Wannsee-konferencen var et møde mellem ledende medlemmer af den tyske nazistiske regering. Den blev afholdt i Berlin-forstaden Wannsee den 20. januar 1942. Konferencen skulle fortælle lederne af de ministerier, der beskæftigede sig med jøder, at Adolf Eichmann var blevet sat til at lede "den endelige løsning af det jødiske spørgsmål" (på tysk: "die Endlösung der Judenfrage"). Det forventedes, at de ville give planen deres fulde støtte. Heydrich fremlagde en plan for fjernelse af den jødiske befolkning i Europa og Fransk Nordafrika (Marokko, Algeriet og Tunesien) til de tyskbesatte områder i Østeuropa. De mennesker, der var raske, ville blive sat til at arbejde på vejbygningsprojekter. Det var forventet, at de ville blive slidt ihjel. De overlevende ville blive henrettet, når projekterne var afsluttet. Planen blev aldrig gennemført som planlagt, da den var baseret på den fortsatte tyske besættelse af polske og sovjetiske områder. I stedet blev de fleste jøder i det tyskbesatte Europa sendt til koncentrations- eller dødslejre eller dræbt, hvor de boede, efterhånden som den sovjetiske hær gradvist trængte de tyske linjer tilbage. På grund af historikeren Joseph Wulfs indsats er Wannsee House, hvor konferencen blev afholdt, nu et Holocaust-mindesmærke.

Hvad var formålet og betydningen?

Wannsee-konferencen var ikke begyndelsen på den systematiske udryddelse af jøder — drabene var allerede i gang, især gennem masseskydninger udført af Einsatzgruppen i de erobrede områder i Sovjetunionen — men mødet var vigtigt, fordi det viste, hvordan udryddelsen blev gjort til en central, koordineret statsopgave. Mødet handlede om koordinering af de administrative og logistiske elementer: hvilke ministerier skulle være involveret, hvordan registrering og deportation kunne organiseres, og hvordan man skulle håndtere jødiske befolkninger i de forskellige områder under nazistisk kontrol.

Dokumentet fra mødet

Det mest kendte materiale fra konferencen er det såkaldte "Wannseeprotokoll" — referatet/rapporten over mødet — som blev udarbejdet af Adolf Eichmann. Protokollen indeholder formulerede mål og registrering af deltagernes indstilling til den foreslåede politik. Dette dokument er et centralt bevis i eftertidens studier af Holocaust, fordi det viser den bevidste og bureaukratiske karakter af nazisternes planlægning.

Deltagere og rollefordeling

På mødet deltog højtstående repræsentanter fra centrale ministerier og myndigheder: udenrigsministeriet, indenrigsministeriet, finansministeriet, SS og sikkerhedstjenester samt repræsentanter for de besatte områder. Deltagernes rolle var at sikre, at de administrative systemer (folkeregistre, transport, arbejdsstyring osv.) ville samarbejde om gennemførelsen af politikken. Mødet legitimerede og effektiviserede de eksisterende tvangsforanstaltninger og gjorde dem til et koordineret statsligt projekt.

Hvordan blev planen gennemført?

  • De første faser bestod af deportationer fra vesteuropæiske lande til Østeuropa og oprettelsen eller udbygningen af gettoer.
  • Massedrab fandt sted gennem flere metoder: først i vid udstrækning gennem skydninger fra mobile enheder (Einsatzgruppen) i Østeuropa, senere i industriel form i udryddelseslejre med gasning som hovedmetode (f.eks. i lejre som Auschwitz-Birkenau, Treblinka, Sobibor og Belzec).
  • Tvungen arbejdskraft blev brugt i forskellige projekter; mange arbejdede under umenneskelige forhold og døde af udmattelse, sygdom eller bevidst drab.

Omfanget af forbrydelserne

Den nazistiske forfølgelse og udryddelse af jøder førte til døden for et flertal af Europas jødiske befolkning. Historikere anslår, at mellem cirka 5,7 og 6 millioner jøder blev myrdet i Holocaust. Udover jøder blev også andre grupper — politiske modstandere, romaer, handicappede, homoseksuelle og mange flere — forfulgt og dræbt af nazistregimet.

Eftermæle og erindring

Wannsee-konferencen er i dag et symbol på, hvordan bureaukrati og lovgivning kan bruges til at gennemføre forbrydelser mod menneskeheden. Wannsee House (Haus der Wannsee-Konferenz) er et sted for erindring og oplysning, hvor besøgende kan lære om mødet, dets dokumenter og de historiske begivenheder, som fulgte. Historikere som Joseph Wulf spillede en vigtig rolle i at gøre offentligheden opmærksom på betydningen af stedet og forsvare bevarelsen af mindesmærket.

Vigtige pointer

  • Wannsee-konferencen var et koordineringsmøde, der formaliserede den nazistiske statsmaskines rolle i udryddelsen af Europas jøder.
  • Planen i mødet viste en skræmmende kombination af juridisk-bureaukratisk sprog og tilrettelagt vold, hvilket gjorde den til et nøglepunkt i forståelsen af Holocaust som systematisk og statsorganiseret folkemord.
  • Erindring, forskning og undervisning om Wannsee og Holocaust er afgørende for at forebygge lignende forbrydelser i fremtiden.