Angiosperm Phylogeny Group (APG): Taksonomi og fylogeni for blomsterplanter
Angiosperm Phylogeny Group (APG): Aktuel taksonomi og fylogeni for blomsterplanter — opdaterede, monofyletiske klassifikationer (1998–2016) for moderne botanisk forskning.
Angiosperm Phylogeny Group (APG) er en uformel international gruppe af botanikere, som er gået sammen for at nå til enighed om taksonomien af blomstrende planter (angiospermer). De ønskede at basere den på plantesammenhænge, som de fik fra fylogenien.
Dette samarbejde har resulteret i fire versioner af et klassifikationssystem. De blev offentliggjort i 1998, 2003, 2009 og 2016. Tidligere klassifikationer af angiospermer var ikke baseret på monofyletiske grupper (dvs. grupper, der omfatter alle efterkommere af en fælles forfader).
Hvad er APG-systemet?
APG er ikke en formel institution, men et konsensusprojekt blandt eksperter, der samler den bedst tilgængelige molekylære og morfologiske evidens for at foreslå en stabil, evolutionsbaseret klassifikation af blomsterplanter. Målet var at erstatte ældre, ofte kunstige eller parafyletiske grupper med et system, hvor alle taxa så vidt muligt er monofyletiske.
Versioner og hovedændringer
- APG (1998): Første udgave. Introducerede mange af de store klader (fx eudikotyledoner, monocotyledoner) og begyndte flytningen væk fra traditionelle familiers og ordeners traditionelle begrænsninger ved hjælp af plastid-DNA.
- APG II (2003): Justerede restriktioner for familier og gav mulighed for alternative familienavne i visse tilfælde; flere grupper blev bedre afgrænsede takket være større gen-sæt og bredere prøvetagning.
- APG III (2009): Indførte en mere ensartet ramme, konsoliderede flere familier og gjorde forslaget mere praktisk for florasammenhænge og databaser ved at reducere antallet af “særlig usikre” placeringer.
- APG IV (2016): Seneste større revision (pr. 2016). Yderligere familiesammenslutninger, klarere ordensplaceringer for mange ellers ubestemte familier, og opdatering af kladenavne og struktur baseret på omfattende molekylære data.
Data og metoder
APG bygger primært på molekylære data (DNA-sekvenser) fra flere gener—især plastidgener som rbcL, atpB, matK og ribosomalt DNA—samt nukleare markører hvor tilgængeligt. Analytiske metoder omfatter fylogenetiske metoder som maksimal sandsynlighed og bayesianske analyser. Kombinationen af øgede sekvenseringsdata og bedre statistik har gjort det muligt at teste og justere klassifikationerne løbende.
Væsentlige konsekvenser for taksonomi og praksis
- Fjernelse af mange parafyletiske familier og gensammenstilling af taxa i monofyletiske enheder (fx opdeling eller sammenlægning af traditionelt store familier som Scrophulariaceae eller Liliaceae).
- Anvendelse af uformelle, men veldefinerede kladenavne som eudicots, rosids, asterids mv., der gør evolutionsforhold mere synlige i klassifikationer.
- Større overensstemmelse mellem moderne fylogeni og praktiske værktøjer: florabøger, herbarier, databaser og undervisningsmaterialer er blevet omarbejdet efter APG-principperne.
- Øget fokus på at placere hidtil “incertae sedis” (usikre) familier i klare ordener eller at beskrive dem som selvstændige enheder indtil yderligere data foreligger.
Begrænsninger og kritik
APG har været meget indflydelsesrig, men systemet har også mødt kritik og står over for løbende udfordringer:
- Stor afhængighed af plastid-DNA i tidligere arbejder kan give forskydninger i forhold til signaler fra nukleært DNA (fx hybridisering eller plastid-udveksling mellem arter).
- Ikke alle grupper er lige godt dækket af sekventeringsdata; manglende prøvetagning kan betyde, at nogle placeringer ændres ved fremtidig data.
- APG er et konsensusprodukt og kan være konservativt i forsonende forslag — nogle forskere foretrækker mere detaljerede revisioner baseret på helt nye genomiske datasæt.
Ressourcer og videre arbejde
APG-klassifikationerne offentliggøres som artikler i faglitteraturen, og de suppleres af online-ressourcer som fx databaser og websider (fx Angiosperm Phylogeny Website), der løbende opdateres. Forskningsfelter som genomik, fylogeografi og molekylær systematik fortsætter med at forfine vores forståelse af angiospermernes slægtskabsforhold, så APG-systemet forventes at blive revideret og forbedret efterhånden som nye data bliver tilgængelige.
Betydning
APG har ændret rammerne for, hvordan botanisk taksonomi udføres: ved at lægge vægt på monofyli, empiriske molekylære data og internationalt samarbejde har APG skabt en mere robust og evolutionsorienteret taksonomi for blomsterplanter, som i vid udstrækning er blevet standarden i moderne botanisk forskning og mange anvendte sammenhænge.
Principper for APG-systemet
Principperne for APG's tilgang til klassifikation blev fastlagt i det første dokument fra 1998 og er forblevet uændret i de efterfølgende revisioner. Kort fortalt er disse principper:
- Det linneanske system af ordener og familier bør bibeholdes.
"Familien er central i systematikken af blomstrende planter". Klassificering af familier i ordener er et "referenceværktøj af stor nytteværdi". Ordnerne er af særlig værdi i undervisningen og i forbindelse med undersøgelse af familieforhold.
- Grupper skal være monofyletiske (dvs. bestå af alle efterkommere af en fælles forfader).
Hovedårsagen til, at eksisterende systemer afvises, er, at de ikke har denne egenskab. Det er ikke bevist, at de er fylogenetiske.
- Et begrænset antal større ordrer vil være mere nyttigt end mange små ordrer.
- Over eller parallelt med ordener og familier anvendes udtrykket klader mere frit. Nogle klader har senere fået formelle navne. Forfatterne siger, at det "ikke er muligt og heller ikke ønskeligt" at navngive alle klader i et fylogenetisk træ. Systematikere har dog brug for at blive enige om navne for nogle klader, især ordener og familier, af hensyn til kommunikation og diskussion.
For en detaljeret diskussion om fylogenetisk nomenklatur, se Cantino et al. 2007.
Den seneste version er APG IV.
Henvisning
- ↑ Group, The Angiosperm Phylogeny (1998). "An Ordinal Classification for the Families of Blomstrende Planter". Annals of the Missouri Botanical Garden. 85 (4): 531-553. doi:10.2307/2992015. JSTOR 2992015.
- ↑ Chase, Mark W.; Reveal, James L. (2009). "A phylogenetic classification of the land plants to accompany APG III". Botanical Journal of the Linnean Society. 161 (2): 122–127. doi:10.1111/j.1095-8339.2009.01002.x.
- ↑ Cleven, N. Andrew N. (1936). "Reviewed work: Puna de Atacama. Bergfahrten und Jagden in der Cordillere von Südamerika. Mit einer Einführung von Albrecht Penck., Walther Penck; Indianer-Rassen und Vergangene Kulturen. Betrachtungen zur Volksentwicklung auf einer Forschungsreise durch Sud- und Mittelamerika., Richard N. Wegner". The Hispanic American Historical Review. 16 (1): 72-75. doi:10.2307/2506586. JSTOR 2506586.
- ↑ "En opdatering af Angiosperm Phylogeny Group-klassifikationen for ordener og familier af blomstrende planter: APG IV". Botanical Journal of the Linnean Society. 181: 1-20. 2016. doi:10.1111/boj.12385. S2CID 7498637.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Angiosperm Phylogeny Group?
A: Angiosperm Phylogeny Group (APG) er en uformel international gruppe af botanikere, som er gået sammen for at opnå konsensus om taksonomien af blomstrende planter (angiospermer).
Spørgsmål: Hvad var målet med APG?
A: APG's mål var at basere deres klassifikationssystem på planteforbindelser, der er fremkommet gennem fylogeni.
Spørgsmål: Hvor mange versioner af et klassifikationssystem er der blevet udarbejdet af dette samarbejde?
A: Der er kommet fire versioner af et klassifikationssystem fra dette samarbejde, offentliggjort i 1998, 2003, 2009 og 2016.
Spørgsmål: Var tidligere klassifikationer af angiospermer baseret på monofyletiske grupper?
Svar: Nej, tidligere klassifikationer af angiospermer var ikke baseret på monofyletiske grupper (dvs. grupper, der omfatter alle efterkommere af en fælles forfader).
Spørgsmål: Hvad er monofyletiske grupper?
Svar: Monofyletiske grupper er grupper, der omfatter alle efterkommere af en fælles forfader.
Spørgsmål: Hvilken type planter fokuserer APG på?
A: APG fokuserer på blomstrende planter (angiospermer).
Søge