H.C. Andersen (2. april 1805 – 4. august 1875) var en dansk forfatter, bedst kendt for sine eventyr, men også for romaner, skuespil, digte og rejsebøger. Hans forfatterskab har haft stor indflydelse på børnelitteratur og er oversat til mange sprog.
Barndom og tidlige år
Andersen blev født i Odense, Danmark. Familien levede under knappe kår: hans far var skomager, og hans mor tjente ved at vaske tøj for andre. Fattigdommen prægede hans barndom. Da Andersen var 11 år gammel, døde hans far. Som 14‑årig forlod han sin mor og hjemmet og flyttede til København, i håb om at få en uddannelse og et arbejde inden for teateret.
Uddannelse, støtte og tidlige ambitioner
Andersen havde som ung drømme om at blive skuespiller eller danser, og han kom i lære hos teatret. Han viste sig dog ikke at have det talent, der skulle til for en karriere på scenen. I stedet faldt hans interesse på litteratur. Folk i hans omgangskreds og betydningsfulde personer, herunder patroner omkring det kongelige miljø, hjalp ham økonomisk og med at få mulighed for at fuldføre sin uddannelse.
Forfatterskab
Andersen begyndte at skrive både romaner, skuespil, digte, noveller og rejsebøger. Han opnåede sit folkelige gennembrud, da han i 1835 udgav en samling eventyr, som læserne tog godt imod. Efter denne succes skrev han mange flere eventyr, der i dag regnes blandt verdens mest kendte, fx "Den lille Havfrue", "Den grimme ælling", "Kejserens nye klæder", "Prinsessen på ærten" og "Nattergalen".
Udbredelse og modtagelse
Andersens historier blev populære i hele Europa og senere i resten af verden. Han blev inviteret i adskillige velstående og magtfulde hjem og modtog både ros og kritik fra samtidens litterater. Hans stil kombinerer fantasi, humor og en evne til at skrive med følsomhed for både børn og voksne.
Personligt liv
Andersen havde et komplekst følelsesliv og blev forelsket i flere både mænd og kvinder i løbet af sit liv. Han var blandt andet forelsket i sangerinden Jenny Lind, og han blev også forelsket i balletdanseren Harald Scharff. Hans følelser for andre mennesker og hans længsel efter anerkendelse går igen som temaer i mange af hans værker.
Rejser og vaner
Andersen rejste meget og besøgte en lang række europæiske byer for at opleve kultur og seværdigheder. Han forventede, at rejserne ville berige hans sind og gøre ham gladere. Et ofte nævnt særpræg ved Andersen var, at han altid havde et reb med sig i tilfælde af brand — han forestillede sig at kunne bruge det som brandtrappe, hvis det blev nødvendigt.
Sygdom og død
I foråret 1872 faldt Andersen ned fra sin seng og kom aldrig helt sig igen. Kort efter begyndte han også at vise symptomer, som senere blev tolket som tegn på leverkræft. Han døde den 4. august 1875. Årsagerne til hans død omtales ofte som komplikationer efter faldet kombineret med sygdom i leveren.
Eftermæle
H.C. Andersen står i dag som en af Danmarks mest kendte forfattere. Hans eventyr er blevet en del af verdenslitteraturen, de er udgivet i utallige udgaver og oversættelser, og hans liv og værk fejres i museer, teatre og med statuer — blandt andet den berømte statue af Den lille Havfrue i København. Hans evne til at blande fantasi, moral og menneskelige følelser gør, at hans fortællinger fortsat læses og diskuteres af både børn og voksne.