Bunden rotation
Tidevandslåsning (eller fanget rotation) er, når den ene side af et astronomisk legeme altid vender mod den anden side. Det kaldes også synkron rotation. Det klassiske eksempel er Månen: den samme side af Månen vender altid mod Jorden.
Et tidevandslåst legeme tager lige så lang tid om at rotere om sin egen akse som om at dreje om sin partner. Det betyder, at den ene halvkugle konstant vender mod partnerlegemet. Normalt er det kun satellitten, der på et givet tidspunkt er tidsmæssigt låst omkring det større legeme. Hvis de to legemer har samme masse, og afstanden mellem dem er lille, vil tidevandskraften låse dem begge til hinanden. Dette er tilfældet mellem Pluto og Charon.
Hvis Månen ikke drejede sig, ville den skiftevis vise sin nære og fjerne side til Jorden, mens den bevæger sig rundt om Jorden i kredsløb.
Det er muligt at beregne, hvor lang tid det tager for et bestemt tilfælde af tidevandsblokering at opstå. Det er kun et groft skøn, fordi nogle faktorer er dårligt kendte. Et eksempel er stivheden af et planetarisk legeme og dets formændring under tidevandskraften. Tidal locking er et aspekt af orbital resonans.
Fordi Månen er tidevandslåst, er kun den ene side synlig fra Jorden
Liste over kendte tidevandslåste legemer
Solsystemet
Låst til jorden
Låst til Mars
- Phobos
- Deimos
Låst til Jupiter
Låst til Saturn
- Ymir
- Pan
- Atlas
- Prometheus
- Pandora
- Epimetheus
- Janus
- Mimas
- Enceladus
- Telesto
- Tethys
- Calypso
- Dione
- Rhea
- Titan
- Iapetus
Låst til Uranus
- Miranda
- Ariel
- Umbriel
- Titania
- Oberon
Låst til Neptun
Låst til Pluto
- Charon (Pluto er selv fastlåst til Charon)
Ekstra-solært
- Tau Boötis er kendt for at være låst til den tæt omkredsende kæmpeplanet Tau Boötis b.
Libration
Libration er en svingende bevægelse af omløbende legemer i forhold til hinanden. Eksempler herpå er Månens bevægelse i forhold til Jorden eller trojanske asteroider i forhold til planeter.
Månen har normalt en halvkugle, der vender mod Jorden, på grund af tidevandssammenhæng. Vores første syn af den anden side af Månen er derfor et resultat af udforskningen af Månen i 1960'erne.
Dette enkle billede er dog kun tilnærmelsesvis sandt: over tid ses lidt mere end halvdelen (ca. 59 %) af Månens overflade fra Jorden på grund af libration.
Libration er en langsom vugning frem og tilbage af Månen set fra Jorden, hvilket gør det muligt for en observatør at se lidt forskellige halvdele af Månens overflade på forskellige tidspunkter.
Simulerede visninger af månen over en måned, der viser librationer på bredde- og længdegrader
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er tidevandslåsning?
A: Tidevandslåsning er, når den ene side af et astronomisk legeme altid vender mod den anden, også kendt som synkron rotation.
Q: Hvad er det klassiske eksempel på tidevandslåsning?
A: Det klassiske eksempel på tidevandslåsning er Månen, hvor den samme side konstant vender mod Jorden.
Q: Tager et tidevandsindesluttet legeme den samme tid at rotere som at dreje rundt om sin partner?
A: Ja, et tidevandslåst legeme er lige så lang tid om at rotere om sin egen akse, som det er om at rotere om sin partner.
Q: Forekommer tidevandsindlåsning mellem legemer med samme masse og lille afstand fra hinanden?
A: Ja, hvis de to legemer har samme masse, og deres indbyrdes afstand er lille, vil tidevandskraften fastlåse dem til hinanden. Det er tilfældet mellem Pluto og Charon.
Q: Hvad ville der ske med Månen, hvis den holdt op med at dreje rundt?
A: Hvis Månen holdt op med at dreje rundt, ville den skiftevis vise sin nære og fjerne side til Jorden, mens den bevægede sig rundt om Jorden i kredsløb.
Q: Er det muligt at regne ud, hvor lang tid det tager for et bestemt tilfælde af tidevandslåsning at opstå?
A: Ja, det er muligt at beregne, hvor lang tid det tager for et bestemt tilfælde af tidevandsindlåsning at opstå, men nogle faktorer er måske ikke kendte eller dårligt forståede, såsom stivheden af et planetarisk legeme og dets formændring under tidevandskraft.
Q: Er tidal locking forbundet med orbital resonans?
A: Ja, tidal locking er et aspekt af orbital resonans.
