Begoniaceae er en familie af blomstrende planter med omkring 1400-1500 arter, der forekommer i subtropiske og tropiske områder i både den nye og den gamle verden. Alle arter på nær én hører til slægten Begonia. Den eneste anden slægt i familien, Hillebrandia, er endemisk til Hawaiiøerne og har kun én art.

Mange sorter (eller kultivarer) af nogle arter og hybrider af Begonia-slægten anvendes som prydplanter.

Udseende og botanik

Begoniaceae omfatter planter med meget varierende vækstformer: urteagtige, knoldede/tuberøse, rhizomatøse, og nogle gange næsten buskagtige (“cane” begonier). Bladene er ofte markant asymmetriske (skæve ved basis), og mange arter har dekorative farvemønstre, sølv- eller røde undersider eller hårede overflader. Blomsterne er som regel små og ufuldstændige; familien er kendetegnet ved at være monoecisk med adskilte han- og hunblomster på samme plante. Frugten er typisk en kapsel eller et bæragtigt frugtværk med mange meget små frø.

Udbredelse og habitat

Familien er især rig på arter i tropiske og subtropiske skove i Sydamerika, Afrika og Asien. Mange arter trives i fugtige skovbryn, på klipper, i epifytiske habitater eller i skovbunden med skygge og høj luftfugtighed. Enkelte arter er specialiserede til kalkrige klipper eller meget fugtige lavlandsområder.

Systematik og arter

Størstedelen af artene placeres i slægten Begonia, som er meget artsrig og opdeles i mange undergrupper og sektioner baseret på vækstform, blad- og blomsterstruktur samt kromosomtal. Antallet af arter er løbende under revision, efterhånden som nye arter beskrives og genetiske studier ændrer forståelsen af slægtskabet.

Anvendelse og dyrkning

Begonier er blandt de mest populære prydplanter til både indendørs brug og havebrug. Anvendelser omfatter:

  • Stueplanter: Rhizom- og rex-begonier dyrkes for deres dekorative blade.
  • Potter og balkon: Wax-begonier (f.eks. Begonia semperflorens-grupper) bruges som potte- og kantplanter.
  • Tuberøse varianter: Nogle arter og hybrider (tuberhybrider) giver store farverige blomster og anvendes i sommerkrukker og udstillinger.
  • Hybridisering: Avlere har frembragt tusindvis af kultivarer med forskellige bladfarver, blomsterformer og vækstvaner.

Pleje og formering

Generelle dyrkningsråd for almindelige prydbegonier:

  • Lys: Lyse forhold uden direkte middagssol for at undgå forbrænding af blade. Nogle arter tåler mere skygge end andre.
  • Jord: Let, veldrænet og humusrig pottemuld. Mange rhizom- og tuberarter foretrækker let sur til neutral jord.
  • Vanding og luftfugtighed: Jævnt fugtig jord, men uden vandstagnation. Høj luftfugtighed gavner bladudseendet.
  • Temperatur: De fleste arter trives ved moderate temperaturer; mange tåler ikke frost.
  • Formering: Let via frø, stiklinger (blad- eller stængelstiklinger) og deling af rhizomer eller knolde.

Økologi og bestøvning

Begonier bestøves primært af insekter. Blomsterne er ofte tilpasset små bestøvere som bier, fluer eller biller. De meget små frø kan spredes over korte afstande med vind eller vand; nogle arter har også mekanismer, der spreder frøene ved opspring eller ved at de let føres væk i vandstrømme.

Sundhed, toksicitet og bevarelse

De fleste begonier er ikke giftige i moderat kontakt, men nogle indeholder stoffer (fx krystaller af calciumoxalat), som kan irritere mund og hud ved indtagelse eller kraftig berøring. Derfor bør man undgå at lade små børn eller kæledyr spise bladene. Mange vilde arter er truede eller sårbare på grund af habitatnedbrydning, skovrydning og indsamling til plantesamlinger. Bevaring gennem habitatbeskyttelse, dyrkning i botaniske haver og dokumentation af artsdiversiteten er vigtig.

Eksempler på kendte grupper og arter

  • Begonia rex-gruppens kultivarer: Kendt for spektakulære blade.
  • Wax-begonia (Begonia semperflorens-gruppen): Almindeligt brugt i krukker og som bunddække.
  • Tuberhybrider: Dyrket for store, farverige blomster i sommermånederne.

Begoniaceae er både botanisk fascinerende og vigtig i havebrug og erhvervsmæssig plantesalg, og gruppen rummer stadig nye arter, der beskrives af forskere. Ved dyrkning og indsamling er det vigtigt at tage hensyn til bevaring og bruge bæredygtige metoder.