Ballet af nonnerne

Story

Balletten åbner med Bertram, Robert le Diables far, der træder ind i Sainte-Rosalie-klosteret, som er en ruin. Han tilkalder spøgelserne fra nonner, der har brudt deres løfter. De rejser sig fra deres grave. Han beordrer dem til at forføre hans søn Robert til at tage imod en dødbringende talisman. Abbedisse Helena beordrer spøgelserne til at danse en vals. På trods af deres hellige løfter danser nonnerne vals. De døde nonner giver sig selv hen til uhellig fryd.

Robert kommer ind. Nonnerne gemmer sig, men vender tilbage for at forhindre hans flugt. Robert står rædselsslagen foran en helgengrav. Abbedissen lokker ham hen til talismanen i helgenens hånd. Robert griber den. Nonnerne fortsætter deres dans, mens de flagrer som hvide møl. Deres grave åbner sig, og de synker ned i jorden. Stenplader glider på plads og dækker de døde. Man hører et kor af dæmoner.

Baggrund

Balletten i det 18. århundrede var baseret på rationel tænkning og klassisk kunst. Den franske revolution indledte imidlertid en periode, der bragte romantisk ballet på scenen. Falddøre, gasbelysning og andre elementer, der blev forbundet med den romantiske ballet, havde været anvendt i de populære teatre på de parisiske boulevarder i nogen tid. Sådanne elementer ville få officiel godkendelse og prestige på Paris Opéra i midten af det 19. århundredes årtier.

En ballet med Robert le Diable som tema blev danset i Paris for Hendes Højhed Mlle de Longueville i 1652. Nonnernes ballet var imidlertid noget helt nyt i konceptet for publikum på ballettens premiereaften. Henri Duponchel, administrerende direktør for Paris Opéra, havde ansvaret for de visuelle effekter på Opéra. Han ønskede at demonstrere den nyligt installerede gasbelysning, der var blevet installeret på stedet. Dens reflektorer gav et stærkere og mere skarpt rettet lys end nogensinde før. Sammen med ham arbejdede Pierre Ciceri, der var chefkulissearkitekt. Ciceri lod sig inspirere af klosteret Saint-Trophime i Arles eller klosteret i Monfort-l'Amaury til ballettens måneoplyste omgivelser.

Ballettens tema er lidenskab og død, og kærlighed hinsides graven. Scenen er nat snarere end dag, og det gotiske Europa snarere end den klassiske verden med Grækenland og Rom. Efter næsten 100 år med rationel tankegang var publikum på udkig efter det mystiske, det overnaturlige, det vage og det dødsdømte. Ballettens historie handler om en ridder, der ved midnat sniger sig ind i et kloster for at stjæle en talisman fra en død helgen, som vil give ham mulighed for at vinde en prinsesse.

H.C. Andersen inddrog scenen i en af sine romaner. Andersen skriver om scenen: "Ved hundrede står de op fra kirkegården og driver ind i klosteret. De synes ikke at røre jorden. Som dampagtige billeder glider de forbi hinanden ... Pludselig falder deres ligklæder ned på jorden. De står i al deres vellystige nøgenhed, og der begynder en bacchanal." Nonnerne var ikke helt nøgne, men Andersen fangede essensen af scenen.

Åbningsaften

Åbningsaftenen blev ødelagt af en nedfaldende gaslampe og en falddør, der ikke kunne lukkes ordentligt. Et stykke af kulissen faldt ned og ramte kun lige akkurat Taglioni. Tæppet blev trukket ned. Ballerinaen forsikrede alle om, at hun var uskadt. Tæppet gik op, og forestillingen fortsatte. Det endte med en triumf for Meyerbeer, Taglioni og Dr. Louis Véron, Opéraens nye direktør.

Véron havde for nylig fået tildelt Paris Opéra som en privat virksomhed. Han havde stor tiltro til Taglioni. Han forhøjede hendes løn til det hidtil usete beløb på 30.000 francs om året. Hendes far blev udnævnt til balletmester med en treårig kontrakt. Vérons dristighed blev belønnet, da Taglioni indfriede sit løfte og blev en stor stjerne.

Louis Véron

Modtagelse

Publikum fandt en pirrende fornøjelse i de skandaløse nonner. En anmelder for Revue des Deux-Mondes skrev:

En flok stumme skygger glider gennem buerne. Alle disse kvinder smider deres nonnedragt, de ryster gravens kolde pulver af sig. Pludselig kaster de sig ud i deres tidligere livs glæder, de danser som bacchanter, de spiller som herrer, de drikker som sjakbajser. Hvilken fornøjelse at se disse lette kvinder.

Nonnerne var den første ballet blanc og den første romantiske ballet. Operaen blev opført 756 gange mellem 1831 og 1893 på Paris Opéra. Den franske impressionist Edgar Degas malede balletscenen flere gange mellem 1871 og 1876.

Ifølge hendes kontrakt skulle Taglioni optræde i Nuns omkring et dusin gange. Hun gik efter seks. Det er muligt, at den erotiske betydning af nonnernes ballet ikke passede hende. Hun kan have været utilbøjelig til at optræde i en ballet i en opera. En fodskade og de ulykker, der ødelagde den første forestilling, kan have givet ballerinaen stof til eftertanke. Den dårlige presse, der var rettet mod hendes far, kan have fået Taglioni til at trække sig tilbage. Taglioni blev erstattet af Louise Fitzjames, som dansede rollen 232 gange.

Den danske koreograf August Bournonville så Fitzjames' forestilling som abbedisse i Paris i 1841. Han baserede sin egen koreografi, som blev brugt i København mellem 1833 og 1863, på denne. Hans koreografi er fuldt ud bevaret. Den udgør den eneste dokumentation af originalen.

Henry Wadsworth Longfellows kommende hustru Fanny Appleton skrev: "Den djævelske musik og de døde, der rejser sig fra deres grave, det frygtelige mørke og den mærkelige dans er forenet til en næsten uovertruffen sceneeffekt. De berømte hekse (nonners) dans i det isnende månelys i klosterruinen var lige så imponerende som forventet ... De falder ind som snefnug og er bestemt meget charmerende hekse med deres kække parisiske figurer og yderst raffinerede piruetter."

Kritiker og dansehistoriker Andre Levinson skriver: "Den akademiske dans havde været en behagelig øvelse at se på. Nu afklarede [ballet] sjælens anliggender. Ballet var en divertissement (en underholdning, en distraktion). Den blev et mysterium." Kisselgoff skriver: "... den optagethed af det overnaturlige, der kendetegnede så meget af 1800-tallets ballet, kunne spores tilbage til succesen med Nonnernes Ballet i Meyerbeers første opsætning på Paris-operaen".

Balletten om nonnerne på Paris Opéra


Ciceris design til Ballet af nonnerne