Vampyrblæksprutten (Vampyroteuthis infernalis, "vampyrblæksprutte fra helvede") er en lille dybhavsblæksprutte. Den findes i alle verdens tempererede og tropiske oceaner.

Den har særlige tråde, som den kan trække ind, og derfor er den blevet placeret i sin egen rækkefølge: Vampyromorphida (tidligere Vampyromorpha). Den ligner både blæksprutte og blæksprutte. Den er det eneste overlevende medlem af sin orden. Den blev første gang beskrevet og fejlagtigt identificeret som en blæksprutte i 1903.

Udbredelse og levested

Vampyrblæksprutten lever i dybhavet og findes i alle tempererede og tropiske have verden over. Den opholder sig normalt i de dybere pelagiske zoner, ofte i områder med lavt iltindhold (svarer til det, der kaldes oxygen minimum zones). Dybdeintervallet er stort — arten er observeret fra flere hundrede meters dybde og ned til flere tusinde meter — hvilket gør den særligt tilpasset liv i kolde, mørke og iltfattige lag af havet.

Udseende og tilpasninger

  • Størrelse og form: Vampyrblæksprutten er relativt lille sammenlignet med mange andre blæksprutter. Den har en tynd, geléagtig krop, en rund kølleformet kappe og otte arme forbundet af en web (et slags kappe), som kan foldes omkring kroppen.
  • Tråde/filamenter: Den er udstyret med to lange, retraktile filamenter, som kan trækkes ind, og som bruges til at fange partikler og organisk materiale. Disse filamenter er en af de vigtigste grunde til, at arten er blevet placeret i sin egen orden.
  • Farve og bioluminescens: Kroppen er ofte mørk rød eller sortlig, hvilket hjælper med at skjule den i svagt lys. Den har fotoforer (lysproducerende organer), som kan skabe blåligt lys og bruges i kommunikation eller forsvar ved at forvirre rovdyr.
  • Fysiologi: Vampyrblæksprutten har en meget lavt stofskifte og særlige blodproteinløsninger (fx effektiv ilttransport) der gør den i stand til at overleve i iltfattige områder, hvor mange andre blæksprutter ikke kan leve.

Føde og adfærd

Modsat mange andre blæksprutter, der er aktive rovdyr, ernærer vampyrblæksprutten sig primært af nedstyrtende organisk materiale — den såkaldte "marine sne" bestående af dødt organisk materiale, planktonrester og ekskrementer. Den bruger sine filamenter til at opsamle disse partikler og fører dem til munden. Dette er en energiøkonomisk strategi, som passer til dens lave stofskifte og det begrænsede fødetilbud i dybhavet.

Som forsvar kan vampyrblæksprutten trække sine arme og kappe omkring sig, danne en "kappe"-lignende struktur og udsende bioluminescerende lys fra fotoforerne. Denne kombination af form og lys kan virke afskrækkende eller forvirrende over for rovdyr.

Reproduktion og livscyklus

Der er stadig aspekter af artenes reproduktion, der er dårligt kendt, men kendte træk omfatter få, relativt store æg og en lang udviklingstid. De dybe, kolde forhold betyder ofte langsommere vækst og længere generationstider sammenlignet med overfladearter. På grund af artenes dybe levested er direkte observation af parringsadfærd og ungers udvikling fortsat udfordrende.

Systematik og opdagelse

Vampyroteuthis infernalis er det eneste levede medlem af rækkefølgen Vampyromorphida. Dens kombination af træk — dele der minder om både traditionelle blæksprutter og blæksprutter/squids — gjorde klassificeringen vanskelig, og derfor blev den tidligt sat i sin egen taksonomiske gruppe. Den blev første gang beskrevet i begyndelsen af 1900-tallet (1903) under undersøgelser af dybhavets fauna.

Betydning og forskning

Vampyrblæksprutten er et fascinerende studieobjekt for biologer, fordi den viser, hvordan dyr kan tilpasse sig ekstreme miljøer som dybhavet og oxygenminimumzoner. Forskning i dens fysiologi, bioluminescens og ernæringsstrategier giver indsigt i dybhavets økologi og evolutionære tilpasninger. Der er stadig meget, som forskere ikke ved, og undersøgelser med fjernstyrede undervandsfartøjer og dybhavsfiskeri bidrager løbende med ny viden.