Fiktiv tilbagetrækning
En fingeret tilbagetrækning er en militær taktik, hvor en styrke lader som om den er besejret, fingerer en tilbagetrækning og derefter, mens den bliver forfulgt, vender om og lægger et bagholdsangreb på fjenden. Den kan bruges til at skabe forvirring i fjendens rækker eller til at tvinge nogle til at forlade og svække deres kampformationer. Slagmarkskommandanter har været nødt til at bruge denne taktik med omhu, så den fingerede tilbagetrækning ikke blev til en reel tilbagetrækning. Det var en taktik, der blev brugt i oldtiden, og den bruges stadig i dag. Sun Tzu skrev om den i sin bog The Art of War. Han advarede sine læsere: "Når nogle ses rykke frem og andre trække sig tilbage, er det en lokkemad."
Fragment af Bayeux-tapetet, der viser hertug William (i midten) "her er hertug William", der viser, hvordan han vender normannerne tilbage i kampen
I historien
- I slaget ved Salamis i 480 f.Kr. kæmpede de gamle grækere et søslag mod den mere talrige persiske flåde. Themistokles, den græske leder, lækkede oplysninger, som blev bragt tilbage til perserne om, at grækerne var klar til at flygte, og at hvis perserne handlede med det samme, kunne de gøre krav på en stor sejr. Selv om der ikke var tale om et reelt fingeret tilbagetog, men mere om et rygte, virkede det lige så godt, da perserne blev besejret.
- I slaget ved Cannae i 216 f.Kr. svækkede Hannibal sit centrum med vilje for at få den romerske hær til at angribe dette punkt i hans linjer. Da centrum langsomt faldt tilbage, faldt de to stærkere fløje af den karthagiske hær sammen mod de intetanende romere. Resten af dagen slagtede karthaginerne de indespærrede romere.
- Vilhelm Erobreren beordrede to falske tilbagetrækninger ifølge Vilhelm af Poitiers. Det var en vanskelig taktik at bruge én gang uden at forårsage en komplet flugt, og det er derfor usandsynligt, at han gjorde det to gange. Det er mere sandsynligt, at Vilhelms tropper brød sammen og blev samlet tilbage i kampen af deres leder. kavaleriscenen på Bayeux-tapetet viser Vilhelm med hjelmen af med de latinske ord Hic est dux Wilelmus (her er hertug Willliam). Det understøtter teorien om, at normannerne trak sig tilbage, fordi de troede, at William var blevet dræbt. Han tog sin hjelm af for at vise sit ansigt og for at samle sine mænd tilbage til kampen. At kalde det et fingeret tilbagetog kan have været en politisk korrekt måde at sige, at deres hær løb væk og måtte kaldes tilbage. Ikke desto mindre var mange angelsaksiske soldater tåbelige nok til at jagte efter Williams tilbagetrækkende mænd, men blev derefter dræbt i modangrebet.
Relaterede sider
- Flankemanøvre
- knibtangsbevægelse (også kaldet en dobbeltudvikling)
- Drejebevægelse
- Bagholdsangreb
- Udvikling
- Flankemanøvre
- Bagtroppen
- Nedslidningskrigsførelse
- Forebyggende krig
- Skråtstående rækkefølge
- Choktaktik
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en fingeret retræte?
A: Et fingeret tilbagetog er en militær taktik, hvor en styrke foregiver at være besejret, foregiver et tilbagetog og derefter vender om og overfalder fjenden.
Q: Hvad er formålet med et fingeret tilbagetog?
A: Formålet med en fingeret retræte er at skabe forvirring i fjendens rækker eller at tvinge nogle til at forlade dem og svække deres kampformationer.
Q: Hvordan skal man bruge denne taktik på slagmarken?
A: Kommandører på slagmarken bør bruge denne taktik med omtanke, så den fingerede retræte ikke bliver til en rigtig retræte.
Q: Er fingeret tilbagetrækning en taktik, der kun blev brugt i oldtiden?
A: Nej, fingeret tilbagetrækning er en taktik, der stadig bruges i dag.
Q: Hvem skrev om fingeret tilbagetrækning i sin bog The Art of War?
A: Sun Tzu skrev om fingeret tilbagetrækning i sin bog The Art of War.
Q: Hvilken advarsel gav Sun Tzu angående brugen af fingeret tilbagetrækning?
A: Sun Tzu advarede sine læsere om, at "når man ser nogle rykke frem og nogle trække sig tilbage, er det en lokkemad."
Q: Hvordan kan en fingeret retræte svække fjendens kampformationer?
A: En fingeret retræte kan tvinge fjendens soldater til at forlade deres stillinger og jage efter de retirerende styrker. Det kan skabe uorden og forvirring i deres kampformationer og gøre dem sårbare over for et bagholdsangreb.
