Tonisk immobilitet – definition, funktion hos dyr og forekomst hos mennesker

Nogle hajer kan sættes i en tonisk tilstand. Hajen forbliver i denne tilstand af lammelse i gennemsnitligt et kvarter, før den kommer sig igen. Forskere har udnyttet dette fænomen til at studere hajernes adfærd. Man har undersøgt virkningerne af kemiske hajbekæmpelsesmidler for at teste effektiviteten og for at indsnævre dosisstørrelser, koncentrationer og tid til opvågning.

Nogle hajer går ind i tonisk immobilitet, når de bliver vendt på hovedet. Hos tigerhajer, der er 3-4 meter lange, kan man opnå tonisk immobilitet ved at placere hænderne let på siderne af dyrets snude tæt på det område, der omgiver dets øjne. Forskere mener, at tonisk immobilitet hos hajer kan være relateret til parring, fordi hunhajer synes at være mere lydhøre end hanner. Under tonisk immobilitet retter rygfinnen sig op, og både vejrtrækning og muskelsammentrækninger bliver mere stabile og afslappede.

Store hvide hajer er ikke så lydhøre som andre arter, når man har forsøgt at gøre dem tonisk immobilitet. I et interessant øjenvidnetilfælde ud for Californiens kyst blev en orcahun set holde en haj på hovedet for at fremkalde tonisk immobilitet. Den holdt hajen i ro i et kvarter, hvorefter den kvaltes til døde. Dette var det første registrerede øjenvidnetilfælde af rovdrift på en stor hvid haj i naturen af en anden art end mennesker. Et andet tilfælde af orkaer, der med vilje fremkalder tonisk immobilitet hos fisk, er set med rokker i New Zealand. I dette tilfælde vender orcas sig selv på hovedet, inden de angriber, fanger rokker i munden og retter sig hurtigt op, hvorefter de vender rokken om og fremkalder den toniske immobilitet, hvilket gør fisken hjælpeløs og et let måltid.

En kylling kan "hypnotiseres" eller bringes i trance ved at holde hovedet ned mod jorden og tegne en linje langs jorden med en pind eller en finger, der starter ved næbbet og strækker sig lige ud foran kyllingen. Hvis kyllingen er hypnotiseret på denne måde, vil den forblive ubevægelig i et sted mellem 15 sekunder og 30 minutter, mens den fortsætter med at stirre på stregen. En teori er, at trancen er forårsaget af frygt, hvilket sandsynligvis er en forsvarsmekanisme, der har til formål at foregive døden, om end temmelig dårligt.

Den første kendte skriftlige henvisning til denne metode kom i 1646, i Mirabile Experimentum de Imaginatione Gallinae af Athanasius Kircher i Rom.

Metoder

En anden hypnoseteknik er at holde kyllingen med ansigtet opad med ryggen mod jorden og derefter køre en finger nedad fra kyllingens strube til lige over dens lufthul. Kyllingens fødder er blottet, hvilket gør det lettere at anvende medicin mod fodmider osv. Hvis man klapper i hænderne eller giver kyllingen et let skub, vækkes den.

Man kan også hypnotisere en kylling ved at efterligne dens måde at sove på - med hovedet under vingen. Ved denne metode skal du holde fuglen fast og placere dens hoved under vingen, og derefter skal du forsigtigt vugge kyllingen frem og tilbage og sætte den meget forsigtigt på jorden. Den skal forblive i samme stilling i ca. 30 sekunder. H.B. Gibson siger i sin bog Hypnose: Its nature and therapeutic uses, at rekordtiden for en kylling, der forbliver i hypnose, er 3 timer og 47 minutter.

Ørredkildring er kunsten at gnide underlivet på en ørred med fingrene. Hvis det gøres korrekt, vil ørreden gå i en trancelignende tilstand efter et minut eller deromkring, og den kan derefter let kastes ud på det nærmeste stykke tørre land.

Begrundelsen for den toniske immobilitetstest er, at eksperimentatoren simulerer et rovdyr og derved fremkalder en reaktion mod rovdyret - "dødssimulering". Princippet er, at byttedyret "lader som om" det er dødt for at kunne undslippe, når/hvis rovdyret slapper af i sin koncentration. Dødssimulerende fugle udnytter ofte flugtmuligheder; tonisk immobilitet hos vagtler reducerer sandsynligheden for, at fuglene bliver angrebet af katte.

For at fremkalde tonisk immobilitet fastholdes dyret forsigtigt på siden eller ryggen i et tidsrum på f.eks. 15 sekunder. Dette gøres enten på en fast, flad overflade eller undertiden i en specialbygget V- eller U-formet fastholdelsesvugge. Hos gnavere fremkaldes reaktionen undertiden ved yderligere at klemme eller fastgøre en klemme på huden i nakken. Forskerne registrerer adfærden, f.eks. antallet af induktioner (15 sekunders fastholdelsesperioder), der er nødvendige for at få dyret til at stå stille, ventetiden til de første større bevægelser (ofte cyklende bevægelser af benene), ventetiden til de første hoved- eller øjenbevægelser og varigheden af immobilitet, undertiden kaldet "retningstid".

Tonisk immobilitet er blevet brugt til at vise, at høns i bure er mere bange end høns i hønsegårde. Høns på det øverste niveau i et lagdelte batteribure er mere bange end høns på de nederste niveauer. Høns, der bæres i hånden, er mere bange end høns, der bæres på et mekanisk transportbånd. Høns, der transporteres i længere tid, er mere bange end høns, der transporteres i kortere tid.

Tonisk immobilitet er også blevet anvendt som videnskabeligt værktøj på mus, gerbiler, marsvin, rotter, kaniner, svin og aber.