Hypnose: Definition, hypnoseformer, hypnoterapi og scenehypnose
Hypnose: Få klar definition, gennemgang af hypnoseformer, effektiv hypnoterapi og scenehypnose — trance, suggestioner og praktiske anvendelser.
Hypnose er "en trancetilstand, der er kendetegnet ved ekstrem suggestivitet, afslapning og øget fantasi". Det er en ændret bevidsthedstilstand. I praksis kan hypnose beskrives som en tilstand med øget fokuseret opmærksomhed, nedsat perifer opmærksomhed og en større åbenhed over for forslag.
Normalt taler en person (hypnotisøren) til en anden person (subjektet) på en særlig måde, som sætter subjektet i trance. Mens personen er i denne tilstand, kan han påvirkes af forslag. Hypnotisøren kan for eksempel foreslå, at han skal glemme sit navn, at rummet føles varmt (så han begynder at svede), eller at han føler sig som en anden person. Hypnotiske suggestioner kan afgives af en hypnotisør i nærværelse af forsøgspersonen, eller de kan gives af ham selv ("selvsuggestion" eller "autosuggestion"). Anvendelse af hypnose til terapeutiske formål kaldes "hypnoterapi", mens brugen af hypnose som underholdning for et publikum kaldes "scenehypnose".
I modsætning til en populær misforståelse — at hypnose er en form for bevidstløshed, der ligner søvn — tyder en del moderne forskning på, at hypnotiske personer er fuldt vågne og fokuserer deres opmærksomhed med et tilsvarende fald i deres perifere opmærksomhed. Forsøgspersoner viser også en øget respons på suggestioner. Imidlertid går forsøgspersonernes adfærd under hypnose så langt ud over normal fokuseret opmærksomhed, at beskrivelsen "ændret bevidsthedstilstand" ofte foretrækkes.
Hypnoseformer
- Klassisk/autorativ hypnose: Direktive instruktioner fra hypnotisøren, ofte med faste induktionsteknikker.
- Ericksoniansk hypnose: Mere indirekte, metaforisk og klientcentreret tilgang (baseret på Milton Erickson).
- Kognitiv-hypnotisk tilgang: Kombinerer kognitive teknikker med suggestionsarbejde.
- Selvhypnose (autosuggestion): Teknikker, hvor personen træner sig selv i at gå i trance og anvende forslag uden en hypnotisør.
- Scenehypnose: Underholdningsform, der udnytter højsuggerable deltagere og sociale faktorer for at skabe dramatiske effekter.
Hvordan foregår en hypnoterapisession?
- Indledende samtale: Terapeuten afdækker problem, forventninger og egnethed til hypnose.
- Induktion: En guidet proces for at skabe afslapning og fokus (kan være verbalt, med visualisering eller vejrtrækningsøvelser).
- Suggestionsfase: Terapeuten giver specifikke forslag målrettet det ønskede resultat (f.eks. smertereduktion, ændret adfærd eller angstreduktion).
- Afslutning/udgang: Personen bringes roligt tilbage til normal bevidsthed og reflekterer kort over oplevelsen.
Forskning og virkningsmekanismer
Forskningen viser, at hypnose kan ændre opmærksomhed, perception og selvoplevet erfaring. Neuroimaging-studier indikerer ændringer i netværk relateret til opmærksomhed, smerteopfattelse og hukommelse under hypnotiske tilstande. Hypnotisk respons varierer mellem individer; nogle er meget suggestible, andre næsten upåvirkelige. Der findes standardiserede måleinstrumenter til hypnotisabilitet, fx Stanford Hypnotic Susceptibility Scale.
Anvendelsesområder
Hypnoterapi bruges inden for flere områder, hvor evidensen varierer:
- Smertebehandling: Akut og kronisk smerte, tandlægeskræk og smerte ved procedurer — god evidens for visse anvendelser.
- Psykiske lidelser: Angst, fobier, søvnproblemer, stresshåndtering og som supplement ved depression — ofte som del af en flerstrenget behandling.
- Begær og vaner: Rygstop og vægtkontrol har vist varierende resultater; effekt afhænger af metode og klientens motivation.
- Gastrointestinale lidelser: Irritabel tarmsyndrom (IBS) har vist gavnlig respons i flere studier.
Myter, sikkerhed og kontraindikationer
- Myter: Hypnose er ikke tankekontrol, og man kan ikke tvinges til at gøre noget imod sin vilje. De fleste er vågne og bevidste under hypnose.
- Sikkerhed: Hypnose regnes generelt for sikker, især når den udføres af uddannede fagfolk. Enkelte kan opleve kortvarig desorientering eller øgede følelser ved fremkaldelse af belastende erindringer.
- Kontraindikationer: Ubehandlet svær psykose eller alvorlige personlighedsforstyrrelser kan være kontraindikationer. Hypnoterapi bør anvendes forsigtigt ved alvorlig suicidaltanker eller ustabil psykisk tilstand, og altid som led i en helhedsorienteret behandling.
- Etik: Især ved scenehypnose kræves omtanke for frivillighed og deltagernes værdighed. I terapeutisk praksis er informeret samtykke og klare mål vigtige.
Valg af behandler og træning
Det er vigtigt at vælge en behandler med relevant uddannelse og klinisk erfaring. I mange lande findes særlige kurser og certificeringer i klinisk hypnose. Spørg ind til terapeutens uddannelse, erfaring, metode og hvordan forklaring og opfølgning foregår.
Selvhypnose og praktiske råd
- Selvhypnose kan læres og bruges til afslapning, stressreduktion og vedligeholdelse af terapeutiske mål.
- Begynd i rolige omgivelser, brug enkle vejrtrækningsøvelser og korte, positive forslag (fx "Jeg føler mig afslappet og rolig").
- Øvelse gør ofte forskellen: regelmæssig praksis øger effekten og evnen til at opnå trance.
Samlet set er hypnose et alsidigt redskab med både kliniske og underholdningsmæssige anvendelser. Dets effektivitet afhænger af metode, problemområde og individets suggestibilitet. Ved brug i klinisk sammenhæng bør hypnose integreres i en ansvarlig behandlingsplan af uddannede fagfolk.
Jean-Martin Charcot fra hospitalet Salpêtrière i Paris demonstrerer hypnose på en patient med hjælp fra sin assistent
Reklameplakat fra 1857: " Øjeblikkelig søvn. Forskellige virkninger af lammelse, delvis og fuldstændig katalepsi, delvis eller fuldstændig tiltrækning. Freno-magnetiske virkninger... Musikalsk ekstase... Ufølsomhed over for fysisk smerte og øjeblikkelig opvågnen ... overførsel af magnetisk kraft til andre ..."
.ogv.jpg){kind=small}
Afspil medier Fotografiske studier i hypnose, abnorme psykologi (1938)
Hypnoterapi
Hypnoterapi er, når en hypnotisør bruger hypnose til at hjælpe personen med at helbrede følelsesmæssigt eller til at helbrede et sygt sind. Hypnoterapi er hypnose, der anvendes til terapi.
Hypnose kan også udføres af en person alene. I så fald optræder han både som hypnotisør og forsøgsperson. Dette kaldes "selvhypnose" eller undertiden "auto-suggestion". I nogle tilfælde er det blot en form for anvendelse af trance.
Historie
Gamle samfund
Næsten alle førmoderne samfund havde praksisser, der på en måde mindede om hypnose. Ofte var det en særlig person i et samfund (heksedoktor, shaman, præst ...), der stod for en ceremoni. Ceremonien kunne bruge besværgelser (besværgelser), sange, gentagende musik, bevidsthedsforstyrrende stoffer, mørke, ild og andre omgivelser. Formålet var at sende en person eller en gruppe ind i en ændret sindstilstand som f.eks. en trance. Selv i bogstavelige samfund som det gamle Grækenland fandtes der fænomener, der kunne minde om hypnose. Det delfiske orakel befandt sig i en eller anden form for trance, da hun fremsatte sine berømte forudsigelser. Om det var selvhypnose eller blot virkningerne af vulkangas vil aldrig blive kendt.
Vestlige samfund
Der synes at være mange idéer om, hvordan hypnose startede. Historiske optegnelser i det moderne Europa begynder med Franz Mesmers arbejde, selv om han ikke opfandt ordet "hypnose". Mesmer og hans tilhængere praktiserede det, der først blev kaldt "animalsk magnetisme" og senere mesmerisme. Beskrivelser af hans arbejde efterlader ingen tvivl om, at han selv havde opdaget det, som vi i dag kalder "hypnose".
Ordene hypnose og hypnotisme stammer begge fra begrebet neurohypnotisme (nervøs søvn), som blev opfundet af den skotske kirurg James Braid omkring 1841. Braid baserede sin praksis på den praksis, der var udviklet af Braid, men havde en anden teori om, hvordan proceduren virkede.
De vigtigste opdagelser om hypnose kom i 1842, da Braid begyndte at lære mere om hypnoseeffekten. Han mente ikke, at "mesmerisme" var årsagen til hypnose, og til sidst mente han, at trance kun var en "nervøs søvn". I 1843 skrev han en bog om dette med titlen Neurypnology. I denne bog beskrev Braid hypnose som en tilstand af fysisk afslapning, der ledsages og fremkaldes af mental koncentration ("abstraktion").
Metode
Hypnose bruges til at behandle frygt, afhængighed, følelsesmæssige problemer, smertekontrol, stress osv.
Hypnotisøren skal gøre to ting for at udføre hypnose. For det første skal han sætte personen i trance. For det andet skal han lede personen gennem tranceprocessen (med henblik på terapi, eller hvilken effekt der er behov for). Ofte skifter han mellem disse to ting, idet han først sørger for, at personen er i den rette sindstilstand, og derefter fører ham gennem processen. Disse trin gentages i en cyklus hele tiden.
I trance træffer personen ikke beslutninger om sandheden af hypnotisørens forslag: Hvis trance er opnået - hvilket ikke altid er tilfældet - vil personen acceptere alt, hvad hypnotisøren siger, som sandt, medmindre det strider mod personens dybeste overbevisninger. Dette er kernen i hypnose: at bringe personen i trance, så han vil acceptere forslagene.
Sceneshypnotisører får virkelig fantastiske effekter fra gode forsøgspersoner: de kan få dem til at glemme deres navne, få dem til at tro, at de er en anden person, få dem til at se mennesker, der ikke er der, få dem til at glemme bogstaver eller tal osv. Dette sker, fordi forsøgspersonen aktivt følger hypnotisørens forslag, fordi han stoler på hypnotisøren, og fordi han tror, at det er sikkert. Hvis tilliden bliver brudt, eller hvis forsøgspersonen tror, at det ikke er sikkert, kan forsøgspersonen komme ud af trance.
Hypnose er ikke i sandhed en magt, der ligger hos hypnotisøren. I stedet ligger magten i den hypnotiseredes sind. Hypnotisøren ved blot, hvordan han skal lede forsøgspersonen gennem trance.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er hypnose?
A: Hypnose er en ændret bevidsthedstilstand, der er kendetegnet ved ekstrem suggestibilitet, afslapning og øget fantasi.
Q: Hvem er normalt involveret i hypnose?
A: En person, hypnotisøren, taler til en anden person, forsøgspersonen, på en særlig måde, der sætter forsøgspersonen i trance.
Q: Hvad sker der med personen, mens han/hun er i en hypnotisk tilstand?
A: Personen kan blive påvirket af suggestioner. Hypnotisøren kan bede personen om at glemme sit navn, eller at rummet er varmt (hvilket kan få personen til at svede), eller at han/hun er en anden.
Q: Hvordan kan man give hypnotiske suggestioner?
A: Hypnotiske suggestioner kan gives af en hypnotisør, mens personen er til stede, eller de kan administreres af personen selv.
Q: Hvad kaldes brugen af hypnose til terapeutiske formål?
A: Brugen af hypnose til terapeutiske formål kaldes hypnoterapi.
Q: Hvad er forskellen mellem hypnoterapi og scenehypnose?
A: Hypnoterapi bruges til terapeutiske formål, mens scenehypnose bruges til underholdning foran et publikum.
Q: Er hypnotiserede personer helt bevidstløse under hypnose?
A: Nej, i modsætning til populære misforståelser tyder moderne forskning på, at hypnotiserede personer er fuldt vågne og fokuserer deres opmærksomhed, med et tilsvarende fald i deres perifere bevidsthed. Forsøgspersoner viser også en øget respons på suggestioner. Men forsøgspersoners adfærd under hypnose går så langt ud over normal fokuseret opmærksomhed, at beskrivelsen af "ændret bevidsthedstilstand" er mere brugt.
Søge