Proteus (Neptun VIII): Neptuns næststørste måne – fakta og opdagelse
Proteus (Neptun VIII): Få fakta om Neptuns næststørste måne — opdaget af Voyager 2, over 400 km, mørk og kraftigt krateret. Historie, opdagelse og egenskaber.
Proteus eller Neptun VIII er Neptuns næststørste måne og den største af de tætte, regelmæssige nærmåner. Den er opkaldt efter Proteus, den formskiftende havgud i den græske mytologi. Proteus skiller sig ud ved sin store størrelse i forhold til de øvrige inderste måner og ved sin meget mørke, kraterede overflade.
Opdagelse og navngivning
Proteus blev opdaget på baggrund af de billeder, som Voyager 2-sonden tog under Neptun-overflyvningen i 1989. Den fik den midlertidige betegnelse S/1989 N 1. Stephen P. Synnott og Bradford A. Smith rapporterede (IAUC 4806), at den var synlig på "17 billeder taget over 21 dage", med officiel omtale af fundet den 7. juli 1989, hvilket antyder, at selve opdagelsen var baseret på materiale optaget før den 16. juni. Månen fik sit nuværende navn den 16. september 1991.
Størrelse, form og overflade
Proteus er mere end 400 kilometer i diameter — ofte angives en effektiv diameter på omkring 420–440 km — hvilket gør den større end den mere fjerntliggende måne Nereid, en anden Neptun-måne. Den har en uregelmæssig, ikke-kugleformet form; forskere vurderer, at Proteus i praksis er så stor, som et legeme med dens massefylde kan være uden at blive trukket til en tæt kugleform af sin egen tyngdekraft. Derfor betragtes den ikke at være i hydrostatisk ligevægt.
Proteus er et af solsystemets mørkeste objekter. Ligesom Saturns måne Phoebe reflekterer den kun en lille del af det indkommende sollys — ofte omtalt som omkring 6 procent — hvilket indikerer en meget mørk, karbonholdig overflade eller en blanding af is og mørkt stof. Overfladen er kraftigt kraterformet og viser ingen tegn på nylig geologisk aktivitet eller resurfacing. På trods af sin større masse er den mindre kugleformet end for eksempel Saturns måne Mimas, som fremstår mere sfærisk.
Bane, rotation og fysik
- Bane: Proteus kredser tæt omkring Neptun og ligger blandt planetens indre måner. På grund af denne placering var den svær at opdage fra Jorden: den forsvinder i det reflekterede sollys fra selve planeten.
- Rotation: Månen formodes at være tidligt bundet i synkron rotation (tidally locked), så den altid vender samme side mod Neptun, hvilket er almindeligt for tætte måner.
- Sammensætning: Overfladen vurderes at bestå af vandis blandet med mørkt, karbonholdigt materiale og støv, hvilket forklarer den lave albedo.
Betydning og udforskning
Proteus er interessant, fordi den repræsenterer en type stor, regelmæssig måne, der ikke er omdannet til en kugleform, hvilket giver indsigt i grænsen for hydrostatisk ligevægt for isrige legemer. Dens mørke overflade og høje kraterdække fortæller om en gammel, uforstyrret overflade og om materialets sammensætning i Neptuns nærmiljø.
Indtil videre er Voyager 2 den eneste sondesoftware, der har besøgt Neptun og taget nære billeder af Proteus; der er endnu ingen planlagte missionsbesøg. Fremtidige missioner til Neptun og dens måner vil kunne give langt bedre data om Proteus’ geologi, sammensætning og dannelseshistorie.
Vigtige punkter:
- Proteus er Neptuns næststørste måne og den største nærmåne.
- Opdaget på Voyager 2-billeder i 1989 og navngivet i 1991.
- Diameter over 400 km, uregelmæssig form og ikke i hydrostatisk ligevægt.
- Ekstremt mørk overflade (lav albedo) og stærkt krateret — ingen tegn på geologisk fornyelse.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Proteus?
A: Proteus eller Neptun VIII er Neptuns næststørste måne, og dens største nærmåne. Den er opkaldt efter Proteus, den formskiftende havgud i den græske mytologi.
Spørgsmål: Hvordan blev Proteus opdaget?
Svar: Proteus blev fundet på baggrund af billederne fra Voyager 2-sonden under forbifarten over Neptun i 1989. Den fik betegnelsen S/1989 N 1. Stephen P. Synnott og Bradford A. Smith sagde (IAUC 4806), at den blev opdaget den 7. juli 1989, idet de kun talte om "17 billeder taget i løbet af 21 dage", hvilket giver en opdagelsesdato på et tidspunkt før den 16. juni. Navnet blev givet den 16. september 1991.
Spørgsmål: Hvorfor blev den ikke set af jordbaserede teleskoper?
Svar: Proteus blev ikke set af jordbaserede teleskoper, fordi den er så tæt på planeten, at den forsvinder i det reflekterede sollys.
Spørgsmål: Hvor reflekterende er Proteus?
Svar: Proteus reflekterer kun 6 procent af det sollys, der rammer den - det er et af de mørkeste objekter i solsystemet ligesom Saturns måne Phoebe.
Spørgsmål: Er der tegn på geologiske forandringer på Proteus?
A: Nej, der er ingen tegn på geologiske forandringer på Proteus - den er meget kraterformet uden tegn på aktivitet eller ændringer over tid.
Sp: Hvilken form har Proteus?
Svar: Forskerne mener, at den på trods af at den er mindre massiv end andre måner som Mimas, er den på grund af sin massefylde ikke blevet trukket i en kugleform af sin egen tyngdekraft og i stedet forbliver en uregelmæssig form i modsætning til Mimas' mere kugleformede form.
Søge