmolekyler.
  • Amfotært stof: Vand kan både afgive og optage protoner (H+), dvs. det kan opføre sig som både syre og base. I ren vand foregår autodissociation: 2 H2O ⇌ H3O+ + OH−, med ionproduktet Kw ≈ 1,0×10−14 ved 25 °C. Rent vand har pH ≈ 7 ved 25 °C.
  • Opløsningsevne: På grund af sin polaritet opløser vand mange salte, syrer og baser samt mange polære organiske forbindelser. Det er derfor et fremragende opløsningsmiddel i biologiske og kemiske processer.
  • Redox og spaltning: Vand kan deltage i redoxreaktioner og kan spaltes til brint og oxygen ved stærk elektrolyse eller ved høje temperaturer/kemisk spaltning. Vand reagerer også med mange reagenser i hydrolyse-reaktioner.

Renhed, smag og opløste stoffer

Rent vand er praktisk talt smagløst, farveløst og lugtfrit. I naturen og i forsyningsvand findes dog ofte opløste mineraler og sporstoffer, som giver smag og andre egenskaber:

  • Hårdhed: Calcium- og magnesiumioner giver "hårdt" vand, der kan danne kalkaflejringer på varme overflader.
  • Smagsgivende ioner: Smag kan påvirkes af ioner som natrium, chlorid, sulfat, jern eller mangan samt af klor, der ofte bruges til desinfektion i vandværker.
  • Forurening: Organiske stoffer, tungmetaller, pesticider og mikroorganismer kan forringe vandkvaliteten og gøre det sundhedsskadeligt uden forbehandling.

Betydning for liv og klima

Vand er essentielt for alt kendt liv. Det fungerer som reaktionsmedium for biokemiske processer, transportmiddel for næringsstoffer og affaldsstoffer i organismer og økosystemer samt som temperaturregulator gennem fordampning og varmekapacitet. På globalt plan er vandets kredsløb — fordampning, kondensation, nedbør, opsamling og afstrømning — centralt for klima, jordbundens frugtbarhed og økosystemernes funktion.

Anvendelser og behandling

Vand bruges til drikkevand, landbrug, industri, energi (f.eks. vandkraft og køling), hygiejne og rekreation. For at gøre naturligt vand sikkert til drikke behandles det ofte ved filtrering, desinfektion, kemisk justering af pH og fjernelse af partikler og opløste forurenende stoffer.

Bemærk: Mange detaljer om vandets egenskaber afhænger af temperatur, tryk og sammensætningen af opløste stoffer. I laboratoriet kan man studere næsten rent vand, men i praksis er naturens vand sjældent kemisk rent.