Hypnose

Hypnoterapi

Hypnoterapi er, når en hypnotisør bruger hypnose til at hjælpe personen med at helbrede følelsesmæssigt eller til at helbrede et sygt sind. Hypnoterapi er hypnose, der anvendes til terapi.

Hypnose kan også udføres af en person alene. I så fald optræder han både som hypnotisør og forsøgsperson. Dette kaldes "selvhypnose" eller undertiden "auto-suggestion". I nogle tilfælde er det blot en form for anvendelse af trance.

Historie

Gamle samfund

Næsten alle førmoderne samfund havde praksisser, der på en måde mindede om hypnose. Ofte var det en særlig person i et samfund (heksedoktor, shaman, præst ...), der stod for en ceremoni. Ceremonien kunne bruge besværgelser (besværgelser), sange, gentagende musik, bevidsthedsforstyrrende stoffer, mørke, ild og andre omgivelser. Formålet var at sende en person eller en gruppe ind i en ændret sindstilstand som f.eks. en trance. Selv i bogstavelige samfund som det gamle Grækenland fandtes der fænomener, der kunne minde om hypnose. Det delfiske orakel befandt sig i en eller anden form for trance, da hun fremsatte sine berømte forudsigelser. Om det var selvhypnose eller blot virkningerne af vulkangas vil aldrig blive kendt.

Vestlige samfund

Der synes at være mange idéer om, hvordan hypnose startede. Historiske optegnelser i det moderne Europa begynder med Franz Mesmers arbejde, selv om han ikke opfandt ordet "hypnose". Mesmer og hans tilhængere praktiserede det, der først blev kaldt "animalsk magnetisme" og senere mesmerisme. Beskrivelser af hans arbejde efterlader ingen tvivl om, at han selv havde opdaget det, som vi i dag kalder "hypnose".

Ordene hypnose og hypnotisme stammer begge fra begrebet neurohypnotisme (nervøs søvn), som blev opfundet af den skotske kirurg James Braid omkring 1841. Braid baserede sin praksis på den praksis, der var udviklet af Braid, men havde en anden teori om, hvordan proceduren virkede.

De vigtigste opdagelser om hypnose kom i 1842, da Braid begyndte at lære mere om hypnoseeffekten. Han mente ikke, at "mesmerisme" var årsagen til hypnose, og til sidst mente han, at trance kun var en "nervøs søvn". I 1843 skrev han en bog om dette med titlen Neurypnology. I denne bog beskrev Braid hypnose som en tilstand af fysisk afslapning, der ledsages og fremkaldes af mental koncentration ("abstraktion").

Metode

Hypnose bruges til at behandle frygt, afhængighed, følelsesmæssige problemer, smertekontrol, stress osv.

Hypnotisøren skal gøre to ting for at udføre hypnose. For det første skal han sætte personen i trance. For det andet skal han lede personen gennem tranceprocessen (med henblik på terapi, eller hvilken effekt der er behov for). Ofte skifter han mellem disse to ting, idet han først sørger for, at personen er i den rette sindstilstand, og derefter fører ham gennem processen. Disse trin gentages i en cyklus hele tiden.

I trance træffer personen ikke beslutninger om sandheden af hypnotisørens forslag: Hvis trance er opnået - hvilket ikke altid er tilfældet - vil personen acceptere alt, hvad hypnotisøren siger, som sandt, medmindre det strider mod personens dybeste overbevisninger. Dette er kernen i hypnose: at bringe personen i trance, så han vil acceptere forslagene.

Sceneshypnotisører får virkelig fantastiske effekter fra gode forsøgspersoner: de kan få dem til at glemme deres navne, få dem til at tro, at de er en anden person, få dem til at se mennesker, der ikke er der, få dem til at glemme bogstaver eller tal osv. Dette sker, fordi forsøgspersonen aktivt følger hypnotisørens forslag, fordi han stoler på hypnotisøren, og fordi han tror, at det er sikkert. Hvis tilliden bliver brudt, eller hvis forsøgspersonen tror, at det ikke er sikkert, kan forsøgspersonen komme ud af trance.

Hypnose er ikke i sandhed en magt, der ligger hos hypnotisøren. I stedet ligger magten i den hypnotiseredes sind. Hypnotisøren ved blot, hvordan han skal lede forsøgspersonen gennem trance.